Til vor elskede søn Engelbert Gunniksen fra Åhus, sognepræst i Ramdala i Lunds stift, hilsen. Idet vi betænker Din retskaffenheds fortjenester, som støtter Dig, og hvorom der er aflagt os rosværdigt vidnesbyrd, anser vi det ikke uden grund for rimeligt at yde Din person en særlig gunst og nådes forret. Da vor elskede søn Holger, forhenværende præst ved sognekirken i Randala, fuldstændig har givet afkald på denne kirke i følge den af os givne bestemmelse om, at flere kirkelige digniteter, personater, embeder og kirkelige beneficier ikke uden lovformelig dispensation kan indehaves af dem, som ellers iøvrigt besidder dem med apostolisk dispensation, men i visse tilfælde må opgivesN, og da denne kirke derfor er ledig, og ingen uden vi har kunnet råde over den, eftersom vi i sin tid forud for denne ledighed reserverede alle sognekirker og andre kirkelige embeder, som blev ledige ved denne bestemmelse, for vor og det apostoliske sædes overdragelse og rådighed, og vi fra da af har erklæret det for ugyldigt og magtesløst, hvis nogen uanset hans myndighed med eller uden viden herom forsøgte at handle anderledes i den sag, er det vor vilje under hensyntagen til det ovennævnte at vise Dig en særlig nåde, og vi overdrager Dig derfor med apostolisk myndighed fornævnte således ledige kirke med alle dens rettigheder og tilliggender og giver Dig den også ved provision, idet vi erklærer det for ugyldigt og magtesløst, hvad det også er, hvis nogen uanset hans myndighed med eller uden viden herom har forsøgt eller i fremtiden vil forsøge at handle anderledes i den sag, uanset om nogen angående provision af sognekirker i Lunds stad og stift har opnået særlige eller i de egne almindelige breve af nævnte sæde eller dets legater, selvom man ved dem er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på nogensomhelst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at Du med hensyn til opnåelse af denne kirke skal foretrækkes for alle andre, men at der ikke herved skal ske dem nogen skade i opnåelsen af andre kirker og beneficier, eller om vor ærværdige broder ærkebiskop (Esger) af Lund eller nogen anden i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke er forpligtede til og ikke kan tvinges til modtagelse eller provision af nogen, og at ingen ved provision kan indsættes i de sognekirker og andre kirkelige beneficier, der i fællesskab eller hver for sig hører under deres overdragelse, provision eller hvilkensomhelst anden rådighed, ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, udtrykkeligt og ord til andet omtaler denne bevilling, uanset også enhver anden almindelig eller særlig bevilling af nævnte sæde, hvad ordlyd den så har, hvorved virkningen af denne nåde på nogen måde kan forhindres eller udsættes, når den ikke udtrykkeligt og fuldstændigt er optaget i dette brev, og af hvilken og af hvis hele ordlyd der skulde finde særlig omtale sted i vort brev. Intet menneske må bryde dette vort overdragelses-, provisions-, forordnings- og viljesbrev eller i ubesindig forvovenhed handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge det, skal han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 3. april i vort (pontifikats) fjerde år.