Til vor ærværdige Broder Karl, Ærkebiskop af Lund, Sveriges Primas, vor Hilsen. Eftersom dine store Fortjenester kræver det, vil vi vise dig en særlig Ære, for at du ved den Ære, vi viser dig, kan sørge for andre. Da nu de gejstlige Embeder, som du besad ved din Tiltrædelse til Kirken i Lund, som da var uden Hyrde, ved denne din Forfremmelse og Indvielsens Naadegave, som efter vort Paalæg blev meddelt dig ved det apostoliske Sæde, for Tiden vides at staa ledige ved samme Sæde, og da ingen anden end vi ved denne Lejlighed kan raade derover, eftersom vi længe før denne Ledighed særligt har forbeholdt vor Overdragelse og RaadighedN alle Digniteter og Personater, gejstlige Embeder og andre kirkelige Beneficier med eller uden Sjælesorg, som da var eller i Fremtiden blev ledige ved dette Sæde, og fra da af erklæret det for ugyldigt og uden Betydning, om nogen uanset hans Myndighed, med eller uden Viden herom skulde prøve paa at foretage sig noget andet hermed, vil vi vise dig en saadan Naade i dette Anliggende, at du derved kan vise dig naadig mod andre, og vi meddeler dig, Broder, med dette Brev fuld og ube grænset Fuldmagt til nu at bortgive alle de ovennævnte Beneficier, selv om eet af dem er en Dignitet eller et Personat og har Sjælesorg, hvert enkelt Beneficium med al Ret og Tilbehør til hver sin egnede Person, hvem du finder for godt, selv om de har andre indbyrdes forenelige gejstlige Beneficier, og at indføre dem eller deres befuldmægtigede i deres Navn i faktisk Besiddelse af disse Beneficier med deres Ret og Tilbehør, til efter Indførelsen at yde dem Beskyttelse efter at have fjernet alle mulige uberettigede Indehavere derfra, og lade dem eller deres nævnte befuldmægtigede i deres Navn faa Anerkendelse i disse Beneficier — hvis det er Præbender, da i de Kirker, hvori de findes — som Kanniker og Brødre, saaledes at der anvises dem Plads i Koret og Sæde i Kapitlet med fuld kanonisk Ret, og, som Skik og Brug er, faa Adgang til denne Dignitet eller dette Personat og nyde disse Beneficiers samtlige Indtægter, Udbytter og Afgifter, Rettigheder og Indkomster fuldt ud samt ave dem, der ikke retter sig herefter, med vor Myndighed uden Adgang til Appel, uanset alle mulige, mod dette stridende Bestemmelser og Sædvaner i disse Kirker, hvor Beneficierne findes, selv om disse Bestemmelser og Sædvaner er bestyrkede ved Ed, Stadfæstelse af dette Sæde eller hvilkensomhelst anden Befæstelse, eller om nogen med apostolisk eller nogen anden Myndighed er anerkendte eller virker for at blive anerkendte som Kanniker, eller om de med Hensyn til Provisioner, de skal have paa disse eller andre Beneficier ved Kirkerne har opnaaet særlige eller paa Beneficier i hine Egne almindelige Breve fra dette Sæde eller dets Legater, selv om man i Kraft af disse er skredet til Forbud, Reservation og Dekret eller er gaaet frem paa nogen anden Maade, thi det er vor Vilje, at de skal gaa forud for alle disse med Hensyn til at opnaa disse Beneficier, men at der med Hensyn til at opnaa andre Beneficier ikke herved maa forvoldes nogen Skade for dem; uanset videre om det i Fællesskab eller enkeltvis af dette Sæde er bevilget Biskopperne og vore elskede Sønner Kapitlerne ved disse Kirker eller nogen anden, at de ikke skal være bundne til Anerkendelse eller Provision af nogen og ikke kan tvinges dertil, eller kan lægges under Interdikt, suspenderes eller banlyses, og at ingen skal kunne faa Provision paa disse og andre gejstlige Beneficier, som de i Fællesskab eller hver for sig har Ret til at bortgive, providere med eller paa nogen anden Maade raade over, ved apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og Ord til andet omtaler denne Bevilling; uanset ogsaa en hvilkensomhelst anden Begunstigelse af dette Sæde, almindelig eller speciel, hvilken Ordlyd den end har, hvorved, naar den ikke er omtalt eller fuldt optaget i dette Brev, Virkningen af denne vor Naadesbevisning paa nogen Maade kunde hindres eller blot sinkes, og af hvis fulde Ordlyd der bør ske særlig Omtale i vort Brev, eller uanset om de fornævnte Personer ikke er til Stede for at aflægge den sædvanlige Ed paa at overholde Bestemmelser og Sædvaner i de Kirker, hvori Beneficierne findes, naar de blot i deres Fraværelse lader den aflægge ved egnede befuldmægtigede, og naar de selv kommer til Kirkerne, personlig gentager den. Vi erklærer det nemlig for ugyldigt og uden Betydning — som Ret er — om der maaske hidtil er handlet eller der i Fremtiden skulde blive forsøgt noget andet af nogen, uanset hans Myndighed, med eller uden Viden herom. Givet i Avignon 9. Januar i det 10. Aar.