Til vor elskede søn Vilhelm kaldet Krag, doktor i lovkyndighed, kannik i Ribe, vor kapellan.

Skønt det apostoliske sædes sædvanlige velvilje undertiden viser sig rundhåndet med nådesbevisninger overfor fremmede og ukendte, vederkvæger det dog hellere med sin forsorgs nåde dem, som ved deres dyders fortjenester har gjort sig fortjente til at udmærkes med dets venskab, og lader dem nyde passende hæder og ophøjer dem med en rigere gavmildheds velgerninger, for at andre, når disse ser sig hædrede, ved deres eksempel kan anspores til med større styrke at lægge sig efter dyden. Da vi nu med faderlig betænksomhed har overvejet ovennævnte for Dit vedkommende og anser det for rimeligt og passende at vise Din person den apostoliske nådes gunst, og da det er vor vilje af hensyn til ovenstående at vise Dig en særlig nåde, overdrager vi Dig med apostolisk myndighed et kanonikat ved Ribe kirke med fuld kanonisk ret og giver Dig også provision derpå; vi forbeholder os med vor apostoliske myndighed at bortgive en præbende, som ikke med rette tilkommer nogen anden, hvis en sådan for tiden er ledig i nævnte kirke, eller når den bliver ledig, som Du eller Din dertil lovformeligt indsatte befuldmægtigede inden en måneds forløb, efter at Du eller samme befuldmægtigede har fået kendskab til dens ledighed, godtager, således at den efter denne godtagelse skal overdrages Dig med al ret og tilbehør. Vi forbyder strengt vor ærværdige broder biskop (Jens) i Ribe og vore elskede sønner kapitlet sammesteds eller ham eller dem, under hvem i nævnte kirke overdragelsen af og provisionen på eller al anden rådighed over præbenderne ved nævnte kirke i fællesskab eller hver for sig hører, i mellemtiden, også før fornævnte godtagelse, at driste sig til at tage bestemmelse om den, undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at Du eller fornævnte befuldmægtigede ikke har villet godtage den. Vi erklærer det fra nu af for ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilkensomhelst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, uanset bestemmelsen om et vist antal kanniker og alle andre herimod stridende bestemmelser og sædvaner i samme kirke, selvom de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilkensomhelst anden bestyr kelse, eller om nogen med apostolisk eller hvilkensomhelst anden myndighed er anerkendte som kanniker i samme kirke eller anstrenger sig for at få anerkendelse eller med hensyn til provisioner, de skal have på kanonikater og præbender ved nævnte kirke har fået særligt eller angående kirkelige beneficier i de egne har fået almindeligt brev af os eller vore forgængere som romerske paver eller det apostoliske sædes legater, selvom man derved er skredet til forbud, reservation eller afgørelse eller er gået frem på nogensomhelst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at Du med hensyn til opnåelse af nævnte præbende skal foretrækkes for alle undtagen for dem, der med vor myndighed har fået anerkendelse i den samme kirke og har ventebrev på præbender sammesteds, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre præbender og beneficier; vor overdragelse gælder endvidere, uanset om fornævnte biskop og kapitel eller hvilkesomhelst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil, og at på kanonikater og præbender i samme kirke eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision eller anden rådighed af enhver art, ingen skal kunne få provison ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler denne bevilling; fremdeles uanset hvilkensomhelst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, når den ikke er tydelig omtalt eller i fuld udstrækning optaget i dette brev, virkningen af denne nådesbevisning på nogensomhelst måde kan hindres eller blot opsættes, og hvoraf og af hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; endvidere uanset at vi allerede forinden ved breve af forskellig ordlyd har givet Dig provision på et kanonikat og en præbende ved SchwerinsN kirke, som dengang var ledige ved samme sæde, og på et kanonikat ved Lübecks kirkeN med ventebrev på en præbende og en dignitet eller en personat eller et embede med eller uden sjælesorg; (vor overdragelse gælder også), hvis Du ikke har været tilstede for at aflægge ed på at ville overholde samme Ribe kirkes bestemmelser og sædvaner, når Du blot i Din fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når Du kommer til denne kirke, gør det i egen person. Intet menneske må bryde dette vort overdragelses-, provisions-, reservations-, forbuds-, bestemmelses- og viljesbrev eller dumdristigt handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 21. marts i vort (pontifikats) fjerde år.