Omnibus presens scriptum cernentibus Ingiburgis dei gracia ducissa Sweuorum relicta domini ducis Erici filia magnifici principis domini Haquini quondam regis Norwegie illustris salutem in domino sempiternam// ♦ Nouerint uniuersi quod anno domini mo ccco xxio. sexta feria proxima post diem beate Marie Magdalene/ apud castrum Bagahuus/ inter filum nostrum carissimum/ dominum. Magnum regem Swecie et Norwegie illustrem/ et nos ex una parte/ et inclitum dominum. Henricum. Magnipolensem et Stargardie ex altera/ taliter exstitit placitatum/ quod idem dominus rex/ filius noster/ filio eiusdem domini Magnipolensis/ domicello. Alberto. sororem suam/ domicellam. Eufemiam. dare et tradere debeat/ legittimam in uxorem/ tali condicione prehabita/ quod propter consanguinitatem inter ipsos domicellum et domicellam contractam/ idem dominus Magnipolensis dispensacionem domini pape/ debeat super matrimonio contrahendo/ in suis sumptibus procurare/ et quod/ idem dominus rex filius noster/ cum predicta sorore sua/ in dotem dabit quinque milia marcarum puri argenti ponderis Coloniensis ex parte regni sui Norwegie/ ita quod/ consummato matrimonio/ et nupciis inter ipsos celebratis ad annum unum/ post diem nupciarum numerandum/ dabit duo milia marcharum puri/ in sequenti uero anno proximo/ eciam ipso die/ mille quingentas marchas puri/ et in tercio anno tunc proximo subsequenti/ similiter eodem die/ mille quingentas marcas puri ponderis supradicti/ et istud argentum in quolibet predicto termino in castro Baghahuus solui debeat et quittari/ ita quod/ illi qui predictum argentum receperint/ secure cum eodem transire ualeant/ pro omnibus quidquam facere uel omittere uolentibus amore eiusdem filii nostri dicti regis/ et tamen in omni euentu sub suis periculis quibuscumque/ ♦ Item/ placitatum est quod dictus domicellus Albertus. ad crastinam donacionem propter nupcias/ castrum Godbodz cum ciuitate/ terris/ hominibus/ et aliis omnibus/ eidem castro adiacentibus/ dabit et assignabit predicte filie nostre in die crastina nupciarum tali condicione mediante/ quod si idem domicellus/ ipsa filia nostra superstite/ absque liberis ab eadem procreatis decesserit/ predictum castrum Godbodz\ cum ciuitate/ terris/ hominibus/ et omnibus pertinenciis aliis/ prenominata filia nostra libere optinebit/ nisi redire uoluerit. uel preelegerit maritari/ ♦ Quorum alterum si ipsa fecerit/ idem dominus Magnipolensis/ uel heredes sui/ prefate filie nostre dabunt uiginti milia marcharum puri ponderis Coloniensis. ♦ Si uero ipsam ibidem commorantem/ in uiduitate mori contigerit/ predictum castrum Godbodz cum ciuitate/ terris hominibus/ et omnibus aliis/ eidem castro adiacentibus/ heredibus eiusdem filie nostre cedere debeat posidendum/ donec eisdem de predictis uiginti milibus marcharum puri integraliter fuerit satisfactum/ ♦ Uerumtamen/ si predictam filiam nostram/ absque liberis/ ipso domicello uiuente/ mori contigerit/ tunc super argento sibi in dotem assignato/ fieri debeat/ prout in terra Sclauie dictauerit et probauerit ordo iuris. ♦ Item placitatum est/ quod si rex Dacie/ filium nostrum prefatum/ et regnum Norwegie/ inpugnare uoluerit/ tunc dictus dominus Magnipolensis/ et domini infrascripti uidelicet. Rodulphus dux Saxonie/ frater suus dux Wynsclauus. Hennikinus. comes Holzacie/ Gerardus comes de Rendisborgh/ et Gynzelinus comes Swerinensis/ eundem regem Dacie/ et regnum suum/ ex illa parte cum omni sua potencia hostiliter inpugnabunt/ et si dictus rex filius noster huiusmodi seruicium habere uoluerit/ debet ipsi domino Magnipolensi hoc tempestiue per certum nuncium intimare/ et si post huiusmodi