© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In godes namen amen Wi Johan vnde Henningh van der gnade godes herren to Werle betughen vnde bekennen in dessen breuen dat wi vnde vnse hulpere mit vnsen vrunden hertogen Otten vnde Warzlaue den hertogen van Stetin vnde mit eren hulperen vns vorbunden hebben mit vnsme denste ewelichen bi en to bliuende to deme denste des koninghes van Denemarken Cristofers vnses heren. in desser wis als hir na bescreuen is ♦ Wi scolen en volghen mit twenhundert mannen so wenne se des beh{ov}uet. vp vnse kost vp vnse ghewin vp vnse vorlust ♦ Wolde man se vorbuwen oder bestallen oder mit macht in ere lant trecken so scole wi en volghen mit aller macht ♦ Wnne wi slote t{ov}samene mit erer hulpe oder alene mit deghedinghe oder mit kope de slote de in vnser samenden hant mit vnseme vedderen van Mekelenborgh sint de scolen vnse t{ov} voren sin. ♦ Wnne wi ouer slote in der Marke bi vnser schede. alene mit macht oder mit kope oder mit deghedinghen. an ere hulpe. de scolen och t{ov} voren vnse sin. ♦ Mer wnne. wi slote bi vnser schede mit erer hulpe oder mit deghedingen. der scolen vere vnse sin de wi kesen willen. ♦ Queme we t{ov} samende to eme kyue worde wi syeghehaft. den vromen scal man delen na mantale. ♦ Vordinghe wi wat to samende dat scal man och delen na mantale ♦ Wat ouer in iewelkes scede v{ov}re vordinghet is. dat scal dar bliuen. ♦ Vortmer. we ne scolen vns nummer sonen oder daghen. se ne hebben wedder desse slote. mit erer schede. Tempelin Zwet. Twerade vnde Tirgloue. vnde we ne hebben weder dat hus to Lubize. mit der Thure. vnde Wesenberghe mit der Lyzen. Gnoyen. vnde Sywan. mit den scheden. ♦ So wenne dat orloghe enen ende heuet dar wi nu an sint. dar na ne scal vnser nemant en orloghe beginnen oder angripen. he ne do dat mit eneme radhe vnses herren des koninghes van Denemarken. Cristofors vnde vnser iewelich mit des anderen radhe. ♦ Verhundert man mit vor dekeden {ov}rsen scole wi holden. vnde <de> vorsprokenen hertoghen alsovele. ♦ Vntbreke vnser iemande an sime tale dor enen kyf. oder van eme anderen vngherade. dat ne scal vnser nen deme anderen pantliken keren. ♦ Worde wi vnder twischen schelende so steit vnse schelinghe vp heren Olrik Moltzane. vnde vp hern Guntere van Lewezowe. ♦ De schelinghe scolen se vntwerren mit heren Syfride van Plone vnde mit Otten sime s{ov}ne vp der stede oft se moghen. ♦ Ne moghen de vere des nicht vntscheden. so scolen se de schelinghe scriuen deme koninghe van Denemarken Cristofore vnseme heren als eme ouermanne vnser schelinghe vnde also scriuen. dat iewelik desser vere sin recht dar to do. dat he nen rechter wete. dat scal de koningh vnse herre enden vnde vntscheden. dar na bin achte weken. ♦ Weme de koningh dat vnrecht to spreke. de twe scolen eren herren manen dat he dat weder <do> dar na bin ver weken/ ♦ Ne scude des nicht dar na bin ver weken. worde vns de broke t{ov} ghedelet. so scal her Olrik Molzan. vnde her Gunter van Lewezowe. vnse riddere. mit vnser stat Malechin vnde hus. vnde mit deme lande. by den hertogen bliuen in allen noden also langhe wente wi en dat hebben weder dan. wente desse slote Demyn hus vnde lant Malechin stat hus. vnde lant vor desse deghedinghe to holdende steit to eme pande in beydene syt. ♦ Vortmer. boven desse pant hebbe. we beyde vntruwen ghelovet. vnde vnse riddere hir up. den hertoghen mit vns heuet ghelouet. her Olrik vnde her Hinrik Moltzan. her Gunter van Lewezowe. her Tesmer her Iohan van Havelbergh her Hinrik van Morin her Vikke van Lobeke her Hinrik Nortman. her Clawes Hane. her Kersten van Wanghelin. her Petseke her Ludeke Tescin. her Clawes Cabolt. her Herman vnde her Johan van Cremon her Borgart Slichte. her Hinrich van der Osten. her Wluingh van Oldenborgh. Syfrid Vos Clawes van Lobeke de knechte sin. ♦ To enre betughinghe desser dinghe vaste vnde stede to holdende hebbe wi vnse inseghele ghehenget laten to dessen breuen. ♦ Desse breue sint ghegheuen vnde ghescreuen. vp deme velde to Demmyn. na der bort godes dusent iar drihundert jar in deme twevntwintigisten iare in deme vrydaghe der hochtit des hilghen Lychames.
