Esger af Guds nåde ærkebiskop i Lund, Sveriges primas, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Da vi i ønsket om overensstemmende med den os pålagte pligt at visitere vor kirkeprovins for at reformere, tugte og forbedre kirkerne og de gejstlige og verdslige sammesteds påbegyndte visitationen i Slesvigs kirke og stift, fandt vi, at en bestemt sædvane var blevet iagttaget i længere tid i samme kirkes kapitel med hensyn til overdragelsen af nævnte kirkes præbender, såvel gennem stedfundne overdragelser af præbender til de herrer kanniker ved fornævnte kirke som gennem en erklæring af vor ærværdige broder i Kristus, herr Jens, af Guds nåde samme kirkes biskop, og at den på lovlig vis var blevet bekræftet under hans segl ved hans brev, uskrabet, ustunget, ufordærvet og ikke i nogen henseende behæftet med fejl eller mistanke, hvilket brev har følgende ordlyd: Jens, af Guds miskundhed biskop i Slesvig, hilser alle, der får dette brev at se, (o.s.v. = nr. 9). Derfor anerkender, approberer, godkender og stadfæster vi med dette brev i kraft af vor ærkebiskoppelige myndighed nævnte sædvane som værende i overensstemmelse med retten. Til vidnesbyrd herom og til fyldigere bevis har vi ladet dette brev skrive og offentliggøre gennem nedennævnte notar og til yderligere bekræftelse ladet det stadfæste med vort segl. Forhandlet og givet i Slesvig kirkes kapitelhus under det herrens år 1320 den 12. september i nærværelse af de gode mænd herr Jakob Esbernsen, vor dekan i Lund, og ... Vejby i Roskilde stift og Svend, sognepræst i kirken i Stoby i vort lundestift, vore kapellaner, der særligt var anmodet og bedt om at komme tilstede som vidner. Og jeg Markvard fra staden Århus, ifølge kejserlig myndighed offentlig notar, har ovennævnte år, måned, dag og sted, i vor fader og herre i Kristus, herr pave Johannes den 22.s ottende år, i nærværelse af ovennævnte vidner, personlig overværet bekræftelsen af dette brev, og efter påbud af nævnte ærværdige fader herr ærkebispen af Lund udstedt et offentligt dokument herom og mærket det med mit sædvanlige tegn, da jeg blev opfordret dertil.