forrige næste

Waldemarus dei gracia Danorum Sclauorumque rex. dux Estonie. omnibus presens scriptum cernentibus. salutem in domino sempiternam. ♦ Constare uolumus uniuersis tam presentibus quam futuris. quod nos discretos uiros presencium exhibitores. burgenses de Hærtherwik. regnum nostrum cum suis mercimoniis uisitantes. sub nostra pace suscipimus et proteccione specialiter defendendos. eos uolentes fauoris et gracie prerogatiua prosequi speciali ipsisque cupimus et dimittimus omnes gracias et libertates. quas temporibus domini Waldemari quondam regis Danorum progenitoris nostri clare memorie dignoscuntur liberius habuisse. uidelicet quandocumque et quocienscumque alicubi in regno nostro in Skanør uel alibi cum nauibus suis applicuerint naues suas possint secure exhonerare. et bona sua siue in sale seu in pannis laneis uel lineis. aut in cera. uel in uario opere fuerint. seu in aliis mercemoniis quibuscumque. quocumque nomine senceantur ad terram et suas bodas uel hospitia pro sue lybito uoluntatis libere deducere. et non debeant per aduocatos nostros super hoc nec per aurigas qui dicuntur wanckærl nec per nautas qui wlgariter pramækarl uel scuteman nuncupantur. nec per aliquos alios quomodolibet impediri. ♦ Set dicti naute et aurige. prout cum ipsis conueniant. bona eorum ducant inpedimento quolibet procul moto. ♦ Item si aliquis auriga uel nauta bona ipsorum propter suam incuriam destruxerit uel madefacerit. ipse debet ea prout racioni consonum est emendare ♦ Item omnia que sub pondere uendi solent. possint in ipsorum bodis siue vittæn uendere et alienare. et cum statera Coloniensi et pondere debito trutinare. ♦ Item uinum quod personaliter apportauerint. possint in suis vittæn ad clapsedras uendere. et alienare. ♦ Item nullus forpranger emat apud litus maris. ultra dimidium plaustratum alecium. sicut amissionem omnium que sic emerit duxerit euitandam. ♦ Item nullus emat alecia in aquis sed si aliquis incausatus fuerit quod alecia in aquis emerat. ipse tercia manu se purgabit et hac de causa conuictus aduocato nostro tantum tres marcas denariorum Scaniensium emendabit. ♦ Item de omnibus et singulis quere moniis et controuersiis ac lesionibus. queinteripsos burgenses de Hærtheruiik mutuo emerserint. aduocatus ipsorum proprius in Skanør habeat discutere et iudicare. nisi huiusmodi lesionis emenda ad uite uel manus amissionem. se extendat. uidelicet si aliquis alium interfecerit. aut gladio. securi. lancea. seu cultello. siue aliquo alio armorum instrumento. secando uel trudendo winerauerit. seu hasta. baculo siue lapide percutiendo. membrum fregerit aut ad effusionem sanguinis wlnus inflixerit. ♦ De huiusmodi aduocatus noster qui est et qui pro tempore fuerit habeat iudicare ♦ Item si aliquis ex ipsis aliquem Dacum pro debitis nouis uel de aliquibus annis preteritis incausauerit aduocatus noster ipsi de Hertherviik dicta debita sua uel leges terre sine aliqua multa aut aliquo eius dampno adiudicabit. ♦ Item nulli de Hærthervik denominacio aliqua ascribatur. nisi pro causa que ad amissionem uite uel manus se extendat. ♦ Item si ita contigerit quod absit quod alecia non capiantur. nec in Skanør salsentur quilibet dato suo thorghørthugh. actoritatem habeat bona que adduxit absque theolonio libere deducendi. ♦ Item si alicubi infra regni nostri terminos naufragium passi fuerint aduocatus noster seu aliquis alius cuiuscumque condicionis seu status existat ipsorum bona nullatenus impediat uel se de ipsis nullatenus intromittat. quamdiu ipsa bona. personaliter per se uel per alios quos ad hoc concessiue uel conductiue habere poterint ualeant de naufragio liberare. ♦ Item si aliquis ipsorum ligna siue carpenta. sua. in Skanør uel alicubi alibi in regno nostro deposuerit nauemque suam cum aliis mercimoniis onustando. abcesserit ipse cum redierit. dicta ligna sua absque inpedimento recipiat et ea soluto suo thorghørthugh. absque omni alio theolonio. libere deducat. ♦ Item si aliquem ex ipsis infra regni nostri terminos decedere contigerit consanguineis suis et heredibus suis non presentibus. bona sua aput unum fidelem et discretum illius ciuitatis uel loci ubi decesserit sub bonorum testimonio sequestrentur usque ad diem et annum ♦ Si aliqua ex illis bonis tam diu durare non poterint sine dampno in alia bona durabilia conuertantur. et simili modo sequestrentur. ♦ Et si ueri heredes ipsius aut ipsorum tutor. si minoris etatis fuerint pro huiusmodi bonis repetendis. infra dictum terminum uenerint cum bonorum sufficienti testimonio. ipsis prefata bona resignentur et libere assig nentur. absque omni difficultate ♦ Si uero prefati heredes aut eorum tutor. infra prefatum terminum non uenerint. sepedicta bona. nobis cedere debeant libere possidenda. prout exigunt leges terre. ♦ Item nullus ipsos super eorundem vittæn in ipsis bodis sine eorum uoluntate construendo. aut ab ipsis aliquid abstraendo. ab eis impediat aliqualiter uel molestet. ♦ Item exactores qui silækreuger dicuntur non debent propter opus diei festiui epiphia alicuius aurige bona ipsorum ducentis auferre. uel desumere quoquomodo. ♦ Item nullus bona sua amittere debeat propter alterius pugnam uel delictum. ♦ Item theolonium equorum maneat. prout fuerat ab antiquo. nisi quis equum emerit pro sua propria sella. cum quo intendit per terras ad propria remeare et tunc pro tali equo dato suo thorghørthugh liber sit et excusatus. ♦ Item liceat ipsis lastadia sumere in fluctibus maris ubi uolunt. ♦ Item theolonia coggonum maneant prout fuerant ab antiquo. ♦ Ut autem hec omnia per nos nostros aduocatos et officiales inperpetuum firmiter obseruentur presentes eisdem litteras sigilli nostri munimine roboratas contulimus in testimonium et euidenciam firmiorem. ♦ Datum Horthingburgh anno incarnacionis dominice millesimo ccco uicesimo sexto quinta feria proxima ante diem natiuitatis beate uirginis teste domino Gerardo comite Holtsacie et Stormarie illustri auuncculo nostro predilecto.

