Til vor kære søn i Kristus, Kristoffer, de danskes og venders høje konge, hilsen.

Den troens bestandighed og oprigtig fromheds retskaffenhed, som er levende i Dig mod Gud og den romerske kirke, Din moder, hvori Du følger i Dine forfædres berømmelige fodspor, gør Dig værdig til, at vi med velvillig gunst tilstår Dig, hvad der erkendes at angå Din og Dine fremtidige efterfølgeres sjælefrelse. Da nu, således som det udtales i den ansøgning, Du har forebragt os, de danskes og venders konge, den nuværende og den til enhver tid værende, i udførelsen og varetagelsen af sine og sit riges forretninger nødvendigvis ofte må bryde op før daggry og følgelig af denne grund ikke uden vanskelighed kan tage del i gudstjenestens højtideligholdelse på de sædvanlige og tilbørlige steder, kommer vi velvilligt Dine ønsker i møde i denne henseende og bevilger Dig i kraft af dette brev af særlig nåde, at Du og Dine fornævnte efterfølgere, så ofte det af en gyldig grund falder Dig og samme efterfølgere bekvemt, kan lade holde messe, før dagen gryr, når blot midnat er forbi, også efter de sædvanlige tider, dog før den niende time på dagen, ved Eders egen eller en anden egnet præst, uden at det skal kunne lægges hverken Eder eller den præst, der således holder messe, til last, forudsat dog at Du og samme efterfølgere gør sparsomt brug af denne tilladelse; thi når vor herre Jesus Kristus, Guds søn, som er det evige lys, ofres ved altertjenesten, bør dette ske ikke i nattens mørke eller til andre usædvanlige tider, men i dagslys. Intet menneske må bryde dette vort tilståelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han vil udsætte sig for Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 1. oktober i vort (pontifikats) syvende år.