Til vor kære søn i Kristus Kristoffer, de danskes og venders berømmelige konge, (hilsen og apostolisk velsignelse).

Jo frommere vi antager, at en konge ved beskuelse af Gud bliver overfor klostre, kirker og kirkelige personer, des mere tillidsfuldt anbefaler vi dem til Dig, høje konge. Vor elskede datter i Kristus Valborg, enke efter afdøde Otto, kaldet Foged, fra Odense stift, har ladet fremføre for os, idet hun henvendte sig til det apostoliske sæde, at hun tidligere, brændende af iver for fromhedslivet, stiftede et nonnekloster af cistercienserordenen på sin egen jord, til hvilket hun skænkede, gav og til evig tid knyttede alt det urørlige gods, som ved arv var tilfaldet hende efter hendes afdøde søn Jens, og andet gods, som tilhørte hende på en eller anden måde, og hun viede sig til at tjene den evige herre sammesteds. Men da senere fornævnte kloster alvorligt besværedes på nævnte gods i anledning af nogle gældsposter, som den nævnte Jens siges at have pådraget sig på den afdøde ridder Morten kaldet Dues vegne, i hvis tjeneste han stod, mens han levede, på foranledning af kreditorerne, hvilken gæld omtalte ridder før sin død havde vedgået, stadfæstede Erik, de danskes og venders konge – berømmelig ihukommelse – Din kødelige broder og forgænger, den af nævnte Valborg foretagne gave af godset til omtalte kloster, således som fornævnte enke har hævdet, efter at være blevet fuldt underrettet om denne sag, og af kongelig gavmildhed tilstod han samme kloster et immunitets- og frihedsprivilegium under opregning af nævnte gods, således som Eders kongelige højhed klart kan blive bekendt med ved ordlyden af privilegiet, som af nævnte Valborg er blevet fremlagt ved det apostoliske sæde, og som vi har ladet indføje i dette brev. Men først da Din nævnte kødelige broder og forgænger efter Guds vilje havde forladt denne verden, og Du var blevet ophøjet til tronen, har nævnte kreditorer dristet sig og drister sig, som det forsikres, til ved tryk og magtanvendelse fra den verdslige domstols side imod kanoniske forbud og kongelige privilegier på mangfoldig vis at fortrædige nævnte kloster på det fornævnte gods, som var viet til dyrkelsen af Gud, og som dertil havde kongelig stadfæstelse, således som meddelt.

Af den grund beder vi Dig, høje konge, indtrængende om og formaner Dig til at følge i Din nævnte kødelige broders og forgængers fodspor ved i ærbødighed for Gud og os og det apostoliske sæde at bestyrke og bekræfte nævnte privilegium ved kongelig godkendelse og ikke at tillade, at fornævnte kloster utilbørligt fortrædiges af disse kreditorer eller hvilkesomhelst andre i anledning af foranførte, men snarere at vise det en sådan kongelig gunst og nåde, at nonnerne, som samles der, med ro i sindet uafbrudt kan hengive sig til beskuelsen af det guddommelige, og Du som følge deraf gøre Dig fortjent til Guds og menneskers lovprisning. Men ordlyden af omtalte privilegium vides at være sådanN.