intimacionem/ dicto tamen seruicio propter casus aliquos/ necesse non habuerit/ et excercitus eiusdem domini Magnipolensis euocatus et congregatus fuerit/ et se et suos ad huiusmodi insinuacionem mouerit/ tunc idem rex/ filius noster dicto domino Magnipolensi consimile seruicium ex ista parte contra regem Dacie inpendere teneatur requisitus/ et facto huiusmodi iuuamine ab eodem domino Magnipolensi/ et aliis dominis predictis/ si ipsum uel terras suas rex Dacie hostiliter inuadere attemptauerit/ debet idem filius noster/ cum omni posse suo et iuuamine/ de regno Norwegie ipsum regem Dacie et regnum suum ex ista parte similiter inpugnare. ♦ Item placitatum est/ quod priusquam dictus dominus Magnipolensis/ eidem filio nostro domino regi/ premissa seruicia fecerat/ idem filius noster et regnum Norwegie sibi obligari antea non debeant ad aliqua seruicia facienda\ ♦ Ut autem premissa omnia robur maioris habeant firmitatis/ nos bona fide promisimus et reuerendus pater dominus Haluardus. episcopus Hamarensis/ et nobiles milites/ dilecti consiliarii nostri/ de regno Norwegie infrascripti nobiscum fide media/ et manu coadunata repromiserunt/ uidelicet domini/ Paulus Erikssun/ Haquinus Thorerssun/ Gudthormus Helgasun/ Gudthormus Kolbiærnersun/ Thorwardus Hawardersun/ Haquinus Ogmundrsun/ Monanus Bardersun/ et Iwarus Ogmundrsun/ prefectus in castro Bagahuus/ An<f>innus Erikssun/ canonicus Hamarensis\ ♦ Promisimus eciam et ipsi nobiscum bona fide/ quod supradicta omnia sigillis uenerabilium patrum dominorum/ archiepiscopi Nidarosiensis/ et suffraganiorum suorum/ ac aliorum nobilium de consilio regni Norwegie/ qui nunc presentes non aderant firmius debeant roborari. ♦ In cuius rei testimonium, sigillum sepedicti domini. regis Swecie et Norwegie/ sigillum nostrum/ nec non et sigilla predictorum repromissorum nostrorum/ presentibus duximus apponenda. ♦ Datum et actum anno loco et tempore supradictis.
18 posidendum = possidendum.
16-17 An(f)innus] Ansinnus A.
19 suffraganiorum = suffraganeorum.
Ingeborg, af Guds nåde hertuginde af Sverige, enke efter herr Erik hertug, datter af den stormægtige fyrste herr Håkon, fordum Norges højbårne konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Alle skal vide, at i det herrens år 1321 første fredag efter den hellige Maria Magdalenes dag er der på borgen Bohus mellem vor højtelskede søn herr Magnus, Sveriges og Norges højbårne konge, og os som den ene part og den berømmelige herr Henrik af Meklenborg og Stargard som den anden part sluttet den overenskomst, at samme konge, vor søn, til samme herre af Meklenborgs søn junker Albrecht skal skænke og give sin søster jomfru Eufemia som ægtehustru på sådant vilkår, at samme herre af Meklenborg på grund af slægtskabet mellem junkeren og jomfruen på egen bekostning skal skaffe herr pavens dispensation til ægteskabets indgåelse, og at samme herre konge, vor søn, skal give sin fornævnte søster som medgift femtusinde mark lødigt sølv efter kølnervægt på Norges riges vegne, således at han, når ægteskabet er fuldbyrdet og brylluppet holdt, et år fra bryllupsdagen at regne skal give to tusinde mark lødigt sølv, det næstfølgende år på samme dag femtenhundrede mark lødigt, og det nærmest følgende, tredie år, også på samme dag, femtenhundrede mark lødigt, efter ovennævnte vægt, og disse penge skal til hver af de fornævnte terminer erlægges og kvitteres på borgen Bohus, således at de, der modtager fornævnte penge, kan rejse med dem i sikkerhed for alle, der vil gøre og undlade alt af kærlighed til vor højtelskede søn, den nævnte konge, dog at det i alle tilfælde sker på deres egen risiko.
