Esger af Guds miskundhed ærkebiskop i Lund, Sveriges primas, til sin elskede søn herr Tyge af Lolland, sin kannik i Lund og sognepræst i Köpinge i sit stift, hilsen evindelig med en faders hengivne kærlighed.

Din retskaffenheds fortjenester, Din boglige lærdom, Din sædelige renhed, Dit levned og Din vandel, som er rosværdig, samt andre omstændigheder, der må betænkes hos en gejstlig mand, og navnlig og i særdeleshed Din stadige møje, de ikke ringe bekymringer og de langvarige tjenester, som Du trofast og stadigt har påtaget Dig, ikke blot for os, men også til gavn og ære for Lundekirken dels i primatets ærinde, idet Du hjembragte palliet til Uppsala kirke, dels i mange andre ærinder for lundekirken, påminder, ansporer, bevæger og bringer os på mangfoldige måder til, at vi, da Du ønsker at begive dig til et universitet, mens lejlighed gives, samt på grund af beskæftigelse med forretninger og studium ikke let kan forfremmes til et højere embede, bevilger Din ansøgning om annektering af Din kirke i Köpinge, som Du har, til Din præbende i Lund, for at vi ikke skal synes at have glemt Din store velgerning og Din møje eller at være utaknemlige – hvad Gud forbyde –, navnlig da det i loven er bestemt, at man ikke skal binde munden på den okse, der tærskerN. For at der altså skal gives Dig en slags trøstens frugt for Dine fortjenester, annekterer og forener vi efter rådslagning og omhyggelig forhandling med vort ærværdige og elskede kapitel i Lund, rådet dertil af kapitlet, med dets billigelse og på dets anmodning, Din nævnte kirke i Köpinge, til hvilken vi har patronatsret, til den præbende, Du nu har i vor kirke i Lund, med alle rettigheder og dens tilliggende, samt erklærer den for annekteret og forenet med rette evindelig i kraft af dette brev, idet vi strengt forbyder, at nogen gejstlig eller verdslig person, af hvad stilling, rang eller stand han end måtte være, på nogen måde drister sig til at bryde dette henlæggelses- eller anneksionsbrev eller forvovent at handle derimod, såfremt han vil undgå kirkens dom. Vi vil ydermere, at afgifterne til ærkebispen af denne kirke uanset denne henlæggelse bliver betalt efter gammel sædvane ligesom af de andre kirker i vort stift. Til vidnesbyrd om alt dette og til større sikkerhed er vort og vort elskede kapitels segl hængt under dette brev. Givet i Lund i vor gård i nærværelse af vort kapitel i det herrens år 1322 første mandag efter passionssøndag.