Omnibus præsens scriptum cernentibus. Woldemarus dei gratia, dux Iutiæ, salutem in domino sempiternam. ♦ Notum facimus uniuersis, quod promittimus bona fide, et præsentibus obligamus, quod nos una cum omnibus nostris fautoribus et amicis, firmiter astabimus honestis uiris, domino Laurentio Jonessøn/ et Ludouico Albretssøn/ cum suis ueris heredibus, eorundemque fautoribus et amicis singulis, ad omnem eorum iustitiam, in omni necessitatis articulo, subsidiis et auxiliis, toto posse, nec ipsos unquam deseremus, antequam de rege Daciæ, aut eius successoribus, compositionem plenam, et sonam competentem habuerint, secundum ipsorum placitum uoluntatis. ♦ Propterea assignamus ipsis, duas nostras munitiones, Tranekier oc Hadersleff/ et ad quamlibet earum, decem marcas annonæ, anno quolibet, pro subleuamine expensarum, addito tamen hoc, quod si rex Daciæ ipsos expulerit, aut ipsis bona eorundem abstulerit, ex tunc dictarum munitionum aduocatias, cum ipsarum adiacentiis singulis, plenius, sine omni computatione libere possidebunt, pro ut aduocati præcedentes aliqui ipsas liberius dignoscuntur habuisse. ♦ Si uero ampliores expensas fecerint, quam se red<d>itus dictarum munitionum extenderint, hac non computabunt nobis, uel hæredibus nostris, nec super munitiones nostrast, sed pro se expensas earundem personaliter suppeditabunt, ♦ Præfatas autem munitiones, sine omni computatione, ac contradictione, nobis uel nostris hæredibus repræsentabunt, quando nos uel hæredes nostri, et amici nostri, ipsis uel suis ueris hæredibus, et eorum amicis, compositionem plenam, et sonam æternam, secundum eorum uelle, ordinare poterimus, et non prius. ♦ Antedictæ uero munitiones, semper nobis uel nostris ueris hæredibus, apertæ erunt, ad omnem nostram necessitatem. ♦ Si etiam de præfata munitione Hadersleff/ nouam in alium locum dictorum uirorum consilio ædificari euenit, nouam pro antiqua, cum adiacentiis et redditibus prioris munitionis recipient, nobis uel hæredibus nostris repræsentando. ♦ Seruitium autem ipsorum quotidianum erit, cum quadraginta uiris expeditis, infra dominium regni Daciæ, et ducatus Iutiæ, contra regem Daciæ, sub damnis eorum propriis et expensis. ♦ Ueruntamen de captiuis, si qui capti fuerint, plenam partem capient, prout expeditos habent, secundum suorum numerum deuinctorum. ♦ Preterea si rex Daciæ, uel alius terram nostram inuaserit, seu nos cum nostris, terram ipsius inuadere, attentauerimus, cum omnibus amicis, rebus ac uiribus eorundem, nobis firmiter astabunt, ad auxilium fideliter properando, ♦ Terra etiam aliqua, uel numerosius plures, si captæ seu acquisitæ fuerint, cedant nobis, et nostris hæredibus, ac possidebimus eas, sine omni impeditione eorum, uel eorundem hæredum, pacifice et quiete. ♦ Et si medio tempore ipsos dominos Laurentium Ionessøn/ et Ludouicum Albretssøn/ uel alterum eorum mori contingat, quod deus auertat/ nos sine uoluntate unanimi et consensu hæredum ipsorum, diem treugarium aut sonam, non inibimus seu faciemus, sed omnia placita quæcunque sunt superscripta, cum hæredibus ipsorum, inuiolabiliter signabimus, ac econtra ipsi nobis uel nostris hæredibus, cum eorum amicis, omnia et singula/ plane et integraliter seruabunt. ♦ Præterea munitiones nostras ab ipsis uel suis ueris hæredibus non recipiemus, antequam omnia et singula suprascripta complebuntur, et centum marcas cum quinquaginta marcis puri argenti, in quibus ipsis et suis ueris hæredibus recognoscimus nos et nostros hæredes esse obligatos, integraliter persoluemus. ♦ In cuius rei testimonium, sigillum nostrum, præsentibus est appensum. ♦ Datum Sønderborg Alsiæ, anno domini 1326. dominica Quasimodogeniti, in præsentia nostra.
14 oc=ac.
17 plenius=penitus (?).
18 aliqui=alias (?).
20 red<d>itus] reditus Hvitf.
