Peder, af Guds nåde biskop i Viborg, til alle troende kristne, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.

For at tildragelsernes sande sammenhæng ikke skal gå i glemme i tidens løb, og glemselen, vildfarelsernes moder, ikke skal avle emne til retsstrid, og ting, der er vel og rimeligt afgjorte, ikke af mangel på bevisligheder skal skabe vanskelighed og tynge, er det bedst, at man, når noget bemærkelsesværdigt forhandles mellem mennesker, bestyrker det med breves værn, at det ikke skal gå menneskene af minde. Derfor gør vi vitterligt for alle med dette brev, at der, – idet såvel nogle af vore forgængere som vi, der af Guds nåde er udvalgt og stadfæstet som styrer af Viborg kirke, hyppigt og indtrængende har krævet nogle ydelser betegnede som gæsteri af de fromme mænd og herrer abbeden og brødrene i Vitskøl af cistercienserordenen i vort stift, efter anbringende og påstand af gejstlige og verdslige personer i vort nævnte stift, og idet de ovennævnte herrer abbeden og brødrene stadigt og altid sagde nej og hævdede, at vi ikke havde eller nogensinde havde erhvervet nogen ret eller domsmyndighed over dem, – mellem vor og deres kirke i anledning af det ovennævnte er opstået emne til klage, ved hvis udgifter såvel som ærgrelser ikke blot vor, men også fornævnte brødres kirke følte sig tynget. Men efter at fornylig den fromme mand vor elskede broder i Kristus herr Bo var blevet valgt og stadfæstet som abbed og styrer af den nævnte kirke i Vitskøl, og idet han ikke blot ved sin egen og sine egnes henvendelse, men også gennem rigets mest højtstående i gejstlig og verdslig værdighed ved enhver given lejlighedN søgte at bevæge os og på billig vis tilskynde os til at bringe nævnte sag eller mellemværende til en passende afslutning, blev der i Viborg i det herrens år 1322 på dagen for de hellige martyrer Nereus og Achilleus i nærværelse af de fromme mænd og herrer Niels, abbed af Tvis, og Niels, abbed af Øm, af ovennævnte cistercienserorden samt herr Esbern, provst i Viborg kirke, herr Svend, vor generalofficial, broder Trued, franciskanernes guardian i Ålborg, herr Esger, provst, broder Jens, prior i Vitskøl, og Ugod Knap, foged for herr Lars, de danskes højbårne konges drost, anvendt megen møje for at nå en afgørelse af den nævnte sag. Thi efter at vi forud gennem vort kapitel omhyggeligt havde ladet sandheden efterspore, fandt vi, at ovennævnte anbringende og påstand ikke var tilstrækkelig godtgjorte som grundlag for en så vigtig sags forfølgning, men at den oprindelig må være udsprunget ligesom fra en ukendt kilde, hvorfor vi også har skønnet, at den er skrøbelig og utilstrækkelig til begrundelse af vor retspåstand eller til rettesnor for vor samvittighed. Med vort kapitels enstemmige samtykke erklærer vi derfor ved dette brev fornævnte herrer abbeden og alle hans efterfølgere og brødrene i Vitskøl for fri og undtagne at være til evig tid for alle krav fra os og fremtidige bisper i vor kirke med henblik på krav om fornævnte gæsteri af os eller af nogen af vore efterfølgere på noget fremtidigt tidspunkt, idet vi giver afkald paa alle breve, proces(akter) eller dokumenter, som hidtil er udstedt eller erhvervet i denne sag til vor fordel, på hvad måde det end er sket, og på enhver ret, som kunde tilkomme os, og på enhver indsigelse efter kanonisk eller borgerlig ret, som kan eller i fremtiden vil kunne gå imod dette brev. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev sammen med vort kapitels segl og segl tilhørende de ovennævnte herrer Niels, abbed i Tvis, og Niels, abbed i Øm kloster, herr Esbern, provst, herr Svend, vor generalofficial, broder Trued, guardian i Ålborg, broder Jens, prior i Vitskøl, herr Esger, provst, og Ugod Knap, som alle overværede dette venskabelige forlig, således som det forudskikkes. Givet i Viborg i det herrens år og på den dag, som før er nævnt.