Alle de gene, de dessen breff ansen und horen, de ladet groten de baden des landesheren und der stede, de to Liflande und to Estlande und to Curlande sint, de van den sulven heren und steden sant sint to Gedeminnen, deme koninge van Lettowen, und vunscet en heil und frede in gode. Wi boden, herr Arnolt Stoyve, de in des bischoppes stede is van der Rige an gestliken saken, und her Woldemar van Rosen, van des bischoppes wegene van der Rige, van des capittels wegene van der Rige herr Johan Molendinum und her Thomas, van des biscopes wegene van Osele her Bartholomeus van Velin und her Ludolf van deme Wittenhove, en domhere van Hapesel, van des biscopes wegene van Darbete und siner menen man und siner stad, Hermann Lange, van des hovetmannes wegene des edelen koninges van Denemarken und siner menen man, broder Arnolt, de prior van Revele und her Hinric van Parenbeke, van des mesters wegene und der menen brodere van Liflande broder Johan van Leunenbroke, de kummundur van der Mithowe, und broder Otto Bramhorn, van der stades wegene van der Rige her Hinric van der Mithowe, her Johan Langeside, her Ernest, van der sulven stad, broder Wessel, prior der predikere, van der minnerbroder wegene broder Albrecht Sluc: Wi hebbet mit desseme vorbenomenden koninge Gedeminnen enen steten vrede gemaket und met allen sinen luden, de under eme beseten sint, vor alle kerstene lude, de ere boden to eme senden und vrede met eme holden willet, dar vil he gerne vrede mede hebben in aldussdaniker wise: Dat alle wege in lande und in watere open und vrie wesen scullen eme juweliken minscen to komende und to varende, se to uns und wi to en, sunder jenegerleie hindernisse. Dit sind de lant, da wi den vrede mede maket hebbet: van des koninges wegene van Lettowen ..... Van des koninges wegene van Denemarken, Harien, Wirlant, Alentaken, und alle, dat under eme beseten is. ..... Uppe ene betugenge desser vorbenomeden dinge und uppe ene bebindinge enes steten vredes, so hebbe wi alle use ingesegele to deseme brefe hangen. Desse bref is utgegeven uppe deme hus thor Vilne, na unses heren bort dusent jar dre hundert jar in deme dre und tvintegesten jare, des sunnendages na sunte Micheles dage.
Alle dem, som ser dette Brev eller hører det læse, hilser Udsendingene fra Landsherren og Stæderne i Livland, Estland og Kurland, som er sendt af den samme Herre og de samme Stæder til Gedemin, Lithauens Konge, og ønsker dem Helsen og Fred med Gud. Vi Udsendinge Hr. Arnold Stoyve, som er Biskoppen af Rigas Stedfortræder i gejstlige Sager, og Hr. Valdemar af Rosen paa Biskoppen af Rigas Vegne, Hr. Johan Mölln og Hr. Thomas paa Kapitlet i Rigas Vegne, Hr. Bartholomæus af Welin og Ludolf af Wittenhowe, Kannik i Haapsalu, paa Biskoppen af Øsels Vegne, Herman Lange paa Biskoppen af Dorpats, hans menige Almues og hans Stads Vegne, Broder Arnold, Prior i Reval, og Hr. Henrik af Parenbeke paa den ædle Konge af Danmarks Høvedsmands og hans menige Almues Vegne, Broder Johann af Leunenbroke, Kommendator i Mitau, og Broder Otto Bramhorn paa Ordensmesterens og de menige Brødre i Livlands Vegne, Hr. Henrik af Mitau, Hr. Johann Langeside, Hr. Ernst fra den samme Stad, Broder Wessel, Prior for Dominikanerne, paa Staden Rigas Vegne, Broder Albrecht Sluc paa Franciskanerbrødrenes Vegne, vi har med denne fornævnte Konge Gedemin og med alle hans Mænd, som bor og bygger under ham, sluttet en varig Fred for alle Kristne, som sender deres Udsendinge til ham og vil holde Fred med ham, og med hvilke han gerne vil holde Fred paa følgende Vilkaar: At alle Veje til Lands og til Vands skal være aabne og frie for alle Mennesker til at komme og drage bort, de til os og vi til dem uden Hindring af nogen Art. Følgende er de Lande, med hvilke vi har sluttet Freden: For Kongen af Lithauens Vedkommende .... For Kongen af Danmarks Vedkommende: Harien, Virland, Allentaken og alle Mænd, som bor og bygger under ham ..... Til Vidnesbyrd om disse fornævnte Ting og til Stadfæstelse af en varig Fred har vi alle hængt vore Segl under dette Brev. Dette Brev er givet i Borgen i Vilno i Aar efter Guds Byrd 1323 Søndag efter Mikkelsdag.