Til Kong Kristoffer af Danmark. Af Kærlighed er vi, kære Søn, forpligtede til med faderlige Formaninger at bevæge dig til af Ærbødighed for os, det apostoliske Sæde og Romerkirken, alle Kirkers Moder, med din Kongearm at beskytte de enkelte Kirker — som baade er ærværdige paa andre Maader og i alt Fald, fordi de er Guds Boliger — og deres Tjenere, navnlig til Forsvar for Retfærdigheden, som du især er forpligtet til, saaledes at man med Rette kan indse, at det har været til Gavn baade for din Sjælefrelse og dit Ry. Nu har vi med Undren hørt, at nogle Embedsmænd i dit Rige, som ikke har taget Hensyn til dit Tarv og din Ære i denne Sag, ikke agter Kirkefriheden og andre Privilegier i Lunds Kirke, som saa sandelig er erhvervet ved mange forskellige Fortjenester, formindsker dens Indtægter og Rettigheder og paalægger Kirkens Gejstlighed Skatter og andre ret haarde Byrder. Ogsaa Borgen og Landet Bornholm, som med fuld Ret hører under denne Kirke i Lund, har de bemægtiget sig og holder uberettiget besat og Tabet heraf og Fornærmelsen derved sørger denne Kirke saa meget des mere over, jo større Tab paa sine vigtigste Indtægter den nødes til at taale. Da du altsaa, kære Søn, gør dig meget kær for Gud, os og dette Sæde, hvis du tager nævnte Kirker og deres Tjenere i din kongelige Beskyttelse, og da det ikke passer sig for din kongelige Højhed at finde dig i saadant til Fornærmelse mod Gud, os og det nævnte Sæde og samme Kirke og til Fare for din Sjælefrelse og din Ære, beder og opfordrer vi dig indstændigt, stormægtige Konge, og vi besværger dig til dine Synders Forladelse, saa kærligt vi kan med Vorherre Jesus Kristus, at du paa passende Maade skal tvinge dine Embedsmænd til at holde op med at paalægge disse Skatter og Byrder og, saa vidt det staar til dig, sørge for, at den nævnte Kirke i Lund faar sine Friheder og Privilegier ubrødeligt overholdt af dem. Ogsaa førnævnte Borg og Land skal du gavmildt lade tilbagegive til dem. Desuden skal baade vor ærværdige Broder Karl, samme Kirkes Øverste, hans Kirke og dens Gejstlighed, deres Godser, Rettigheder, Indtægter, Mænd og Vasaller af Ærbødighed for os være saaledes anbefalede til din kongelige Gunst, og du skal vise dem saadan Naade og Gunst, at vi, naar Fornærmelsen hører op og følges af kærkommen Anbefaling af dig, som det sømmer sig, da foruden Guds Gengældelses Løn kan takke dig, høje Konge, med fortjent Taksigelse i Herren. Givet i Avignon 23. Januar i det 10. Aar.