Valdemar, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Estlands Hertug, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Gud. Vi vil, at det skal være klart for alle, saavel nuværende som fremtidige, at vi har taget de kyndige Mænd, nærværende Brevvisere, Borgerne i Harderwijk, der besøger vort Rige med deres Varer, under vor Fred og særlige Beskyttelse. Idet vi vil vise dem en særlig Gunst og Naade, ønsker og overlader vi dem alle Naader og Friheder, som de vides frit at have nydt paa Hr. Valdemars, de Danskes fordums Konges og vor Forfaders Tid — berømmelig Erindring — <1> nemlig naarsomhelst og saa ofte de med deres Skibe lægger til et Sted i vort Rige — det være sig i Skanør eller andetsteds — kan de trygt losse deres Skibe og frit føre deres Gods — hvad enten det drejer sig om Salt eller om Klæde eller Lærred eller om Voks eller Graaværk eller hvilkesomhelst andre Varer, med hvilket Navn de end betegnes — i Land og til deres Boder og Herberg efter deres Forgodtbefindende, og de maa ikke paa nogen Maade forhindres heri af vore Fogeder eller af Kuskene, som kaldes Vognkarle, eller af Sømændene, som paa Folkesproget kaldes Pramkarle eller Skudemænd, eller af nogen anden. Men nævnte Sømænd og Kuske skal transportere deres Gods, saaledes som de har aftalt, uden nogensomhelst Hindring. Men hvis en Kusk eller Sømand ødelægger deres Gods, eller det bliver vaadt paa Grund af Skødesløshed fra hans Side, skal han give en rimelig Erstatning derfor. <2> Fremdeles maa de sælge og afhænde alt, som plejer at sælges efter Vægt, i deres Boder eller Fed, og de maa veje det efter kølnsk og anden gyldig Vægt. <3> Fremdeles maa de paa deres Fed med Hævert sælge og afhænde den Vin, som de personligt har bragt med sig. <4> Fremdeles maa ingen Forpranger ved Havets Kyst købe udover et halvt Læs Sild, saafremt han vil undgaa at miste alt, hvad han saaledes har købt. Fremdeles maa ingen købe Sild paa Havet, men hvis en bliver beskyldt for at have købt Sild paa Havet, skal han rense sig selvtredie, og den, som bliver overbevist herom, skal kun bøde vor Foged tre Mark Penge skaansk. <5> I alle Kæremaal og Trætter og ved alle Legemsbeskadigelser, som finder Sted mellem Borgerne fra Harderwijk indbyrdes, skal deres egen Foged i Skanør fremdeles forhøre Sagen og dømme, medmindre der skal bødes for en saadan Legemsbeskadigelse med Tab af Liv eller Lemmer, nemlig hvis en dræber en anden eller saarer en ved at hugge eller støde med Sværd, Økse, Spyd, Kniv eller et andet Vaaben, eller ved at slaa en med en Stok, Kølle eller Sten brækker et Lem eller tilføjer et Saar, der har Blodsudgydelse til Følge. I den Slags Sager skal vor Foged, som nu er der eller i Fremtiden vil være der, fælde Dommen. <6> Hvis fremdeles en af dem sagsøger en Dansker i Anledning af en fornylig eller for flere Aar siden stiftet Gæld, skal vor Foged tildømme Manden fra Harderwijk hans Tilgodehavende eller at rense sig efter Lands Lov uden nogen Mulkt eller Tab for ham. <7> Fremdeles maa der ikke udmeldes noget Nævn mod nogen fra Harderwijk, undtagen i Sager, som fører til Tab af Liv eller Lemmer. <8> Hvis det fremdeles sker — det være dog langt fra — at der ikke fanges eller nedsaltes Sild i Skanør, skal enhver efter at have erlagt sin TorveørtugN have Ret til uden Told frit at føre det Gods bort, som han har haft med sig. <9> Hvis de fremdeles nogetsteds indenfor vort Riges Grænser lider Skibbrud, maa hverken vor Foged eller nogen anden, af hvad Stilling eller Stand han end maatte være, paa nogen Maade forhindre dem eller blande sig i deres Sager, saalænge de personligt ved egen Hjælp eller ved andre, som de af Velvilje eller mod Betaling kan faa til det, kan redde deres Gods fra Skibbruddet. <10> Hvis fremdeles en af dem oplægger sine Tønder eller TøndestaverN i Skanør eller noget andet Sted i vort Rige og sejler bort for at lade sit Skib med andre Varer, skal han, naar han vender tilbage, kunne tage sit Tømmer uden Hindring, og efter at have betalt sin Torveørtug maa han frit føre det bort uden nogen anden Told. <11> Hvis det fremdeles sker, at en af dem dør indenfor vort Riges Grænser, og hans Slægtninge og Arvinger ikke er til Stede, skal hans Ejendele i Aar og Dag med gode Mænds Vidnesbyrd opbevares hos en troværdig og kyndig Mand i den By eller det Sted, hvor han er død. Hvis nogle af hans Ejendele ikke kan holde sig saa længe uden Tab, skal de byttes bort mod andre mere holdbare Varer, og disse skal opbevares paa samme Maade. Og hvis hans rette Arvinger eller — hvor det drejer sig om mindreaarige — deres Formynder indenfor nævnte Frist kommer for med fyldestgørende Vidnesbyrd af gode Mænd at kræve disse Ejendele igen, skal fornævnte Ejendele uden nogen Vanskelighed udleveres og overdrages dem. Men hvis fornævnte Arvinger eller deres Formynder ikke kommer indenfor føromtalte Frist, skal merbemeldte Gods tilfalde os som fri Ejendom, saaledes som Lands Lov kræver. <12> Fremdeles maa ingen paa nogen Maade forhindre eller besvære dem paa deres Fed med Hensyn til deres Boder ved uden deres Samtykke at bygge paa dem eller ved at tage noget fra dem. <13> Fremdeles maa vore Ombudsmænd, som kaldes Sildekrævere, ikke paa nogen Maade tage Seletøjet fra en Kusk eller fjerne det, fordi han paa en Helligdag kører med deres Gods. <14> Fremdeles skal ingen miste sit Gods paa Grund af anden Mands Slagsmaal eller Forseelse. <15> Fremdeles skal Hestetolden forblive, som den har været fra gammel Tid, med mindre en til egen Ridebrug køber en Hest, paa hvilken han har til Hensigt at vende hjem over Land; i saa Fald skal han for en saadan Hest være fri og undskyldt, naar han har givet sin Torveørtug. <16> Fremdeles skal det være dem tilladt at tage Ballast i Havet, hvor de vil. <17> Fremdeles skal Koggetolden forblive, saaledes som den har været fra gammel Tid. For at alt dette til evig Tid kan overholdes fast af os, vore Fogeder og Embedsmænd, har vi givet dem dette Brev bekræftet med vort Segls Værn til Vidnesbyrd og sikrere Bevis.

Givet i Vordingborg i det Herrens Aar 1326, Torsdag før den hellige Jomfrus Fødselsdag med den højbaarne Hr. Gerhard, Greve af Holsten og Stormarn, vor meget kære Onkel, som Vidne.