Fremdeles blev det aftalt, at nævnte junker Albrecht skal give og overdrage som morgengave Gadebusch borg med stad, jord, mænd og samme borgs øvrige tilliggende til vor fornævnte datter dagen efter brylluppet på sådant vilkår, at hvis samme junker skulde afgå ved døden før vor fornævnte datter uden at have avlet børn med hende, skal vor fornævnte datter frit have fornævnte borg Gadebusch med stad, jord, mænd og øvrige tilligende, medmindre hun vil vende hjem eller vælger at gifte sig. Hvis hun gør en af disse ting, skal samme herre af Meklenborg eller hans arvinger give vor fornævnte datter tyve tusinde mark lødigt efter kølnervægt. Men hvis hun, mens hun bor sammesteds, skulde dø i enkestand, skal fornævnte Gadebusch borg med stad, jord, mænd og samme borgs øvrige tilliggende tilfalde samme vor datters arvinger at besidde, indtil de fuldtud har modtaget fornævnte tyve tusinde mark lødigt. Men hvis vor fornævnte datter skulde dø barnløs før herr junkeren, skal der med de penge, som er givet hende i medgift, foretages, hvad loven i Vendland foreskriver og billiger.
Fremdeles blev det aftalt, at hvis kongen af Danmark vil angribe vor fornævnte søn og Norges rige, da skal nævnte herre af Meklenburg og efterskrevne herrer, nemlig Rudolf, hertug af Sachsen, hans broder hertug Venceslav, Henneke, greve af Holsten, Gerhard, greve af Rendsborg, og Gunzelin, greve af Schwerin, fra deres lande med hele deres magt fjendtligt angribe samme konge af Danmark og hans rige, og hvis nævnte konge, vor søn, ønsker en sådan tjeneste, bør han i tide meddele herren af Meklenborg det ved sit visse bud, og hvis han efter et sådant varsel af en eller anden grund alligevel ikke har den nævnte tjeneste behov, og samme herre af Meklenborgs hær er indkaldt og samlet, og han efter dette varsel har sat sig og sine i bevægelse, da skal samme konge, vor søn, være forpligtet til på forlangende at yde nævnte herre af Meklenborg en lignende tjeneste fra sit land mod kongen af Danmark, og når en sådan hjælp er ydet af samme herre af Meklenborg og de andre fornævnte herrer, skal samme vor søn, hvis kongen af Danmark forsøger at angribe ham eller hans land, med hele sin magt og alle sine hjælpemidler ligeledes angribe samme konge af Danmark og hans rige ud fra Norges rige.
Fremdeles blev det aftalt, at førend nævnte herre af Meklenborg har ydet samme vor søn, herre kongen, fornævnte tjenester, skal samme vor søn og Norges rige ikke forpligtes til at yde ham nogen tjeneste.
Og for at alt det fornævnte skal have en større fastheds styrke, har vi på tro og love afgivet vort løfte, og den ærværdige fader herr Halvard, biskop af Hamar, og de velbyrdige riddere, vore efterskrevne, elskede råder af Norges rige har sammen med os, alle for een, på tro og love givet løfte, nemlig herrerne Povl Eriksen, Håkon Toresen, Guthorm Helgasen, Guthorm Kolbjørnsen, Torvard Havardsen, Håkon Ogmundsen, Munan Bårdsen, Iver Ogmundsen, høvedsmand på Bohus, og Arnfinn Eriksen, kannik i Hamar. Fremdeles har vi og disse med os på tro og love afgivet det løfte, at alt det fornævnte bør bestyrkes endnu fastere med segl af de ærværdige fædre, herrerne ærkebispen af Nidaros og hans lydbisper og andre velbyrdige mænd af Norges riges råd, som nu ikke har været tilstede.
Til vidnesbyrd herom har vi ladet oftnævnte herre kongen af Sverige og Norges segl, vort segl, samt vore fornævnte forloveres segl hænge under dette brev.
Givet og forhandlet ovennævnte år, sted og dag.