© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a: Vitskølb. a: p.26-28:
Omnibus præsens scriptum cernentibus Petrus dei gratia Wibergensis episcopus salutem in domino sempiternam. ♦ Nouerint uniuersi quod nos uiris religiosis nobis in Christo dilectis dominis abbati et conuentui monachorum Vitescole collationes ecclesiarum Strandby Alæ Malugh et Fathrstorp sibi ab antecessoribus nostris factas, prout nobis per eorum literas patentes sufficienter sit ostensum tenore præsentium cum consensu capituli nostri confirmamus abbati ibidem auctoritatem nostram dantes monachos suos, quos uoluerit in eisdem instituendi et destituendi sicut magis uisum fuerit expedire. ♦ Causas insuper hellughbrot super omnem familiam suam quam infra nostram diocesin in præsentiarum habent uel habere poterint in futurum, ipsis dominis abbati et conuentui libere dimittimus exequendas, ita quod sibi et nulli alii respondeatur. de eisdem hanc etiam adiicientes gratiam specialem quod ipse dominus abbas de sua propria familia debita sua extorquere poterit per censuram ecclesiasticam, proprio iudicio facien- dam. ♦ Si quis uero de sua familia aliquem alterum existentem de eadem uel extraneus quisquam dictæ familiæ super debitis aliquibus impetierit, ipse dominus abbas authoritatem habeat liberam debitorem ad soluendum compellendi per sententiam ecclesiasticam, prout iuris est procedendo et contumaces et rebelles in huiusmodi sententia innodando. ♦ Si uero in his dictus abbas iudex defectuosus, quod absit, fuerit, nos cuilibet conquerenti in præmissis requisiti deficere non debemus ad iusticiam debitam faciendam. ♦ Si quis autem de prædicta familia per ipsum dominum abbatem sententia ligatus aliqua de seruitio monachorum recesserit ad nos pro huiusmodi sententia tantum pertineat satisfacere de eodem, nec tamen absolutionis beneficium a nobis obtinebit, antequam dictis monachis integraliter satisfecerit pro causa principali. ♦ Præterea dictis monachis gratiam istam uolumus facere specialem, quod prædicta familia sua pro causis reliquis aliqualiter ad forum ecclesiasticum spectantibus a nullo præpositorum nostrorum nisi nobis ipsis specialiter uel a nostro officiali generali citari uel molestari debeat quoquo modo. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum una cum sigillo capituli nostri præsentibus duximus apponendum. ♦ Datum Wibergis anno domini m. ccc uicesimo secundo, sexta feria ante ascensionem domini.
2 og 3 N. = Nicholai.
6 (com)positioni] appositioni mss.
19 Stranby] Strandby f.
21 ostensum)] obtensum f.
24 hellughbrot)] e rettet fra hellughbwot=a, hellughbroot f.
27 nulli] f, rettet fra ulli e, ulli a.
9 seruitio] herefter dictorum ef.
12-13 uolumus facere] facere uolumus ef.
Peder, af Guds nåde biskop i Viborg, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Alle skal vide, at vi for de fromme mænd vore elskede herrer i Kristus abbeden og munkenes konvent i Vitskøl stadfæster i kraft af dette brev og med vort kapitels samtykke den overdragelse af kirkerne i Strandby, Åle, Malle og Farstrup, der er foretaget til dem af vore forgængere, således som det på fyldestgørende måde er vist os ved deres åbne breve, idet vi overdra ger abbeden sammesteds vor myndighed til i dem at indsætte og afsætte dem af hans munke, som han måtte ønske, således som han vil anse det for bedst. Fremdeles overlader vi frit de samme herrer abbeden og konventet forfølgningen af alle sager kaldet helligbrøde overfor alle deres undergivne, som de i øjeblikket har indenfor vort stift eller i fremtiden vil erhverve, således at der kun skal stås til ansvar for ham og ingen anden i disse sager, idet vi yderligere viser dem den særlige nåde, at herr abbeden kan aftvinge sine undergivne det, de er ham skyldige, med kirkens straf, som han selv kan idømme dem. Og hvis nogen af hans undergivne eller nogen uden for nævnte undergivne kræver nogen af hans undergivne for et skyldigt beløb, skal herr abbeden have fri myndighed til med kirkens dom at tvinge skyldneren til at betale, idet han går frem efter loven, og binder den genstridige og oprørske med en sådan dom. Men hvis den nævnte abbed i sådanne sager skulde være en mangelfuld dommer, – hvad Gud forbyde, – vil vi, når vi bedes derom, ikke svigte nogen, der klager i sådanne sager, i at lade ham få sin skyldige ret. Og hvis en af de fornævnte undergivne, som af herr abbeden er bundet med en dom, forlader munkenes tjeneste, tilkommer det os med hensyn til samme kun at fyldestgøre for en sådan dom, medens han ikke vil kunne få absolutionens nådegave af os, førend han tilfulde har tilfredsstillet de nævnte munke, hvad hovedsagen angår. Fremdeles vil vi vise de nævnte munke den særlige nåde, at deres fornævnte undergivne i de øvrige sager, som på nogen måde falder under gejstlig rettergang, ikke bør stævnes eller forulempes på nogen måde af nogen af vore provster, men kun af os selv direkte eller af vor generalofficial. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl sammen med vort kapitels segl hænge under dette brev. Givet i Viborg i det herrens år 1322 fredag før Kristi himmelfart.