Til vore ærværdige brødre (Esger), ærkebiskop af Lund, og (Olov), ærkebiskop af Uppsala, og (Peder), biskop af Odense, hilsen.

Vor berømmelige datter i Kristus Margretes, Sveriges høje dronnings, øjensynlige fromheds fortjenester lader os omfatte hendes person med en nåde, der kan bære frugt ikke blot for hende, men også for dem, som er hende undergivne. Idet vi da velvilligt imødekommer fornævnte dronnings bønner, bevilger vi hende med dette brev, at tre af hendes klerke, som er hendes undergivne og hører til hendes hus, og som tjener hende eller dyrker videnskabelige studier på et sted, hvor der findes et universitet, for et tidsrum af indtil tre år frit må oppebære frugterne, indtægterne og indkomsterne af alle deres kirkelige embeder, som de for tiden besidder og i fremtiden vil komme i besiddelse af, dog de daglige uddelinger undtagne, lige så fuldt, som de vilde oppebære dem, hvis de personligt residerede ved de kirker, ved hvilke de besidder samme embeder eller måtte opnå dem, og at de ikke skal forpligtes til personligt at tage ophold ved kirkerne og ikke mod deres vilie skal kunne tvinges hertil af nogensomhelst, uanset hvilkesomhelst bestemmelser og sædvaner ved nævnte kirker, der er i strid hermed, selv om de er bestyrkede med ed, det apostoliske sædes stadfæstelser eller hvilkensomhelst anden bekræftelse, og selv om fornævnte klerke personligt eller ved deres befuldmægtigede har aflagt eller måtte aflægge ed på at ville overholde disse bestemmelser og ikke at søge at opnå apostolisk brev i strid hermed og ikke at ville gøre brug af et sådant brev, som de eller nogen anden måtte have opnået, eller på hvilken måde det end er blevet bevilget, eller om det er blevet bevilget de stedlige bisper eller nogle andre af samme sæde, at de skal kunne tvinge kanniker, sognepræster og gejstlige personer ved kirkerne i deres stæder og stifter til at tage personligt ophold ved samme ved at fratage dem deres indkomster eller på anden måde, eller om samme bisper og kapitler ved nævnte kirker i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke er pligtige at yde kannikerne og de gejstlige personer ved nævnte kirker frugter, indtægter og indkomster af de kirkelige beneficier, som de besidder ved dem, i deres fraværelse, og at de ikke kan tvinges dertil ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler denne bevilling, og uanset hvilkesomhelst privilegier, bevillinger og apostoliske breve, af hvad ordlyd de end måtte være, hvorved, når de ikke udtrykkeligt eller fuldstændigt er optaget i dette brev, virkningen af denne vor nådesbevisning kan forhindres eller blot udsættes, og af hvilke og hvis fulde ordlyd der skal finde særlig omtale sted i vort brev, forudsat at de kirkelige embeder ikke i mellemtiden unddrages tilbørlig betjening, og at sjælesorgen på ingen måde forsømmes af dem, hvem den måtte påhvile. Derfor pålægger vi ved apostolisk brev Eder, vore brødre, at I alle tre eller to eller en af Eder personligt eller ved en eller flere andre sørger for, at der ydes samme tre klerke eller deres befuldmægtigede i deres navn fornævnte frugter, indtægter og indkomster i overensstemmelse med ordlyden af denne vor bevilling i fuld udstrækning for samme treårsperiode, uanset alt det ovennævnte, eller om samme bisper og kapitler eller hvilkesomhelst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller banlysning ved et apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, udtrykkeligt og ord til andet omtaler denne bevilling, idet I med vor myndighed under trusel om kirkens straf og med udeladelse af appel tugter dem, der handler herimod. Givet i Avignon den 10. januar i vort (pontifikats) sjette år.