15 exhonerare=exonerare.

17 senceantur=censeantur.

28 clapsedras=clepshydras.

15 actoritatem=auctoritatem.

29 dampno] herefter underprikket sine dampno i A.

32 ipsis] ipsius A. Cf. nr. 314.

6 epiphia=ephippia.

16 Horthingburgh=Worthingburgh.

19 auuncculo=auunculo.

Valdemar, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Estlands Hertug, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Gud. Vi vil, at det skal være klart for alle, saavel nuværende som fremtidige, at vi har taget de kyndige Mænd, nærværende Brevvisere, Borgerne i Harderwijk, der besøger vort Rige med deres Varer, under vor Fred og særlige Beskyttelse. Idet vi vil vise dem en særlig Gunst og Naade, ønsker og overlader vi dem alle Naader og Friheder, som de vides frit at have nydt paa Hr. Valdemars, de Danskes fordums Konges og vor Forfaders Tid — berømmelig Erindring — <1> nemlig naarsomhelst og saa ofte de med deres Skibe lægger til et Sted i vort Rige — det være sig i Skanør eller andetsteds — kan de trygt losse deres Skibe og frit føre deres Gods — hvad enten det drejer sig om Salt eller om Klæde eller Lærred eller om Voks eller Graaværk eller hvilkesomhelst andre Varer, med hvilket Navn de end betegnes — i Land og til deres Boder og Herberg efter deres Forgodtbefindende, og de maa ikke paa nogen Maade forhindres heri af vore Fogeder eller af Kuskene, som kaldes Vognkarle, eller af Sømændene, som paa Folkesproget kaldes Pramkarle eller Skudemænd, eller af nogen anden. Men nævnte Sømænd og Kuske skal transportere deres Gods, saaledes som de har aftalt, uden nogensomhelst Hindring. Men hvis en Kusk eller Sømand ødelægger deres Gods, eller det bliver vaadt paa Grund af Skødesløshed fra hans Side, skal han give en rimelig Erstatning derfor. <2> Fremdeles maa de sælge og afhænde alt, som plejer at sælges efter Vægt, i deres Boder eller Fed, og de maa veje det efter kølnsk og anden gyldig Vægt. <3> Fremdeles maa de paa deres Fed med Hævert sælge og afhænde den Vin, som de personligt har bragt med sig. <4> Fremdeles maa ingen Forpranger ved Havets Kyst købe udover et halvt Læs Sild, saafremt han vil undgaa at miste alt, hvad han saaledes har købt. Fremdeles maa ingen købe Sild paa Havet, men hvis en bliver beskyldt for at have købt Sild paa Havet, skal han rense sig selvtredie, og den, som bliver overbevist herom, skal kun bøde vor Foged tre Mark Penge skaansk. <5> I alle Kæremaal og Trætter og ved alle Legemsbeskadigelser, som finder Sted mellem Borgerne fra Harderwijk indbyrdes, skal deres egen Foged i Skanør fremdeles forhøre Sagen og dømme, medmindre der skal bødes for en saadan Legemsbeskadigelse med Tab af Liv eller Lemmer, nemlig hvis en dræber en anden eller saarer en ved at hugge eller støde med Sværd, Økse, Spyd, Kniv eller et andet Vaaben, eller ved at slaa en med en Stok, Kølle eller Sten brækker et Lem eller tilføjer et Saar, der har Blodsudgydelse til Følge. I den Slags Sager skal vor Foged, som nu er der eller i Fremtiden vil være der, fælde Dommen. <6> Hvis fremdeles en af dem sagsøger en Dansker i Anledning af en fornylig eller for flere Aar siden stiftet Gæld, skal vor Foged tildømme Manden fra Harderwijk hans Tilgodehavende eller at rense sig efter Lands Lov uden