2 deuinctorum=dextrariatorum (?).
6 numerosius=munitiones (?).
7 impeditione=impetitione (?).
12 superscripta=suprascripta (?).
14 singula] herefter synes at mangle præmissa eller lignende.
— plane=plene (?).
15 seruabunt=seruient (?).
Valdemar, af Guds Naade Hertug af Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Gud.
Vi gør vitterligt for alle, at vi paa vor Tro lover og med dette Brev forpligter os til sammen med alle vore Tilhængere og Venner trofast at ville bistaa de hæderlige Mænd Hr. Lars Jonsen og Ludvig Albertsen tillige med deres rette Arvinger og deres Tilhængere og Venner, alle og enhver, i alle deres retfærdige Sager og i enhver Nødssituation, med Subsidier og Hjælp af hele vor Evne, og vi lover, at vi aldrig vil svigte dem, førend de har opnaaet fuldstændig Oprejsning og en fyldestgørende Udsoning med Danmarks Konge efter deres Forgodtbefindende. Derfor overdrager vi dem vore to Borge Tranekær og Haderslev og til hver af disse 10 Mark Korn aarligt til at afhjælpe deres Udgifter, idet det dog tilføjes, at hvis Danmarks Konge fordriver dem eller berøver dem deres Godser, skal de fra da af fuldt ud uden nogen Afregning frit besidde Fogedembederne ved nævnte Borge med alt deres Tilliggende, saaledes som de foregaaende Fogeder ellers vides frit at have besiddet dem. Men hvis de har større Udgifter, end Indtægterne af nævnte Borge rækker til, maa de ikke skrive det paa vor eller vore Arvingers Regning, og ikke angaaende vore Borge (...), men de skal personligt bestride Udgifterne til disse for deres eget Vedkommende. Men fornævnte Borge skal de uden noget Afregningskrav og Modsigelse give os eller vore Arvinger igen, naar vi eller vore Arvinger eller vore Venner kan skaffe dem eller deres retmæssige Arvinger og deres Venner fuldstændig Oprejsning og en evig Udsoning efter deres Vilje, og ikke før. Men fornævnte Borge skal bestandigt staa os eller vore retmæssige Arvinger aabne i enhver Nødssituation. Og hvis det med Hensyn til fornævnte Borg Haderslev skulde ske, at en ny Borg bliver bygget paa et andet Sted med nævnte Mænds Raad, skal de modtage den nye i Stedet for den gamle, med den forrige Borgs Tilliggende og Indkomster, og denne skal overgives til os eller vore Arvinger. Og deres daglige Tjenestepligt skal være med 40 veludstyrede Mand indenfor Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Jyllands Omraade imod Danmarks Konge og paa egne Tab og Omkostninger. Men hvis der bliver taget Fanger, skal de have deres fulde Andel i disse, i Forhold til Antallet af deres bevæbnede Mænd og af deres Fanger. Hvis endvidere Danmarks Konge eller en anden angriber vort Land, eller vi med vore Mænd forsøger at angribe hans Land, skal de med alle deres Venner, Ejendele og Midler urokkeligt staa os bi, idet de trofast iler os til Hjælp. Og hvis et Land eller flere bliver taget eller erhvervet, skal de tilfalde os og vore Arvinger, og vi skal besidde dem i Fred og Ro uden nogen Hindring fra deres eller deres Arvingers Side. Og hvis det i Mellemtiden sker, at Herrerne Lars Jonsen og Ludvig Albertsen eller en af dem dør — det Gud forbyde — maa vi ikke uden enstemmig Vilje og Tilslutning fra deres Arvinger slutte Stilstand eller Forlig, men alle Overenskomster, som er anført ovenfor, skal vi ubrydeligt underskrive i Forening med deres Arvinger, og paa den anden Side skal de fuldt og helt med deres Venner overholde alle og ethvert af de nævnte Punkter overfor os og vore Arvinger. For øvrigt skal vi ikke modtage vore Borge af dem eller deres rette Arvinger, førend de ovenanførte Bestemmelser alle og enhver bliver opfyldt, og vi helt og holdent betaler dem 150 Mark lødigt Sølv, som vi anerkender, at vi og vore Arvinger skylder dem og deres sande Arvinger. Til Vidnesbyrd om dette er vort Segl hængt under dette Brev.
Givet i Sønderborg paa Als i det Herrens Aar 1326, paa Søndagen Quasi modo geniti, i vor Nærværelse.