forrige næste

Tekst efter Aa, udfyldt efter Aa1:

Dilecto filio magistro Bernardo de Monteualrano archidiacono Sicalonie in ecclesia Bituricensi capellano nostro salutem. ♦ In nostra et fratrum nostrorum presentia uenerabilis frater noster Esgerus archiepiscopus Lundensis lamentabilem proposuit querimoniam constitutus/ quod cum olim clare memorie Ericus rex Dacie dum adhuc uiueret/ propter enormes excessus/ quos in personas et bona uenerabilis fratris nostri Iohannis Bremensis tunc Lundensis archiepiscopi antecessoris sui/ et quondam Iacobi prepositi ecclesie Lundensis/ in grauem summi regis offensam commiserat/ in quadraginta nouem milibus marcharum argenti/ eisdem archiepiscopo et ecclesie soluendarum/ fuisset auctoritate apostolica sententialiter condempnatus/ ac demum bone memorie Isarnus Salernitanus archiepiscopus/ tunc ar- chipresbiter ecclesie Carcassonensis/ executor super huiusmodi executione sententie auctoritate deputatus eadem/ omnia bona et iura/ que dictus rex/ in ciuitate et diocesi Lundensibus habebat tunc temporis/ et per se uel per alium seu alios possidebat/ eisdem archiepiscopo et ecclesie Lundensibus/ Hallandia dumtaxat excepta/ pro huiusmodi assignasset marcharum summa cum pleno dominio insolutum/ ipsaque sententia modificata dicte sedis auctoritate/ in hunc modum postmodum extitisset/ uidelicet quod rex prefatus/ priuilegia libertates et bona/ in quorum possessione eadem ecclesia Lundensis tempore predictorum excessuum existebat/ eidem ecclesie restitueret si extarent/ alioquin ueram predictorum extimationem et usque ad ualorem decem milium marcharum argenti ad pondus Lundense in bonis immobilibus assignaret/ decernendo interdicti in regno Dacie ac excommunicationum sententias/ in dictum regem et fautores suos/ occasione premissorum/ ab homine uel a iure prolatas/ predictis bonis iuxta moderationem huiusmodi assignatis/ eisdem archiepiscopo et ecclesie relaxandas/ ♦ Quam quidem assignationem/ nedum quod rex predictus adimplere curaret/ uerum etiam ne debitum sortiretur effectum impediuit/ in salutis proprie detrimentum/ eosdem nichilominus archiepiscopum/ et ecclesiam bonis predictis per memoratum archipresbiterum ut predicitur assignatis eisdem per uiolentiam spoliando/ et insuper idem rex contra clerum et ecclesiasticas personas Lundensium ciuitatis et diocesis indignatione concepta/ eos qui uenire ad ipsius regis seculare forum/ ad quod ipsorum infringendo priuilegia et etiam libertates [trahi faciebat] iniuste/ et ibidem aliis respondere nolebant/ prout nec etiam tenebantur [ac clericos et homines] ecclesiarum dictarum ciuitatis et diocesis/ quia [noua thelonea] et pedagia/ [tallias et collect]as indebitas/ aliaque intollerabi[lia onera de mandato suo eisdem] imposita [soluere denegabant/ ipsorum bona per iniuriam uiolentam inuasit/ alias eisdem clericis et hominibus diuersis penis inflictis et molestiis irrogatis. ♦ Et ut ipsos archiepiscopum et ecclesiam Lundenses grauioribus pressuris affligeret ipsius archiepiscopi/ consanguineis familiaribus et subditis ne sibi astarent in aliquo uel etiam obedirent expresse inhibuit de facto/ in depressionem enormem ecclesiastice libertatis ab eis extorto super hoc nichilominus iuramento/ ♦ Et deinde rex prefatus ut dictus archiepiscopus eius grauaminibus durius premeretur ab eo mille quingentas marchas argenti exegit iniuste/ et pro quinque milibus marcharum sibi certis terminis soluendarum per uim et metum qui cadere poterat] in constantem extorsit/ diuersas fideiussorias cautiones/ et eum quia impositionibus theloneorum et pedagiorum huiusmodi/ ac onerum collectarum/ talliarum et grauaminum eorundem illationibus contradicens/ se ad ueniendum ad apostolicam sedem notificaturus/ illa nostro apostolatui preparabat/ rex predictus eosdem archiepiscopum et ecclesiam nonnullis bonis/ iuribus/ libertatibus et immunitatibus eorundem per se et alios indebite spoliauit/ fructusque redditus et prouentus bonorum ipsorum fecit