forrige næste

Text efter Aa.

Omnibus presens scriptum cernentibus. Cristoforus et Ericus. eiusdem filius. dei gracia. Danorum Slauorumque reges duces Estonie salutem in domino sempiternam. ♦ Nouerint uniuersi. quod recognoscimus nos. magnificis principibus. dominis. Hinr. Magnopolensi. Ioh. et Hennyngo de Werle. dominis totum principatum Rugianorum. cum omnibus suis districtibus. iuribus fructibus. dignitatibus. prouentibus. et libertatibus quibuscumque. uidelicet insulam Rigen mari salso circumfluam. cum castro Gartze. ciuitatem Stralesunt et terram ei adiacentem. ciuitatem Baard cum terra. terram Sale cum Dartze ciuitatem Trybusees cum terra. ciuitatem Grymme cum terra castrum et ciuitatem Løsitze. ac terram ei adiacentem. cum uniuersis earum distigcionibus iure feodali. insolidum contulisse de quo principatu iidem domini Magnopolensis et de Werle. nobis homagium fidelitatis fecerunt. dicta fide promittentes. quod nobis homines fideles et uasalli. constantes exsistant. nobisque contra quoscumque uiuentes. fideliter seruiant et parate. obligantes. liberos et ueros heredes suos. quod a nobis et liberis ac ueris heredibus nostris. et a nullo alio domino. nisi nos aut heredes nostri. ipsos dominos. uel eorum heredes. resignando demiserimus. de predicto principatu Ruye. infeodari debeant. et ad consi<mi>lia obligari ♦ De quo principatu Riyen. ipsi domini. postquam ciuitatem Stralesunt. in sua possessione habuerint. nobis in gwerra contra ducem Sunderiucie. Gherhardum et Iohannem comites Holsacie Danos et omnes alios nostros æmulos. necnon emulorum nostrorum fautores. nobis incumbente quamdiu dicta gwerra durauerit. seruiant fideliter et constanter. cum ducentis hominibus. armis et dextrariis bene et sufficienter expeditis. personaliter in Daciam transeundo. et dictam gwerram sibi fideliter assumendo. si proprias gwerras cum domino marchione non habuerint. ♦ Si autem propter gwerras contra marchionem. personaliter uenire non potuerint. nichilominus nobis cum dictis cc hominibus fideliter seruire et constanter. sub nostris lucris dampnis pariter et expensis ♦ Quibus hominibus expeditis. nos expensas et naues ordinabimus. ad Daciam. ♦ Et cum de eis in dicta gwerra. opus non habuerimus. ipsos homines in nostris expensis et nauibus. ad predictum principatum Ruyen. remittamus. et reddamus indempnes. ♦ Presente autem gwerra finita. predicti domini. liberi ipsorum et heredes. nobis liberis et heredibus nostris. ex ista parte maris. uidelicet in Alimania. cum centum hominibus. armis et dextrariis. bene et sufficienter expeditis. ubicumque quandocumque et quocienscumque. necesse habuerimus. contra omnes uiuentes. ex alia uero parte maris. cum quinquaginta hominibus. armis et dextrariis bene expeditis. contra omnes uiuentes. ubicumque quandocumque et quocienscumque. necesse habuerimus. perpetuis temporibus. stabiliter seruient. in nostris lucris dampnis. pariter et expensis. ♦ Cum autem nos liberi et heredes nostri. dicta seruicia la hominum armatorum. ex alia parte maris habere uoluerimus. ipsis dominis et eorum heredibus ad unum mensem antea. de dicto seruicio intimare et indicere debeamus. et infra eundem mensem. ab intimacione. ipsis et eorum heredibus facta. dicti la homines. armis et dextrariis. bene parati. in principatu Ruyen. apud portus. ubi nos et heredes nostri. ipsos magis habere uoluerimus prompti esse debeant et parati. ♦ Quibus. nos et heredes nostri. naues et expensas. ad Daciam. postquam naues intrauerint. per totum idem seruicium. usque iterum in dictum principatum Ruyen expensas cum nauibus procurabimus. et eos reddamus indempnes. ♦ Seruicia. eciam ad que nobis in Alimania ut expressum est. predicti domini obligati sunt. infra mensem ab intimatione. ipsis et eorum <heredibus>. facta. promta esse debeant et parata. sicud superius est expressum. ♦ Municiones uero. castra ciuitates et portus. predictorum dominorum. nobis. liberis et heredibus. hominibus et fautoribus nostris. ubicumque. quandocumque et quocienscumque. nobis necessitas ingruerit. ad intrandum. in eisdem morandum ab illinc exeundum. et ad nocendum nostris æmulis. patule et aperte esse debeant. tamquam nobis. ♦ Pro premissis omnibus et singulis. per nos et heredes nostros. firmiter et inuiolabiliter obseruandis. nos predictis dominis fide media. promisimus et promittimus in hiis scriptis. ♦ Per has autem placitaciones. prioribus placitacionibus. inter nos et predictos. dominos factis. in aliqua. suarum parcium. nolumus aliqualiter derogari. ♦ In cuius rei testimonium sigillum. nostri Cristofori. presentibus est appensum ♦ Datum Rozstok. anno domini mo. ccco. xxvio die beati-Sixti pape et martiris.

21 Hinr.=Hinrico.

— Ioh.=Iohanni.

28 distigcionibus=distinctionibus.

5 consi<mi>lia] consilia Aa.

