Til vor kære Søn i Kristus Kristoffer, de Danskes højbaarne Konge. Dit BrevN, stormægtige Konge, har vi modtaget med sædvanlig Velvilje, og, som vi har set af dets Tekst, hævder du, at du nærer stor Hengivenhed for os som din aandelige Fader og for Romerkirken som din Moder, idet du efter et oprigtigt Sinds Valg gavmildt byder os dig og dit, hvorfor vi under mangfoldig Taksigelse lovpriser dig med fortjent Ros i Herren, og for at du omvendt kan lide paa vor oprigtige Faderkærlighed, stemmes vi til Mildhed, naar du efter bedste Lejlighed henvender dig til os med Tillidsfuldhed, thi ligesom vi omfavner dig som en kær Søn med en kærlig Faders Arm, saaledes vil vi i disse Tilfælde vise dig vor Naade, saa vidt som vi kan efter Guds Vilje. Naar vor ærværdige Broder Biskoppen af Reval, som nu opholder sig ved Kurien, med Tilladelse fra os rejser hjem til sin Kirke, som hidtil sandsynligvis har begrædt hans Fravær, er vi for vor Del enige deri og har utvivlsomt været det, forsaavidt som hans Forretninger her ellers kan tillade det.

Dernæst tror vi, at du har hørt, at den stormægtige Hertug Ludvig af Bayern, som ved et Valg under Uenighed blev valgt til romersk KongeN og, inden han havde faaet det apostoliske Sædes Godkendelse og Stadfæstelse, paa usømmelig Vis har blandet sig i Styrelsen af dette Rige og Imperium, hvis Styrelse, naar Tronen staar tom, saaledes som Tilfældet vides at være nu for Tiden, med Rette vides at tilkomme os og KirkenN, og skamløst har antaget Kongenavn og Titel og tiltaget sig dette Riges og Imperiums Rettigheder, til Krænkelse af Gud og Fornærmelse, Haan og Skade for os og fornævnte Kirke, skønt han først havde faaet en offentlig Formaning fra os om, at han inden en vis passende Termin, som han forud havde faaet angivet, skulde afstaa fra det foran nævnte og tilbagekalde det, som han uberettiget havde forsøgt paa. Men eftersom hans vanvittige Sind i den Grad har taget Magten fra ham, at han med Foragt for denne vor Formaning aabenlyst slutter sig til og begunstiger Oprørere mod os og Kirken og vore og Kirken i Italiens aabenlyse Fjender, som nu tilsidst er fordømte som KættereN, har vi nu for nylig anlagt en Proces mod Hertugen og deri, desværre, eftersom Retfærdigheden krævede det og raabte derpaa, offentlig lyst ham i Kirkens Band, og vi har endda begyndt en anden Proces, hvori vi med Gud som Sagens Aktor paa helsebringende Maade kuer hans fordømmelige og uretmæssige Forvovenhed. Dette har vi nu i Korthed og særligt ladet forebringe dig, for at du kan betragte det med megen Opmærksomhed og i Stilhed kan indse, hvem det er du forbinder dig med, naar du under disse Forhold forbinder dig med den fornævnte HertugN, og tage Vare paa, at du ikke gør Skaar i din Ære og dit Rygte og krænker Gud, os og Kirken med Fare for din Sjæls Frelse. Og eftersom vi har overdraget vor ærværdige Broder Biskop Bartholomæus af Alet og vor elskede Søn Abbed Bernardus fra St. Theofreds Kloster af den hellige Benedikts Orden i Le Puy Stift, vore Sendebud, som er Overbringere af dette Brev, og som vi sender til de Egne, mundtlig at meddele dig visse Ting herom fra os, føjer vi dertil vor Formaning og Opfordring til at nære Tillid til deres Beretning. Givet i Avignon 31. Maj i vort 8. Aar.