© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Reuerendissimis/ in Christo patribus/ ac dominis sacro cardinalium cetui/ et collegio honorando. C. dei gracia Danorum rex et cetera salutem/ et seipsum/ cum omnimoda/ qua potest reuerencia/ et honore ♦ Reuerende paternitati uestre cum humilitate/ qua decet/ attencius intimamus. nos ueraciter percepisse/ ut inter sanctissimum/ in Christo patrem/ ac dominum/ do minum Iohannem miseracione diuina/ sacrosancte Romane/ ac uniuersalis ecclesie summum pontificem/ ex una parte/ et magnificum principem dominum Lodowicum Romanorum regem/ ex altera/ dissensio plurima/ et grandis discordia/ prochdolor est suborta. de quo sine dubio/ turbati sumus non modicum/ et dolemus. ♦ Ymo dubitamus uerisimiliter. et timemus\ quod exinde prouenire poterint/ non solum personarum/ et rerum dispendia grauia/ ymo eciam animarum pericula quamplurima/ et scandala in populo. in maximum christianitatis/ et fidei/ per diuersas locorum distancias/ forsitan/ quod deus auertat/ notabile detrimentum. ♦ Unde uobis et uestrum cuilibet. omni instancia/ qua possumus/ supplicamus. quatinus dominum Iohannem summum pontificem predictum/ uelitis pie monere/ et inducere/ ut predictum dominum Lodowicum/ regem Romanorum/ iure suo/ ac iuris sui prosequcione/ perfrui/ amore dei/ iusticie/ et nostrarum precum interuentu/ uelit permittere/ prout predecessores sui7 Romanorum reges/ pacifice/ et quiete/ usi fuerant ab antiquo/ et ad concordiam inter eos faciendam/ propter deum/ cum efficacia uos interponere dignemini/ ad quod/ sicut eciam pro parte speramus/ posse proficere/ cooperari/ et laborare uolumus cum effectu. ♦ Nec miremini/ quod pro ipso/ et bono ipsius/ tractare uolumus/ et in suis iustis causis/ nos intromittere/ quia filius suus/ filiam nostram duxerat in uxorem. nec aliud de ipso sentimus/ quam quod de fideli christicola est senciendum. ♦ Cui testimonium perhibent/ uite sue/ et operacionis rectitudo. necnon fama eiusdem/ non solum apud bonos et graues/ uerum eciam ut intelleximus communiter/ apud omnes. ♦ Bono eciam pacis/ et tranquillitatis/ sancte Romane ecclesie/ et predicti patris nostri/ summi pontificis/ et tocius christianitatis libentissime intendere uolumus ut tenemur. ♦ Ualeant in Christo/ uestre paternitates reuerende/ per tempora longiora/ ♦ Scriptum crastino circumcisio nis domini.
26 C.=Cristoforus.
28 cum] tilføjet o.l. i A.
7 quamplurima] her foran underprikket quampluria i A.
Kristoffer, af Guds Naade de Danskes Konge o. s. v., hilser de højærværdige Fædre og Herrer med Kristus Kardinalernes hellige Samfund og ærværdige Kollegium, og han anbefaler sig med al den Ærbødighed og Ære, han kan.
Vi meddeler Eder, ærværdige Fædre, opmærksomt og med sømmelig Ydmyghed, at vi sandfærdigt har erfaret, hvordan der mellem den højhellige Fader og Herre med Kristus Hr. Johannes, af Guds Naade den hellige romerske og almindelige Kirkes Pave, som den ene Part og den stormægtige Fyrste Hr. Ludvig, romersk Konge, som den anden desværre er opstaaet saare megen Uenighed og vægtig Uoverensstemmelse, hvorover vi i Sandhed er i ikke ringe Grad bestyrtet og bedrøvet. Ja vi er ængstelige for og nærer Frygt for, at der deraf kan opstaa ikke blot alvorlige Tab af Personer og Ting, men endog saare mange Farer for Sjælene og Forargelse hos Menigheden, maaske til det allerstørste Fordærv for Kristenheden og Troen i mange Lande, hvad Gud forbyde. Derfor bønfalder vi Eder og hver af Eder saa indtrængende, vi paa nogen Maade kan, om at I fromt vil paaminde og bevæge fornævnte Pave Hr. Johannes til, at han af Kærlighed til Guds Retfærdighed og ved vore Bønners Mellemkomst vil tillade fornævnte Hr. Ludvig, romersk Konge, at nyde sin Ret og sin Rets Udøvelse, saaledes som hans Forgængere de romerske Konger fredeligt og roligt har nydt den fra gammel Tid. Og I maa værdiges for Guds Skyld at træde myndigt imellem for at skabe Enighed mellem dem, hvortil vi vil samvirke og medhjælpe af al Magt, og vi haaber at kunne yde et Bidrag til Forsoningen. Og I maa ikke undre Eder over, at vi vil forhandle for ham og til hans Fordel og tage os af hans retfærdige Sag, da hans Søn har ægtet vor Datter, og vi føler ikke andet for ham, end hvad man bør føle for en troende Kristen. Et Vidnesbyrd om dette giver hans Livs og Virkens Uangribelighed og hans Rygte, ikke blot hos gode og alvorlige Mænd, men ogsaa, som vi har forstaaet, hos alle i Almindelighed. Vi vil, som det er vor Pligt, gerne virke for den hellige romerske Kirkes og vor fornævnte Fader Pavens og hele Kristenhedens Fred og Ro. Lev vel med Kristus, ærværdige Fædre, i lange Tider. Skrevet Dagen efter Herrens Omskærelse.