forrige næste

Tekst efter Bunge, da Aa ikke har været tilgængelig for udgiveren.

Iohannes episcopus (seruus seruorum dei), dilecto filio Olauo, electo Reualiensi, salutem et apostolicam benedictionem. ♦ Pastoralis officii debitum exigit, ut inter sollicitudines nostras, quibus assidue premimur, circa statum ecclesiarum solertiam adhibentes, ipsarum utilitatibus intendamus, in eo maxime, ut uiduatis, ne longe uacationis incommoda patiantur, de talium celeriter nostræ diligentiæ studio prouideatur substitione pastorum, per quos spiritualiter et temporaliter eædem ecclesiæ, auctore domino, suscipiant incrementum. ♦ Dudum siquidem Reualiensi ecclesia per obitum bonæ memoriæ Henrici, episcopi Reualiensis, pastoris solatio destituta, dilecti filii, capitulum eiusdem ecclesiæ, uocatis omnibus, qui uoluerunt, debuerunt et potuerunt commode interesse, die ad eligendum præfixa, conuenientes in unum, ac in huiusmodi electionis negotio per uiam scrutinii procedentes, dilectum filium Ottonem, nunc electum Culmensem, eiusdem ecclesiæ canonicum, in eorum episcopum concorditer elegerunt: ♦ Deinde carissimus in Christo filius noster Christophorus, rex Daciæ illustris, asserens, se dictæ Reualiensis ecclesiæ fore patronum, ac credens, sibi licere posse personam, præficiendam in episcopum eidem ecclesiæ, ad dictam ecclesiam Reualiensem præsentare, te, canonicum Roskildensem, de facto eligit in Reualiensem episcopum et pastorem, teque uenerabili fratri nostro.., archiepiscopo Lundensi, loci metropolitano, præsentauit in Reualiensem episcopum confirmandum, et postmodum consecrandum, a qua quidem electione et præsentatione dictus Otto ad sedem apostolicam appellauit, et tam idem Otto pro suæ, quam tu pro tuæ electionum et præsentationis huiusmodi prosecutione, ad dictam sedem personaliter accessistis. ♦ Proposito itaque huiusmodi electionum et præsentationis negotio in consistorio coram nobis, nos electionem et præsentationem dicti regis decreuimus, prout erant, irritas et inanes, ac considerantes attente, quod per eundem Ottonem ecclesia Culmensis, tunc regimine destituta pastoris, poterat regi utiliter et salubriter gubernari, ipsumque ad regimen ipsius ecclesiæ Culmensis magis fructuosum et utilem deputantes, præfatum Ottonem, de fratrum nostrorum consilio, eidem Culmensi ecclesiæ in episcopum præfecimus et pastorem. ♦ Nosque postmodum ad prouisionem ipsius ecclesiæ Reualiensis celerem, ne ulterioris uacationis subiaceret incommodis, sollicitis studiis intendentes, post deliberationem, quam de præficiendo eidem ecclesiæ Reualiensi personam utilem et etiam fructuosam, per quam dicta ecclesia Reualiensis præseruari a noxiis et aduersis, et in suis iuribus adaugeri posset, cum eisdem fratribus nostris habuimus diligentem, demum in te, quem de litterarum scientia,honestate morum acuitæ, prudentiaspiritualium et temporalium prouidentia, fidedignorum testimonia multipliciter commendarunt, quique scies et poteris dictam Reualiensem ecclesiam utiliter regere et fideliter gubernare, eamque in suis manutenere iuribus ac etiam adaugere, direximus oculos mentis nostræ. ♦ Quibus omnibus debita meditatione pensatis, de persona tua, nobis et eisdem fratribus exigentia huiusmodi meritorum tuorum accepta, de ipsorum fratrum consilio eidem Reualiensi ecclesiæ auctoritate apostolica prouidemus, teque illi præficimus in episcopum et pastorem, curam et administrationem ipsius Reualiensis ecclesiæ tibi tam in spiritualibus, quam in temporalibus plenarie committendo, firmamque fiduciam tenentes, quod dirigente domino actus tuos dicta Reualiensis ecclesia per tuæ industriæ ac circumspectionis fructuosum studium præseruabitur a noxiis et aduersis, ac spiritualibus et temporalibus proficiet incrementis. ♦ Reuerenter itaque suscipe iugum domini, et suaui oneri eius humiliter colla submitte, manumque uiriliter mittens ad fortia, curam et administrationem ipsius Reualiensis ecclesiæ humiliter et prudenter exsequi studeas, et gregis, tibi commissi, custodiam prosequi diligenter, solerter et constanter, oppositurum te murum pro domo domini ascendentibus ex aduerso, ut laudabili de ipsa reddita in die stricti examinis ratione, regnum patris æterni, ab origine mundi paratum electis, accipias lætabundus, in æterna tabernacula intraturus. ♦ Datum Auinione, x. kalendas ianuarii, pontificatus nostri anno octauo.

8 episcopus ... dei] episcopus etc. Theiner.

