Nos Christophorus dei gracia/ Danorum Sclauorumque rex recognoscimus presentibus litteris protestantes quod inter nos ex una parte et magnificum principem dominum Ericum ducem Saxonie ex altera placitatum fuit in hunc modum ♦ Primo uidelicet quod ipse dominus dux Ericus debeat nobis/ liberis nostris/ et coadiutoribus nostris seruire ab ista parte salsi stagni cum sexaginta armatis armis et dextrariis expeditis/ ex illa uero parte salsi stagni cum centum hominibus expeditis. hoc adiecto quod nullam gwerram inchoare debeat nisi de nostro mandato speciali. ♦ Item si capitaneus et uasalli nostri uel coadiutores nostri uel eciam ipse dominus dux de iussu nostro/ municiones ipsius domini ducis intrauerint ad nocendum inimicis nostris debemus nos eidem domino duci tot mansos inimicorum ad depagtandum siue talliandum assignare quot in dominio suo fuerint conputati ♦ Item si in gwerra ips<i> domino duci per nos iniuncta aliquam municionum suarum perdiderit/ in qua de suis uasallis aliquis fuerit per nos capitaneus institutus uel in qua ipse dominus dux de mandato et iussu nostro fuerit capitaneus deputatus ad huiusmodi municionem ob hanc causam amissam recuperandam debemus nos sibi esse coadiutor ♦ Item promittit memoratus dominus dux quod nos/ nostros liberos et coadiutores/ contra quoslibet nostros inimicos iuuabit/ ita tamen quod dominos comites Zwerinenses Nicholaum uidelicet et Henricum et ipsorum homines intra terrarum suarum limites non debeat ullatenus molestare set extra limites eorum ubique in omni genere gwerrarum eos et ipsorum homines hostiliter inpugnare ♦ Item si ipse dominus dux de iussu nostro circa dictos centum armatos nobis seruientes in municionibus suis expensas fecerit uel dampnum pertulerit ab hiis nos ipsum facimus liberum et indempnem/ ♦ Racione autem huiusmodi seruicii sui nos sibi dabimus mille marchas puri argenti/ quingentas uidelicet marchas puri in crastino beati Nicholai confessoris proximo uenturo in Worthingburgh sine iniacencia persoluendas/ reliquas uero quingentas marchas puri in festo beati Martini sub anno domini mo ccco uicesimo primo similiter Worthingburgh persoluendas ♦ Et si pro hiis quingentis marchis aliquod dampnum possibiliter fecerit a festo pasche proximo futuro usque ad predictum sequens festum sancti Martini de hoc ipsum indempnem faciemus ♦ Item dominus dux Wartzlawus memorato domino E. duci Saxonie racione dicti seruicii sui nomine nostro promisit mille marchas puri argenti in festo beati Michaelis quod erit sub anno domini mo ccco uicesimo primo finaliter persoluendis ♦ Quod si argentum tunc solutum non fuerit ipse dominus dux Wartzlaws Gripswaldis intrabit non exiturus donec dictum argentum sit solutum/ ♦ Si autem quod deus auertat ipse dominus dux Wartzlaws ante solucionem ipsius argenti mortuus fuerit/ extunc post assignatum solucionis terminum nos et filius noster senior Worthingburgh intrabimus non exituri ante solucionem argenti supradicti ♦ Item si quod absit idem dominus dux Saxonie in gwerra nostra captus fuerit/ nos ipsum a tempore sue captiuitatis infra dimidium annum/ homines uero suos si in gwerra nostra captiuati fuerint/ infra annum integrum tenebimur liberare ♦ Preterea super perdicione dextrariorum equorum armorum seu aliarum rerum faciemus sicut circa ceteros principes et dominos nostros adiutores fuerit faciendum ♦ Item debemus pro iustis causis suis prout potuerimus/ fideliter placitare/ ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum ♦ Actum et datum Worthingburgh anno domini millesimo trescentesimo uicesimo feria tercia proxima post dominicam quasi modo geniti presentibus dominis/ Laurencio Jønsson dapifero/ Ingwaro Hyort/ Alberto Albertson et Thordone Amring consiliariis nostris qui una nobiscum pro premissis placitacionibus obseruandis fide media promiserunt.
