Til alle de gejstlige Dommere, til hvem dette Brev naar, vor Hilsen.

Idet det apostoliske Sæde med sin fuldbringende Myndighed med Hensyntagen til alle Sider skønner over det, som udføres under dets Ledelse med Gud, stræber det at fremme Kirkernes Tarv, lige saa vel som det anstrenger sig for at undgaa, at de lider Skade. I en Ansøgning fra vor ærværdige Broder Ærkebiskop Karl af Lund, Sveriges Primas, som er forelagt os, meddeles det, at hans Forgænger, salig Ihukommelse, Esger, Ærkebiskop af Lund, har paadraget sig stor Gæld overfor mange forskellige Kreditorer, deriblandt ogsaa nogle med kongelig Værdighed, uden det apostoliske Sædes Bemyndigelse og har under haarde Straffe forpligtet Kirken i Lund, sine Efterfølgere og deres Gods med Kautioner og Edsaflæggelser til at tilbagebetale denne Gæld til nævnte Kreditorer til bestemte Terminer, idet der blev udfærdiget Breve derom, forsynet med denne hans Forgængers Segl, og tillige andre offentlige Aktstykker, samt at denne Gæld ikke paa nogen Maade var stiftet til Gavn for den fornævnte Kirke i Lund, og at man havde givet Afkald paa Vedtægterne om Dommere og Steder og Bestemmelserne om en og to DagsrejserN og enhver Beskyttelse af kanonisk og civil Ret. Derfor har nu Ærkebiskoppen ydmygt ansøgt os om, at vi vilde værdiges at sørge for ham og Kirken med et passende Lægemiddel i dette Anliggende. I Betragtning af, at Efterfølgerne ikke paa nogen Maade har kunnet forpligtes i Anledning af denne Gæld, stiftet, som den opgives at være, uden det nævnte Sædes Bemyndigelse og ikke anvendt til Gavn for Kirken, og i Ønsket om at holde Ærkebiskoppen og hans ovennævnte Kirke skadesløse og sørge for dem paa frelsebringende Maade, paalægger vi Eder, kloge Mænd, ved denne apostoliske Skrivelse og indskærper Eder strengeligt, at I ikke maa vove paa nogen Maade at tvinge fornævnte Ærkebiskop til Betaling af denne Gæld. Givet i Avignon 10. December i det 10. Aar.