21 (de)] mgl. Aa.
33 <do)] mgl. A.
I Guds navn amen. Vi Johan og Henning, af Guds nåde herrer til Werle, bevidner og erkender med dette brev, at vi og vore hjælpere har indgået forbund med vore venner hertugerne Otto og Vartislav, hertuger af Stettin, og deres hjælpere for at bistå dem til evig tid med vor tjeneste i kongen af Danmark, Kristoffers, vor herres tjeneste, på den måde, som herefter er skrevet. Vi skal følge dem med to hundrede mand, når de behøver det, på egen bekostning, vinding og tab. Hvis man vil belejre eller indeslutte dem eller med magt drage ind i deres land, skal vi følge dem med alle vore styrker. Erhverver vi borge med deres hjælp eller alene ved forhandling eller ved køb, da skal de borge, som vi indehaver sammen med vor fætter fra Meklenborg, forlods være vore. Men hvis vi erhverver borge i Brandenburg ved vor grænse alene med magt eller ved køb eller ved forhandling uden deres hjælp, da skal disse også forlods være vore. Hvis vi erhverver borge ved vor grænse med deres hjælp eller ved forhandling, af dem skal fire efter vort eget valg være vore. Deltager vi i fællesskab i en strid, og sejrer vi, da skal man dele det vundne efter mandtal. Træffer vi i fællesskab aftale om brandskatning eller om løsepenge, da skal det også deles efter mandtal. Men hvad der indenfor enhvers område tidligere er aftalt af den art, det skal forblive derved. Fremdeles skal vi aldrig indgå forlig eller træde i forhandlinger, dersom de ikke har fået disse borge med deres områder tilbage, nemlig Templin, Schwedt, Tweraden og Torgelow, og vi ikke har fået huset i Lübz med Ture, og Wesenberg med Lise, Gnoien og Schwan med områderne tilbage igen. Når den krig, som vi nu er i færd med, er til ende, skal ingen af os derefter begynde eller indlede en krig uden efter rådslagning med vor herre kongen af Danmark, Kristoffer, og med hverandre indbyrdes. Vi skal holde 400 beskyttede heste og omtalte hertuger ligeså mange. Mangler der noget i nogens mandtal på grund af strid eller andre ulykkelige årsager, skal ingen af os gøre det til en pantesag mod den anden. Bliver vi uenige indbyrdes, så skal vor uenighed stå til herr Ulrik af Maltzans og herr Günter af Levetzows afgørelse. Den uenighed skal de bilægge på stedet sammen med herr Siegfried af Plön og Otto, hans søn, hvis de kan. Kan de fire ikke komme til nogen afgørelse, så skal de skrive om uenigheden til kongen af Danmark, Kristoffer, som opmand og skrive således, at enhver af disse fire fremstiller sin ret, så han ikke ved bedre; inden 8 uger derefter skal kongen, vor herre, derefter ende og afgøre sagen. De to, som kongen siger har uret, skal formane deres herre, at han yder fyldestgørelse inden fire uger; sker det ikke inden fire uger derefter, og bliver bøden pålagt os, så skal herr Ulrik Maltzan og herr Günter af Levetzow, vore riddere, blive hos hertugerne i al nød sammen med vor stad og vort hus Malchin og med landet, indtil vi har fyldestgjort dem, eftersom disse borge Demmin, hus og land, Malchin, stad, hus og land, står som pant på begge sider for overholdelse af denne overenskomst. Fremdeles har vi begge udover dette pant på tro og love erklæ ret hertugerne (at ville overholde denne overenskomst) og desuden sammen med os vore riddere, herr Ulrich og herr Henrik af Maltzan, herr Günter af Levetzow, herr Tesmar, herr Johan af Havelberg, herr Henrik af Marin, herr Friedrich af Lobek, herr Henrik Nortman, herr Klaus Hahn, herr Karsten af Wangelin, herr Peetsch, herr Lüdeke Dessin, herr Klaus Kabold, herr Herman og herr Johan af Kramon, herr Burchard Schlichte, herr Henrik von der Osten, herr Wulfing af Oldenburg, Siegfried Voss, Klaus af Lobek, som er væbnere. Til vidnesbyrd om, at dette skal blive fast og stadigt overholdt, har vi ladet vore segl hænge under dette brev. Dette brev er givet og skrevet på marken ved Demmin i året 1322 efter Guds byrd fredagen, som er Kristi legemsdag.