forrige næste

Iohannes episcopus seruus seruorum dei, dilectis filiis abbati et conuentui monasterii Loci Dei Cisterciensis ordinis, Ripensis diocæsis salutem et apostolicam benedictionem. ♦ Cum a nobis petitur quod iustum est et honestum, tam uigor æquitatis, quam ordo exigit rationis, ut id per solicitudinem offitii nostri ad debitum perducatur effectum. ♦ Eapropter dilecti in domino filii, uestris iustis postulationibus grato concurrentes assensu, omnes libertates et immunitates a predecessoribus nostris Romanis pontificibus, siue per priuilegia uel alias indulgentias, uobis et monasterio uestro concessas, nec non libertates et exemptiones secularium exactionum, a regibus et principibus, et aliis Christi fidelibus rationabiliter et monasterio predicto indultas, sicut eas iuste et pacifice obtinetis, uobis et per uos eidem monasterio auctoritate apostolica confirmamus et presentis scripti patrocinio communimus. ♦ Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre confirmationis infringere, uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit, indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum ♦ Datum Auinione <i>v nonas nouembris pontificatus nostri anno quarto

12 (iyv] v Aa.

2: cf. SRD. VIII 189 (1191-98), 182 (1198-1216), 182 (1206 21. januar] og 190 (1234 31. oktober).

Johannes, Guds tjeneres tjener, hilser sine elskede sønner abbeden og det menige konvent i Løgum kloster af cistercienserordenen i Ribe stift, med den apostoliske velsignelse.

Når man beder os om, hvad der er ret og rigtigt, kræver både fornuft og billighed, at vi i kraft af vort embede drager omhyggeligt omsorg for, at det virkeliggøres på behørig måde. Derfor elskede sønner i herren, giver vi gerne vort samtykke til Eders retfærdige bønner og bekræfter og stadfæster med vor apostoliske myndighed overfor Eder og gennem Eder overfor Eders kloster alle de friheder og begunstigelser, der er tilstået Eder og samme kloster af vore forgængere, de romerske paver, enten ved privilegier eller andre indrømmelser, såvel som de friheder og lettelser for verdslige krav, som på gyldig vis er bevilget Eder og fornævnte kloster af konger og fyrster eller af andre troende, således som I rettelig og fredelig har haft dem. Intet menneske må derfor bryde vort stadfæstelsesbrev eller i ubesindig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 2. november i vort (pontifikats) fjerde år.