recipi minus iuste/ super ipsis Iohanne Kannam milite suo administratore/ de facto minus rationabiliter/ immo consumptore potius deputato/ ♦ Et adhuc dictus rex tantis molestiis non contentus/ eosdem archiepiscopum et ecclesiam Lundenses/ postquam idem archiepiscopus iter arripuit ad sedem ueniendi predictam/ castro et terra Borrendholm/ ad ipsos pleno iure spectan<tibus> spoliauit/ dilectos filios Tuchonem Iacobini/ et Henricum canonicos Lundenses ac Borquardum eiusdem archiepiscopi capellanum/ ante ipsorum ad dictam sedem aduentum/ aliquibus et demum ipsis ad eandem accedentibus sedem/ residuis bonis eorum omnibus ecclesiasticis et mundanis per se et alios spoliauit/ eadem bona indebite detinendo/ et percipiendo redditus eorundem. ♦ Ad decimas quoque pro fabricis ecclesiarum Lundensium diocesis et prouincie deputatas manus occupationis extendens/ illas non sine multa nostri displicentia creatoris propriis usibus applicauit/ propter quod alique dictarum ecclesiarum in quibus deuota laudum frequentia colebatur omnipotens/ cum non haberetur unde posset eisdem fabricis subueniri/ ruinam miserabilem pertulerunt. ♦ Quare prefatus archiepiscopus/ nobis humiliter supplicauit/ ut sibi et eidem ecclesie et aliis supradictis/ super tantis calamitatibus et pressuris prouidere paterna diligentia dignaremur. ♦ Nos igitur super illis archiepiscopo et ecclesie et aliis supradictis/ pio compatientes affectu/ et ad releuationem ipsorum paterne solicitudinis studiis intendentes/ discretioni tue per apostolica scripta committimus et mandamus. quatinus si est ita per te uel alium seu alios/ carissimum in Christo filium nostrum Christoforum regem Dacie illustrem dicti Erici successorem/ ac uniuersos et singulos alios tam bonorum eisdem archiepiscopo et ecclesie Lundensibus/ iuxta mo- dificationem assignatorum [predictam quam] aliorum bonorum/ iurium libertatum et imm[unitatum quibus idem] Ericus [rex dictos archiepiscopum] et ecclesiam spoliauit ac fructuum [reddituum et prouent]uum [predictorum/ quos ut predicitur recipi fecit iniuste] ac terre et [castri in Berendholin necnon et bonorum canonicorum cleri personarum et hominum predictorum detentores ex parte nostra moneas attentius et inducas/ ut infra certum peremptorium terminum competentem quem eis ad hoc duxeris statuendum/ eadem bona/ iura/ libertates immunitates/ fructus/ redditus et prouentus/ ac terram et castrum cum fructibus inde perceptis et qui percipi potuerunt/ eisdem archiepiscopo et ecclesie dictisque canonicis/ clero personis et hominibus bona predicta/ idemque Christoforus rex dictas mille quingentas marchas memoratas fideiussoribus a premissis fideiussione et obligatione penitus absolutis] eidem archiepiscopo/ et thelonea/ pedagia/ tallias/ collectas/ et penas exacta ut premittitur/ canonicis clero personis et hominibus ipsis/ dictasque decimas/ memoratis ecclesiis sine diminutione restituant/ ipsisque archiepiscopo et ecclesie canonicis/ clero/ personis et hominibus/ de dampnis et iniuriis/ plenam et debitam satisfactionem impendant/ et a quouis impedimento/ quominus iidem archiepiscopus et ecclesia uti priuilegiis/ libertate iuridictione/ et immunitate predictis/ ipsamque iuridictionem exercere libere ualeant/ studeant abstinere/ dictumque Christoforum regem et omnes alios et singulos supradictos/ cuiuscumque dignitatis preminentie uel status extiterint/ etiam si pontificali uel quauis alia premineant dignitate/ ad premissa omnia efficaciter adimplenda per excommunicationis in dicti Christofori regis et detentorum eorundem personas/ ac in prefatum regnum Datie/ dictorumque detentorum/ terras et loca interdicti sententias appellatione postposita compellendo. non obstantibus si eis uel eorum aliquibus/ communiter uel diuisim/ a dicta sit sede indultum/ quod interdici suspendi uel excommunicari non possint/ per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem. ♦ Datum Auinione. v. kalendas septembris anno. quarto.

24 ac] hac Aa1.

