Text efter Aa1, da Aa ikke har været tilgængelig for udgiveren.
Dilectis filiis .. priori prouinciali et fratribus ordinis predicatorum prouincie Dacie salutem. ♦ Presignis ordinis uestri religio fecunditate referta uirtutum necnon deuotionis sinceritas quam reuerenter erga Romanam exhibetis ecclesiam promerentur/ ut uos illa gratia prosequamur que necessitatibus uestris fore dinoscitur oportuna/ ♦ Sane petitio uestra nobis nuper exhibita continebat/ quod cum uos in officio predicationis uel audiencia confessionis/ aut alicuius alterius necessarie occupationis extra uestros conuentus in prouincia uestra esse contingat/ sepe per plures dies estis f pro alimenta uobis secundum primaria statuta regularia uestri ordinis conueniencia/ ac uite necessaria propter terre ipsarum partium uastitatem et sterilitatem/ necnon ut refrigescentem in cordibus hominum tempore caritatem/ nisi uobiscum portetis/ inuenire nequitis/ immo uos pane grosso siligineo uel ordeaceo/ et quandoque pane de corticibus arborum confecto/ et aqua sola/ plures contentari oportet/ propter quod macie et miseria affecti/ quasi mortui reuertimini ab occupationibus supradictis/ et diu ut asseritis in statu huiusmodi uiuere non possitis/ ♦ Quare nobis humiliter supplicastis/ ut prouidere uobis super hoc de oportuno remedio/ de benignitate apostolica. misericorditer dignaremur/ ♦ Nos igitur uobis pio compacientes affectu/ et uolentes uestris super hoc quantum cum deo possumus necessitatibus prouidere/ huiusmodi supplicationibus inclinati/ ut quocienscunque uos seu aliquem uestrum in huiusmodi officio predicationis uel audientia confessionis/ aut alicuius necessarie occupationis/ extra uestros conuentus esse contigerit/ ut prefertur et alimenta conueniencia uobis secundum statuta predicta inuenire non possetis/ super quibus uestras conscientias oneramus/ possitis libere uesci carnibus temporibus quibus catholici homines eis in illis partibus uesci solent statutis et consuetudinibus uestri ordinis in contrarium editis nequaquam obstantibus/ auctoritate uobis presentium indulgemus/ ♦ Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam) nostre concessionis infringere (uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum.) ♦ Datum Auinione. xii. kalendas septembris anno decimo.
4 ..=Tuchoni.
30 nulli...incursurum] nulli ergo etcetera nostre soncessionis infringere etcetera Aa1.
Til vore elskede Sønner (Tyge), Provincialprioren, og Brødrene af Dominikanerordenen i Provinsen Dacia vor Hilsen. Eders Ordens udmærkede Fromhed, som er fuld af fortjenstfulde Dyder, og den oprigtige Hengivenhed, som I med Ærefrygt viser overfor Romerkirken fortjener, at vi viser Eder en saadan Naade, som kan afhjælpe Eders Trang. I en Ansøgning fra Eder, som nylig er forebragt os, stod der, at naar det hænder, at I i Eders Prædiketjeneste, eller naar I skal høre Skriftemaal, eller i et andet nødvendigt Ærinde befinder Eder udenfor Eders Klostre i Eders Provins, er I ofte flere Dage igennem (ude af Stand til skaffe de) Levnedsmidler, som ifølge Ordenens oprindelige almindelige Regler passer for Eder, men kan paa Grund af de udstrakte golde Jorder i hine Egne og tillige af den Grund, at Kærligheden i Menneskenes Sind med Tiden ligesom kølnes, ikke finde noget, med mindre I selv bringer det med Eder, ja, at endog adskillige af Eder maa nøjes med Rug- eller Bygbrød og en Gang imellem med Barkbrød og Vand alene, saa I vender magre og elendige og ligesom døde hjem fra disse Udflugter og, efter hvad I siger, ikke kan leve længe i denne Tilstand, derfor har I nu ydmygt ansøgt os om, at vi med apostolisk Velvilje i vor Barmhjertighed vilde sørge for Eder med et passende Lægemiddel i dette Anliggende. Vi tænker da kærligt paa Eder og vil tage os af Eders Nød, saa godt vi efter Guds Vilje kan, og vi bøjer os for denne Eders Ansøgning og giver Eder ved dette Brev Bevilling paa, at I, hver Gang I eller en af Eder i ovennævnte Prædiketjeneste, eller naar I skal høre Skriftemaal eller har anden nødvendig Beskæftigelse og derfor befinder Eder udenfor Eders Klostre, som anført, og ikke kan finde Næringsmidler, som efter Ordenens almindelige Bestemmelser passer for Eder, hvilket vi overlader til Eders Samvittighed at afgøre, frit maa nyde Kød paa de samme Tider som andre Katoliker plejer at nyde det i hine Egne, uanset herimod stridende Bestemmelser og Sædvaner i Eders Orden. Intet Menneske maa vove at bryde dette vort Bevillingsbrev eller dumdristigt handle herimod. Men hvis nogen skulde vove at forsøge det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostles Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Avignon 21. August i vort 10. Aar.