forrige næste

Nos. Cristoforus dei gracia Danorum Sclauorumque rex. notum facimus uniuersis/ nos cum inclito principe domino Nicholao/ comite Zwerinensi/ taliter placitasse/ quod sibi et filio suo. domicello Nicholao astare debeamus et ipsos in iustis causis iuuare/ sicut dominus tenetur suos fideles homines et uasallos/ ♦ Preterea si nobis ex illa parte maris aliqua guerra ingruerit predictus comes Nicholaus nobis et liberis nostris seruire debebit cum municionibus suis/ castris/ et uasallis omnibus ac toto posse suo// ita sane quod infra terminos sui districtus/ nobis seruiet in suis lucris dampnis/ et expensiss ♦ Si uero extra limites dominii sui. cum capitaneis nostris guerrauerit/ nobis asscribentur lucra. dampna/ pariter et expense/ ♦ Pro isto autem seruicio nobis ex illa parte maris ut premittitur faciendo/ dabimus. eidem comiti Nicholao. quingentas marchas puri argenti/ si tamen ipsum ibidem in seruicio nostro guerrare contingat// ♦ Quod si ipse comes propriam guerram habuerit. sine nobis/ non tenebimur ad solucionem argenti siue pecunie antedicte/ ♦ Promittimus eciam quod si comes predictus in guerra nostra aliquam municionum suarum. quod absit/ amiserit/ non faciemus aliquam concordiam siue zonam. nisi prius municionibus huiusmodi restitutis ♦ Preterea. si ex illa parte maris guerrarum necessitas nobis non incubuerit/ dictus comes nobis ex illa parte maris quociens necesse habuerimus/ seruiet cum uiginti hominibus expeditis/ quos quidem armatos ex illa parte maris in littore recipiemus/ et ibidem restituemus/ in nostris dampnis/ lucris et expensis/ ♦ Nos autem pro huiusmodi seruicio uiginti armatorum/ assignabimus sibi ducentas marchas cupreorum quas a nobis annis singulis in festo beati Martini recipiet expedite. ♦ In cuius rei testimonium. sigillum nostrum presentibus est appensum\ ♦ Actum et datum Worthingburgh. anno domini mo ccco xxo die beati Petri ad uincula in presencia nostra/

Vi Kristoffer, af Guds nåde de danskes og venders konge, gør vitterligt for alle, at vi med den berømmelige fyrste herr Nicolaus, greve af Schwerin, har sluttet den overenskomst, at vi skal hjælpe ham og hans søn junker Nicolaus og bistå dem i deres retfærdige sager, således som en herre er pligtig at bistå sine tro mænd og vasaller. Hvis vi fremdeles skulle komme i krig på den anden side af havet, skal fornævnte grev Nicolaus yde os og vore børn tjeneste med alle sine fæstninger, borge og vasaller af al magt, således at han indenfor sit områdes grænser skal tjene os på egen gevinst, tab og udgift. Men hvis han sammen med vore høvedsmænd kæmper udenfor sit fyrstendømmes grænser, falder gevinst, tab og udgift på os. Og for denne tjeneste hos os hinsides havet, som alt sagt, vil vi give samme grev Nicolaus fem hundrede mark rent sølv, dog kun når han der fører krig i vor tjeneste. Hvis greven fører krig selv uden os, er vi ikke forpligtede til betaling af ovennævnte sølv og penge. Fremdeles lover vi, at hvis fornævnte greve under vor krig skulle miste nogen af sine fæstninger – det ske dog ikke –, vil vi ikke slutte nogen fred eller forsoning, medmindre sådanne fæstninger er tilbagegivet. Hvis fremdeles krigsfare ikke truer os hinsides havet, skal den nævnte greve, når vi behøver det, tjene os på den anden side af havet med tyve bevæbnede mand, hvilke bevæbnede fra den anden side af havet vi skal modtage på strandbredden og bringe tilbage sammesteds med tab, gevinst og udgift på vor side. For denne tjeneste med tyve bevæbnede mand skal vi give ham to hundrede mark kobber, som han vil modtage ufortøvet af os hvert år på Mortensdag.

Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Forhandlet og givet i Vordingborg i det herrens år 1320 den 1. august i vor nærværelse.