Til vor ærværdige broder (Jens), ærkebiskop af Bremen, vor hilsen.

Vor elskede søn Jens Felixen, klerk, fra Roskilde stift, som har de lavere grader, har indfundet sig hos os og ydmygt ansøgt os om, at vi barmhjertigt vilde dispensere ham, der på lovlig vis er forfremmet til alle de lavere grader, for den mangel ved hans fødsel, at han er barn af en præst og en ugift kvindeN, således at han uanset denne mangel kan forvalte sit embede i de opnåede grader og forfremmes til de højere grader og opnå et gejstligt embede, selv om det har sjælesorg og overdrages ham på kanonisk vis. Da vi nærer fuld tillid i herren til Din omsigt, pålægger vi Dig, vor broder, ved denne apostoliske skrivelse, at Du først omhyggeligt tager alle de omstændigheder i betragtning, hvortil der skal tages hensyn angående hans egnethed, og hvis Du finder, at nævnte klerk ikke med hensyn til manglende mådehold følger i faderens fodspor, men fører en god levemåde og vandel, hvilket vi overlader til Din samvittighed at afgøre, og ellers er egnet til at opnå denne dispensations nådegave, da med vor myndighed giver ham dispensation angående det ovennævnte, som det efter Din formening med Guds vilje er til gavn for hans sjæls frelse, dog således at samme klerk, således som det kræves af det byrdefulde embede, han måtte opnå efter denne dispensation, kun må lade sig forfremme til de højere grader under overholdelse af de lovhjemlede tidsfrister og personligt må residere ved samme. I modsat fald skal denne nåde være uden betydning med hensyn til opnåelse af dette embede. Givet i Avignon den 1. november i vort (pontifikats) syvende år. i