24 uiuentes] herefter et underprikket q i Aa.

5 <heredibusgt>] mgl. i Aa.

14: cf. nr. 261 og 262.

Kristoffer og Erik, hans Søn, af Guds Naade de Danskes og Venders Konger og Estlands Hertuger, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Gud.

Alle skal vide, at vi anerkender, at vi til de stormægtige Fyrster Herrerne Henrik af Mecklenburg og Johan og Johan, Herrer af Werle, in solidum har overdraget med Lensret hele Fyrstendømmet Rügen med alle dens Omraader, Rettigheder, Afgrøder, Værdigheder, Indkomster og Friheder, nemlig Øen Rügen, omgivet af det salte Hav, med Borgen Garz, Staden Stralsund og det Land, der ligger til den, Staden Barth med Opland, Landet Saal med Darss, Staden Tribsees med Opland, Staden Grimmen med Opland, Borgen og Staden Loitz og Landet, der ligger til den, med alle deres Grænseskel, for hvilket Fyrstendømme samme Herrer af Mecklenburg og Werle har aflagt Troskabs- og Mandsed til os, idet de ved nævnte Troskabs- og Mandsed lover, at de vil være vore tro Mænd og Vasaller og vil tjene os trofast og beredvilligt mod hvemsomhelst, og idet de forpligter deres Børn og rette Arvinger til at lade sig forlene med fornævnte Fyrstendømme Rügen og lade sig forpligte paa lignende Maade af os og vore Børn og rette Arvinger og af ingen anden, med mindre vi eller vore Arvinger løser Herrerne eller deres Arvinger fra deres Ed. For dette Fyrstendømme Rügen skal Herrerne, efterat de har faaet Staden Stralsund i deres Besiddelse, tjene os trofast og stadigt i den Krig, vi fører mod Sønderjyllands Hertug, Greverne Gerhard og Johan af Holsten, Danskerne og alle vore andre Fjender og desuden mod vore Fjenders Tilhængere, saalænge nævnte Krig varer, idet de stiller 200 Mand, der er godt og tilstrækkeligt udstyret med Vaaben og Stridsheste, og idet de personligt sætter over til Danmark og trofast tager nævnte Krig paa sig, med mindre de selv har Krig med Hr. Markgreven. Men hvis de paa Grund af Krig med Markgreven ikke kan komme personligt, skal de alligevel trofast og stadigt tjene os med nævnte 200 Mand paa vor Vinding, Tab og Udgift. Til disse beredne Mænd skal vi bestride Udgifterne og skaffe Skibe til Danmark. Og naar vi ikke længere har Brug for dem i den Krig, skal vi sende Mændene tilbage til fornævnte Fyrstendømme Rügen paa vore Omkostninger og Skibe og holde dem skadesløse. Og naar nærværende Krig er endt, skal fornævnte Herrer og deres Børn og Arvinger til evig Tid stadigt tjene os, vore Børn og Arvinger paa denne Side af Havet, nemlig i Tyskland, med 100 Mand, der er godt og tilstrækkeligt forsynet med Vaaben og Stridsheste, overalt, saa snart og saa ofte som vi har Brug derfor, imod enhver og paa den anden Side af Havet med 50 Mand, der er vel forsynet med Vaaben og Stridsheste, mod enhver, overalt, saa snart og saa ofte som vi har Brug derfor, alt paa vor Vinding, Tab og Omkostning. Men naar vi, vore Børn og Arvinger vil have nævnte Tjeneste med 50 bevæbnede Mand paa den anden Side af Havet, skal vi en Maaned forud underrette Herrerne og deres Arvinger om og paalægge dem denne Tjeneste, og i Løbet af Maaneden, efter at Herrerne og deres Arvinger har modtaget denne Paamindelse, skal nævnte 50 Mand, vel forsynet med Vaaben og Stridsheste, være rede og parate i Fyrstendømmet Rügen ved de Havne, hvor vi og vore Arvinger ønsker det. Og vi og vore Arvinger skal sørge for Skibe til dem til Danmark og Forplejning, efter at de er gaaet ombord paa Skibene, under hele nævnte Tjeneste indtil de atter er tilbage i nævnte Fyrstendømme Rügen, og vi skal holde dem skadesløse. Og de Tjenester, hvortil fornævnte Herrer, som det er omtalt, er forpligtet i Tyskland, skal være rede og parat indenfor en Maaned efter, at de og deres Arvinger har modtaget Opfordringen, saaledes som ovenfor er beskrevet. Men fornævnte Herrers Fæstninger, Borge, Stæder og Havne skal være aabne Tilflugtssteder for os, vore Børn og Arvinger, vore Mænd og Tilhængere, overalt, saa snart og saa ofte som Nøden tvinger os dertil, saa at vi kan betræde dem, opholde os i dem, drage bort fra dem og skade vore Fjender, som om de var vore egne. Om den faste og ubrydelige Overholdelse af fornævnte Punkter, alle og ethvert, af os og vore Arvinger, har vi med Haandslag afgivet Løfte til fornævnte Herrer og afgiver Løfte med dette Brev. Ved disse Aftaler vil vi ikke, at de tidligere Aftaler mellem os og fornævnte Herrer paa noget Punkt i nogen Maade ophæves. Til Vidnesbyrd herom er vort, Kristoffers, Segl hængt under dette Brev. Givet i Rostock i det Herrens Aar 1326 paa Paven og Martyren Sixtus' Dag.