forrige næste

Uenerabili domino ac reuerendo in Christo patri suo ecclesie dyocesanee Roskildensis episcopo, domino Iohanni, Petrus Werniz, prepositus terre Ruye, sue dyocesis, plebanus in Ginst, sincere dilectionis et subiectionis continuum incrementum. ♦ Nouerit uestre eximie paternitatis reuerentia, quod ego prefatus Petrus consensum meum adhibui et per presentes adhibeo, ut secundum uoluntatem Wyzlaui, illustris principis Ruyanorum, diuisio inter ecclesiam Ginst et ecclesiam Omanz, in quibus curam animarum habeo, celebretur, quamuis unum beneficium sensetur ad presens, rogans uestre paternitatis sinceritatem, quatenus diuisione tali facta Nycolao, clerico, ad presentacionem domini mei Wizlaui dicti, principis Ruyanorum, curam animarum in ecclesia Omanz, filia uidelicet ecclesie Ginst matricis, conferre dignemini propter deum et alia sibi facere, que ipsi de iure fuerint facienda, quia capitulum Roskildense hanc diuisionem uobis ordinandam dereliquit, quando ipsis eramus presentati. ♦ In cuius rei euidentiam sigillum meum presentibus est appensum. ♦ Datum Ginst anno domini mo ccco xxiiio in die Siluestri pape.

14 sensetur = censetur.

Petrus Wernitz, provst på Rygen, sognepræst i Gingst, hilser sin ærværdige herre og ærværdige fader i Kristus, herr Jens, biskop af Roskilde, med tilsagn om stadig vækst i oprigtig kærlighed og underdanighed.

I skal vide, udmærkede, ærværdige fader, at jeg fornævnte Petrus har givet mit samtykke og med dette brev giver mit samtykke til, at der efter ønske fra Vizlav, Rygens højbårne fyrste, finder en adskillelse sted mellem kirken i Gingst og kirken i Ummanz, ved hvilke jeg har sjælesorgen, skønt det indtil dato regnedes for eet embede, idet jeg beder Eder, oprigtige fader om, at I, når en sådan adskillelse har fundet sted, vil værdiges for Guds skyld at overdrage sjælesorgen ved Ummanz kirke, nemlig datterkirken af moderkirken i Gingst, til klerken Nicolaus, på min nævnte herre Vizlav, fyrste af Rygens, præsentation, og hvad andet der med rette bør gøres, eftersom kapitlet i Roskilde har overladt Eder bestemmelserne angående denne adskillelse, dengang vi blev præsenteret til kirkerne. Til bevis herfor er mit segl hængt under dette brev. Givet i Gingst i det herrens år 1322 på pave Sylvesters dag.