6 ips(i)] ipso A.
7 per nos] tilf. o. l. A.
27 E. = Erico.
10 trescentesimo = trecentesimo.
Vi Kristoffer, af Guds nåde de danskes og venders konge, erkender og erklærer med dette brev, at der mellem os som den ene part og den stormægtige fyrste herr Erik, hertug af Sachsen, som den anden part er sluttet følgende overenskomst. For det første at herr Erik hertug skal tjene os, vore børn og vore hjælpere på denne side den salte sø med tres bevæbnede mænd, udrustede med våben og stridsheste, og på den anden side den salte sø med hundrede udrustede mænd, idet tilføjes, at han ikke må begynde nogen krig uden vor særlige befaling.
Fremdeles hvis vor høvedsmand og vore vasaller eller vore hjælpere eller også herr hertugen selv på vor befaling lægger sig ind i herr hertugens fæstninger for at skade vore uvenner, skal vi tildele samme herr hertug ligesåmange af vore uvenners gårde til løskøbelse eller brandskatning, som er taget i brug i hans område. Hvis han fremdeles i en krig, som vi har bragt herr hertugen ind i, mister en af sine fæstninger, i hvilken en af hans vasaller af os er indsat som høvedsmand, eller i hvilken herr hertugen selv på vort bud og vor befaling er indsat som høvedsmand, skal vi være ham behjælpelig med at generhverve den af denne grund tabte fæstning.
Fremdeles lover nævnte herr hertug, at han vil hjælpe os, vore børn og hjælpere mod alle vore fjender, dog at han på ingen måde skal besvære greverne af Schwerin nemlig herr Nicolaus og herr Henrik og deres mænd indenfor deres landes grænser, men overalt udenfor deres grænser skal han angribe dem og deres mænd som fjender under enhver slags krig.
Hvis fremdeles herr hertugen på vor befaling har udgifter eller lider tab på de nævnte hundrede mand, der tjener os i hans fæstninger, vil vi holde ham fri og skadesløs derfor. For denne hans tjeneste vil vi give ham tusinde mark lødigt sølv, nemlig fem hundrede mark lødigt at betale dagen efter førstkommende Nikolai dag i Vordingborg uden indlager, og de øvrige femhundrede mark lødigt at betale Mortensdag i det herrens år 1321 ligeledes i Vordingborg.
Og hvis han muligvis forud for disse femhundrede mark pådrager sig noget tab fra førstkommende påske indtil fornævnte følgende Mortensdag, vil vi holde ham skadesløs derfor.
Fremdeles har herr hertug Vartislav i vort navn lovet nævnte herr Erik, hertug af Sachsen, for hans nævnte tjeneste tusinde mark lødigt sølv at betale fuldtud til Mikkelsdag i året 1321, og hvis pengene ikke bliver betalt, vil samme herr hertug Vartislav gå i indlager i Greifswald, som han ikke vil forlade, før pengene er betalt. Men hvis samme herr hertug Vartislav – det Gud forbyde – dør, før pengene er betalt, vil vi og vor ældste søn, når angivne betalingstermin er udløbet, gå i indlager i Vordingborg, som vi ikke vil forlade, før de ovennævnte penge er betalt. Hvis fremdeles – det ske dog ikke – samme herr hertug af Sachsen tages til fange under en af vore krige, er vi pligtig at udfri ham inden et halvt år fra hans tilfangetagelse, og hans mænd, hvis de tages til fange i en af vore krige, inden et år efter deres tilfangetagelse. Fremdeles vil vi med hensyn til tab af stridsheste, våben og andre ting, forholde os på samme måde som over for andre fyrster og herrer, der er vore hjælpere. Fremdeles skal vi i alle hans retfærdige sager efter evne trofast forhandle for ham. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Forhandlet og givet i Vordingborg i det herrens år 1320 første tirsdag efter søndagen Quasi modo geniti i nærværelse af herrerne Lars Jonsen, drost, Ingvar Hjort, Albert Albertsen og Tord Amring, vore råder, der sammen med os med håndslag har afgivet løfte om foranskrevne bestemmelsers overholdelse.