Overfor Eders Hellighed tilkendegiver Nils Sigvastsson, der længe har været indsamler af peterspenge og annater i Sveriges rige, først og fremmest, at den peterspenning, der iøvrigt i de lande kaldes romskat, således som den har kunnet fås, og i det omfang, i hvilket han ubeskåret har bragt den tilveje, også har anvist Eders kammer den; men da der sammesteds er to bispedømmer, nemlig Strängnäs og Västerås, fra hvilke han ikke har kunnet få mere end halvdelen af den sædvanlige peterspenning, idet bisperne hævdede, at deres kirker ikke plejede at betale mere fra arilds tid, og hverken ærkebispen eller vi kapitlet ved lovlige dokumenter kunde tvinge dem til større beløb, har vi modtaget, hvad vi kunde få denne gang, ganske vist på den betingelse og erklæring, der blev forudskikket fra vor side, at hvis I er tilfredse med en sådan halvdel, er også vi tilfredse, hvis ikke, er heller ikke vi tilfredse; men eftersom vi ved en sådan betaling mener, at loven er blevet omgået og det apostoliske sæde er blevet krænket med såmeget, som ikke er tilbørligt, tilmed da de hæver ligesåmeget af lægfolk i de stifter som andre, der erlægger den ubeskårne peterspenning, beder vi om, at I enten anser dem for frigjort ved det, der således er anvist, eller pålægger, at de tugtes, indtil de har ydet passende erstatning for det, de således med urette har tilbageholdt og nægtet, i særdeleshed fordi jeg, selvom en så ringe sum kun tilfører det apostoliske skatkammer en beskeden forøgelse, dog mener, at man ikke bør skjule, hvis det lider tab selv på et lille punkt, og fordi jeg har fundet noget lignende i Danmark, nemlig, at peterspenningen betales af bønderne og indsamles af sognepræsterne og efter at være indsamlet bringes til katedralerne, selvom nogle nægter, at den skyldes den romerske kirke, og har overført den til andre formål, fordi den i lang tid ikke er blevet opkrævet gennem den romerske kirke, kan jeg ikke forbigå det i tavshed, men hvad jeg har fundet, meddeler jeg Eders Hellighed, og jeg ved, at der i Lund og Roskilde stifter betales tre oboler, af hvilke St. Hans hospitals brødre hæver den ene, og de to, som jeg har hørt for sandt af sandfærdige mænd, skyldes den romerske kirke, og på lignende måde hæver fornævnte brødre en del med os; de tre nordiske riger plejer nemlig i sådanne forhold at blive vurderet ens.

Fremdeles da de tre rigers, nemlig Danmarks, Sveriges og Norges sprog i den grad er fremmed for og adskilt fra ethvert andet sprog, at det ikke engang kan forstås af tyskerne, selvom det drejer sig om almindelige vendinger, og de, der fra de egne kommer til kurien på en eller anden måde, kun kan skrifte ved tolke, der som regel er ukyndige og som oftest heller næppe findes, og derfor tvinges de ret ofte til enten at skrifte alt for mangelfuldt eller også at vende tilbage fra barmhjertighedens kilde uden skriftemål efter ligesom at have opgivet ethvert håb om tilgivelse, beder fornævnte ærkebiskop og hans lydbisper ydmygt og fromt om, at I, idet I som en fader sørger for sjælenes frelse, må værdiges at forsyne de fornævnte riger med en pønitentiar af det sprog, således som de plejede at have fra arilds tid og at udbetale ham løn ligesom Eders Helligheds øvrige pønitentiarer.