26 ..=Esgero.

28: Ezech. 13,5.

30: Mt. 25, 34.

Johannes, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin elskede Søn Oluf, udvalgt Biskop af Reval, med den apostoliske Velsignelse. Vor Pligt som Kirkens Hyrde paalægger os, at vi under vor hvileløse Omhu for Kirkernes Tilstand navnlig varetager deres Tarv deri, at enligt stillede Kirker hurtigt, for at undgaa en lang Vakances Ubehageligheder, takket være vor Omsorg kan modtage saadanne Hyrder, ved hvis Virksomhed Kirkerne med Guds Hjælp kan gøre Fremskridt i det aandelige og det verdslige. Da Reval Kirke nu ved Biskoppen af Reval Henriks dødelige Afgang — god Ihukommelse — mangler sin Hyrdes Husvalelse, har vore elskede Sønner Kapitlet i samme Kirke enstemmigt valgt vor elskede Søn Otto, nu udvalgt Biskop af Kulm, Kannik i samme Kirke, til Biskop efter at have sammenkaldt alle, som vilde, burde og uden Vanskelighed kunde komme tilstede paa den til Valget fastsatte Dag, og efter at have forsamlet sig og foretaget Valghandlingen under Anvendelse af Scrutinium. Dernæst har vor højtelskede Søn i Kristus Kristoffer, Danmarks højbaarne Konge, idet han hævdede at være den nævnte Reval Kirkes Patron og troede, at han maatte præsentere en Person til som Biskop at forestaa nævnte Reval Kirke, de facto valgt dig, Kannik i Roskilde, til Biskop og Hyrde i Reval, og præsenterede dig overfor vor ærværdige Broder Esger, Ærkebiskop af Lund, Stedets Metropolit, til Biskop af Reval for at opnaa Konfirmation og den efterfølgende Konsekration. Men den nævnte Otto appellerede Valget og Præsentationen til Pavestolen, og saavel den samme Otto som du selv har personligt begivet Eder til den nævnte Stol for at fremme hver sit Valg og sin Præsentation. Efter nu at have forelagt Sagen vedrørende disse Valg og denne Præsentation i Konsistorium under vort Forsæde, har vi, som rigtigt er, erklæret nævnte Konges Valg og Præsentation for ugyldige og magtesløse, og idet vi betænkte, at Kirken i Kulm, der dengang manglede sin Hyrdes styrende Haand, kunde ledes og styres af samme Otto til Gavn og Frelse, og regnede ham for en mere frugtbringende og nyttig Leder af samme Kirke i Kulm, har vi efter vore Brødres Raad sat ham i Spidsen for Kirken i Kulm som Biskop og Hyrde. Og da vi dernæst anvendte vor Iver og Omsorg paa en hurtig Besættelse af Kirken i Reval, for at den ikke skulde lide Ubehageligheder ved en mere langvarig Vakance, saa har vi, efter i Forening med vore Brødre at have overvejet omhyggeligt, hvilken frugtbringende og nyttig Person vi skulde sætte i Spidsen for samme Reval Kirke for at værne samme Reval Kirke mod Skade og Modgang og øge dens Rettigheder, omsider rettet Sjælens Øjne mod dig, hvem mange troværdige Mænds Vidnesbyrd giver et godt Skudsmaal for din boglige Dannelse, dine gode Sæder og din Levevis, din Klogskab i det aandelige og din Forudseenhed i det verdslige, og som forstaar og evner at udøve en nyttig Ledelse og et trofast Styre af nævnte Reval Kirke og at hævde, ja øge dens Rettigheder. Efter at have overvejet alt dette nøje, og idet vi og vore nævnte Brødre anerkender dine Fortjenester, giver vi dig med apostolisk Myndighed efter de samme Brødres Raad samme Reval Kirke ved Provision og sætter dig i Spidsen for den som Biskop og Hyrde, idet vi betror dig den fulde Varetagelse og Styrelse af samme Reval Kirke i det aandelige saavelsom i det verdslige, og idet vi nærer den faste Tro, at nævnte Reval Kirke, naar Herren styrer din Gerning, ved din Flids og Klogskabs frugtbringende Virke vil værnes mod Skade og Modgang og gaa fremad baade i det aandelige og i det verdslige. Tag derfor ærbødigt mod Herrens Aag og bøj ydmygt Nakken under hans søde Byrde, og idet du handler mandigt og dueligt, skal du bestræbe dig paa at varetage Sjælesorgen og Forvaltningen i samme Reval Kirke ydmygt og klogt og vogte den Flok, som er dig betroet, med Omhu, Kyndighed og Vedholdenhed, idet du rejser dig som en Mur om Herrens Hus mod dem, der vil bestige det, saaledes at du paa rosværdig Vis kan svare for det paa den yderste Dag og med Glæde kan tage mod den evige Faders Rige, der staar rede for de udvalgte siden Verdens første Dag, og kan drage ind i de evige Boliger.

Givet i Avignon den 23. December i vort Pavedømmes 8. Aar.