14 spectan(tibus)] spectancia Aa og Aal.

4 Berendholin = Borendholm.

19: cf. nr. 218.

Til vor elskede søn magister Bernardus de Montvalent, ærkedegn af Sologne i Bourges' kirke, vor kapellan, hilsen.

I vor og vore brødres nærværelse har vor ærværdige broder Esger, ærkebiskop af Lund, fremsat en ynkværdig klage over, at Erik, Danmarks konge, salig ihukommelse, i sin tid da han endnu levede, på grund af de uhyrlige forbrydelser, han havde begået mod vor ærværdige broder Jens, ærkebiskop af Bremen, dengang af Lund, hans forgænger, og afdøde Jakob, provst i Lund, på deres personer og gods til svær krænkelse af kongernes konge, med pavelig myndighed ved dom var blevet dømt til at betale samme ærkebiskop og kirke 49 000 mark sølv, at Isarn, salig ihukommelse, ærkebiskop af Salerno, dengang ærkepræst i Carcassonnes kirke, udpeget som eksekutor til at fuldbyrde denne dom med samme myndighed, omsider havde tildelt samme ærkebiskop af Lund og hans kirke alt gods og alle rettigheder, som den nævnte konge dengang havde i Lunds stad og stift og besad personligt eller ved en eller flere andre, med undtagelse af Halland, til erstatning for dette beløb, der ikke blev betalt, med fuld ejendomsret, og at dommen med nævnte sædes myndighed senere var blevet ændret derhen, at fornævnte konge skulde gengive samme lundekirke de privilegier, friheder og det gods, som den ejede, da fornævnte overgreb fandt sted, hvis de endnu eksisterede, i modsat fald skulde han give fuld erstatning efter vurdering indtil en værdi af 10 000 mark sølv efter lundensisk vægt i fast ejendom, idet Isarn samtidig bestemte, at interdiktsdommen over Danmarks rige og den banlysningsdom over nævnte konge og hans tilhængere, der var blevet lyst umiddelbart eller middelbart i anledning af det forudskikkede, skulde ophæves, når fornævnte gods ifølge denne ordning blev overgivet til samme ærkebiskop og kirke.

Fornævnte konge undlod imidlertid ikke blot at udføre denne overdragelse, men hindrede endog til skade for sin egen frelse, at den fandt sted, idet han tilmed voldeligt fratog samme ærkebiskop og kirke det fornævnte gods, der – som forudskikket – var overdraget dem af nævnte ærkepræst, og ydermere fattede samme konge nag mod gejstligheden og de kirkelige personer i Lunds stad og stift, og dem, der ikke vilde komme til kongens verdslige domstol, hvortil han uretmæssigt lod dem føre, idet han brød deres privilegier og tilmed deres friheder, og sammesteds ikke vilde stå til ansvar overfor andre, hvortil de heller ikke var forpligtede, samt gejstlige og verdslige i nævnte stad og stift, der nægtede at betale nye toldpålæg og akcise, ekstraordinære skatter og uretmæssige opkrævninger og andre utålelige byrder, der blev pålagt ifølge befaling fra ham, – deres gods tiltog han sig ved voldeligt overgreb, idet han iøvrigt påførte samme gejstlige og verdslige forskellige straffe og krænkelser.

Og for at udsætte ærkebispen og kirken i Lund for endnu hårdere tryk, forbød han faktisk udtrykkeligt ærkebispens blodsbeslægtede, venner og undergivne at bistå ham på noget punkt eller endog at adlyde ham, til uhyrlig undertrykkelse af kirkens frihed, idet han tilmed aftvang dem ed på dette. Og dernæst lod fornævnte konge, for at nævnte ærkebiskop desto sværere skulde trykkes af hans tynger, femten hundred mark sølv kræve af ham uden al ret, og aftvang ham med magt og ved frygt, som nok kunde gøre indtryk selv på en modig mand, forskellig sikkerhed med forlovere for 5000 mark, der skulde betales ham til visse terminer, og fordi han talte mod pålæggelse af sådan told og akcise samt indførelse af samme byrder, opkrævninger, skatter og tynger og forberedte sig til at drage til pavestolen for at meddele vor kurie dette, fratog fornævnte konge samme ærkebiskop og kirke adskillige godser, rettigheder, friheder og privilegier, personligt og ved hjælpere, mod al lov og ret, og frugter, indtægter og oppebørsler af samme godser lod han opkræve på uretfærdig vis, idet han uretmæssigt uden videre udpegede sin ridder Jens Kande som deres forvalter – eller snarere som deres forøder.

