Til vor elskede søn magister Bernardus de Montvalent, ærkedegn af Sologne i Bourges' kirke, vor kapellan, det apostoliske sædes nuntius. Da vi med en særlig tillid i herren til Din omsigt og flid har besluttet at udsende Dig til Danmarks rige for at udføre visse forretninger i den romerske kirkes tjeneste, pålægger vi Dig, vor kloge broder, ved denne apostoliske skrivelse, at Du under udførelsen af de nævnte forretninger personligt eller gennem en eller flere andre opkræver, inddriver og uden afkortning modtager af alle besidderne i vort og samme kirkes navn alle pengesummer og alt andet gods, hvori det end består, som er testamenteret til den romerske kirke eller deponeret for samme, og som på nogen måde tilbageholdes af gejstlige eller verdslige personer i fornævnte rige, eksimerede eller ikke-eksimerede, og alt som måtte blive testamenteret og deponeret. Thi vi giver Dig ved dette brev fuldmagt til at opkræve, inddrive og modtage alt det ovennævnte, som er testamenteret og deponeret, og til at lade Dig det fuldstændigt anvise, og fremdeles til med vor myndighed og under udelukkelse af appel at tugte overtrædere og genstridige, selvom de udmærker sig ved biskoppelig værdighed, uanset om det af det apostoliske sæde er bevilget dem eller nogle af dem i fællesskab eller hver for sig, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller banlysning i kraft af et apostolisk brev, der ikke fuldstændigt, udtrykkeligt og ord til andet omtaler denne bevilling, idet Du – om nødvendigt – påkalder den verdslige magts hjælp. Vi vil, at Du for hver testamenteret og henlagt ting, som Du modtager, lader udfærdige to enslydende, åbne breve, hvoraf Du beholder det ene hos Dig og lader det andet bero hos dem, af hvem Du har modtaget tingene, og at Du ydermere udsteder en fuldstændig og fuldgyldig kvitte ring for det, Du har modtaget af dem. Givet i Avignon den 27. november i vort (pontifikats) femte år.