nogen Mulkt eller Tab for ham. <7> Fremdeles maa der ikke udmeldes noget Nævn mod nogen fra Harderwijk, undtagen i Sager, som fører til Tab af Liv eller Lemmer. <8> Hvis det fremdeles sker — det være dog langt fra — at der ikke fanges eller nedsaltes Sild i Skanør, skal enhver efter at have erlagt sin Torveørtug have Ret til uden Told frit at føre det Gods bort, som han har haft med sig. <9> Hvis de fremdeles nogetsteds indenfor vort Riges Grænser lider Skibbrud, maa hverken vor Foged eller nogen anden, af hvad Stilling eller Stand han end maatte være, paa nogen Maade forhindre dem eller blande sig i deres Sager, saalænge de personligt ved egen Hjælp eller ved andre, som de af Velvilje eller mod Betaling kan faa til det, kan redde deres Gods fra Skibbruddet. <10> Hvis fremdeles en af dem oplægger sine Tønder eller Tøndestaver i Skanør eller noget andet Sted i vort Rige og sejler bort for at lade sit Skib med andre Varer, skal han, naar han vender tilbage, kunne tage sit Tømmer uden Hindring, og efter at have betalt sin Torveørtug maa han frit føre det bort uden nogen anden Told. <11> Hvis det fremdeles sker, at en af dem dør indenfor vort Riges Grænser, og hans Slægtninge og Arvinger ikke er til Stede, skal hans Ejendele i Aar og Dag med gode Mænds Vidnesbyrd opbevares hos en troværdig og kyndig Mand i den By eller det Sted, hvor han er død. Hvis nogle af hans Ejendele ikke kan holde sig saa længe uden Tab, skal de byttes bort mod andre mere holdbare Varer, og disse skal opbevares paa samme Maade. Og hvis hans rette Arvinger eller — hvor det drejer sig om mindreaarige — deres Formynder indenfor nævnte Frist kommer for med fyldestgørende Vidnesbyrd af gode Mænd at kræve disse Ejendele igen, skal fornævnte Ejendele uden nogen Vanskelighed udleveres og overdrages dem. Men hvis fornævnte Arvinger eller deres Formynder ikke kommer indenfor føromtalte Frist, skal merbemeldte Gods tilfalde os som fri Ejendom, saaledes som Lands Lov kræver. <12> Fremdeles maa ingen paa nogen Maade forhindre eller besvære dem paa deres Fed med Hensyn til deres Boder ved uden deres Samtykke at bygge paa dem eller ved at tage noget fra dem. <13> Fremdeles maa vore Ombudsmænd, som kaldes Sildekrævere, ikke paa nogen Maade tage Seletøjet fra en Kusk eller fjerne det, fordi han paa en Helligdag kører med deres Gods. <14> Fremdeles skal ingen miste sit Gods paa Grund af anden Mands Slagsmaal eller Forseelse. <15> Fremdeles skal Hestetolden forblive, som den har været fra gammel Tid, med mindre en til egen Ridebrug køber en Hest, paa hvilken han har til Hensigt at vende hjem over Land; i saa Fald skal han for en saadan Hest være fri og undskyldt, naar han har givet sin Torveørtug. <16> Fremdeles skal det være dem tilladt at tage Ballast i Havet, hvor de vil. <17> Fremdeles skal Koggetolden forblive, saaledes som den har været fra gammel Tid. For at alt dette til evig Tid kan overholdes fast af os, vore Fogeder og Embedsmænd, har vi givet dem dette Brev bekræftet med vort Segls Værn til Vidnesbyrd og sikrere Bevis.

Givet i Vordingborg i det Herrens Aar 1326, Torsdag før den hellige Jomfrus Fødselsdag med den højbaarne Hr. Gerhard, Greve af Holsten og Stormarn, vor meget kære Onkel, som Vidne.