Og idet nævnte konge ikke engang lod sig nøje med disse store overgreb, berøvede han samme ærkebiskop og kirke i Lund, efter at ærkebispen havde tiltrådt sin rejse til fornævnte apostoliske sæde, borgen og landet Bornholm, der tilkom dem med fuld ret; han fratog vore elskede sønner Tyge Jakobsen og Henrik, kanniker i Lund, og Borkvard, samme ærkebiskops kapellan, en del af deres gods før deres ankomst til nævnte sæde og, da de omsider var kommet til samme, alt deres øvrige kirkelige og verdslige gods – personligt og gennem sine hjælpere – idet han uretmæssigt beslaglagde dem og hævede sammes indtægter. Og idet han også udstrakte sine griske hænder mod tienden til kirkernes bygningsfond i Lunde stift og kirkeprovins, anvendte han dem til egne formål til umådeligt mishag for vor skaber, af hvilken grund nogle af de nævnte kirker, i hvilke den almægtige blev dyrket med mangfoldig og from lovprisning, er gået ynkeligt til grunde, eftersom man manglede midler, hvormed man kunde støtte deres bygningsfond. Af disse grunde har den fornævnte ærkebiskop ydmygt anmodet os om, at vi vilde værdiges at sørge for ham, kirken og de nævnte andre med faderlig omhu i deres store ulykke og undertrykkelse.

Da vi i denne sag nærer from medfølelse med ærkebispen, kirken og de andre ovennævnte, og med faderlig omhu er betænkt på deres genrejsning, overdrager og pålægger vi Dig, vor kloge broder, med denne apostoliske skrivelse, at Du – hvis det forholder sig således – på vore vegne personligt eller gennem en eller flere andre indtrængende formaner og foranlediger vor højtelskede søn i Kristus Kristoffer, Danmarks højbårne konge, nævnte Eriks efterfølger, og alle og enhver anden, der tilbageholder det gods, som er tillagt samme ærkebiskop og kirke i Lund i overensstemmelse med fornævnte ændring af dommen, og andre godser, rettigheder, friheder og privilegier, som samme kong Erik tog fra nævnte ærkebiskop og kirke, samt fornævnte frugter, indtægter og oppebørsler, som han i overensstemmelse med, hvad der er forudskikket – uretmæssigt lod opkræve –, og landet og borgen Bornholm og kannikernes, gejstlighedens, præsternes og fornævnte mænds gods, til at de inden en passende, bestemt og uopsættelig termin, som Du måtte fastsætte for dem til dette, tilbagegiver samme gods, rettigheder, friheder, privilegier, frugter, indtægter og oppebørsler samt landet og borgen med de frugter, der er oppebåret deraf, og som kunde være oppebåret deraf, til samme ærkebiskop og kirke, og til nævnte kanniker, gejstlighed, præster og mænd det fornævnte gods, og til at samme kong Kristoffer tilbagegiver de nævnte 1500 mark til ærkebispen, idet forloverne ganske løses fra fornævnte løfter og forpligtelser, til at de tilbagegiver al opkrævet told, akcise, skatter, opkrævninger og bøder – som forudskikket – til kannikerne, gejstligheden, præsterne og mændene, til at de tilbagegiver omtalte tiender til de omtalte kirker uden noget fradrag, til at de yder ærkebispen og kirkens kanniker, gejstligheden, præsterne og mændene en fuldstændig og behørig erstatning for skader og overgreb, og til at de bestræber sig for at afstå fra enhver hindring for, at samme ærkebiskop og kirke kan nyde deres fornævnte privilegier, friheder, domsmyndighed og fritagelse og frit kan udøve deres domsmyndighed, idet Du ved banlysningsdom over nævnte kong Kristoffer og samme ransmænd og interdiktdom over Danmarks rige og ransmændenes lande og steder under udelukkelse af appel tvinger den nævnte kong Kristoffer og alle og enhver af de ovennævnte, af hvad værdighed, højhed eller stand de end måtte være, også hvis de udmærker sig ved biskoppelig, kongelig og al anden værdighed, til fuldtud at opfylde alt det fornævnte, uanset om det er bevilget dem eller nogle af dem i fællesskab eller hver for sig af nævnte apostoliske sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller banlysning ved et apostolisk brev, der ikke fuldstændigt, udtrykkeligt og ord til andet omtaler denne bevilling. Givet i Avignon den 28. august i vort (pontifikats) fjerde år.