© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Text efter Schottanus' mangelfulde tryk (S), kollationeret med de tilsvarende privilegier til Harderwijk (H) og Kampen (K), cf. nr. 311 og 314.
Waldemarus dei gratia Danorum Slauorumque rex, <dux Estonie> omnibus præsens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Constare uolumus uniuersis tam præsentibus, quam futuris, quod <nos discretos uiros> præsentium exhibitores burge<nses> de Staveren, regnum nostrum cum suis mercimoniis uisitantes, sub nostra pace et protectione suscipimus specialiter defendendos, eos uolentes fauoris et gratiæ prærogatiua prosequi speciali: ipsisque cupimus et dimittimus omnes gratias et libertates, quas temporibus domini Waldemari, quondam Danorum regis progenitoris nostri clarisssime memorie dignoscuntur <liberius> habuisse, uidelicet quod qu<ando>cunque, et quotiescunque alicubi in regno nostro <in Skanør>, uel alibi cum nauibus suis applicuerint, naues suas possint secure exonerare, et bona sua siue in sale, seu in pannis laneis uel lineis, aut in cera, aut in <u>a<r>io opere fueri<n>t, seu in aliis mercimoniis quibuscunque, quocunque nomine censeantur ad <ter>ram et suas bodas <uel hospitia> libere deducere, pro suo libito uoluntat<is>, et non debeant super ho<c> per aduocatos nostros, nec per aurigas, qui dicuntur wagenkerle, nec per nautas qui <wlgariter> dicuntur pramkerle uel scuyteman, nec per aliquos alios <quomodolibet> impediri. ♦ Sed <dicti> nautæ et aurigæ, prout cum ipsis conuen<iant>, bona ducant eorum impedimento quolibet procul moto. ♦ Item si aliquis auriga uel nauta bona ipsorum <propter suam incuriam> destrue<re>t uel madefac<er>et, ipse de<be>t ea prout rationi <consonum est emendare>. ♦ Item omnia <quæ sub> ponder<e> uend<i> solent, poss<i>nt in ipsorum bod siue <v>itten uendere, et cum statera Coloniensi et pondere debito <trutinare>. ♦ Item uinum, quod perso<na>lite<r> apportauerint, poss<i>nt libere ad <ter>ram ducere <et> in suis <v>itten ad clepsydras uendere et alienare. ♦ Item <n>ullus forpranger emat apud littus maris ultra dimidium plaustr<at>um <al>lec<ium>, s<ic>u<t> amissione<m> omnium, que sic em<er>it, dux<er>it euitand<a>m. ♦ Item <n>ullus <emat> alec in aquis <, sed> si aliquis incausatus fuerit, quod alec in aquis em<er>at, ipse <terc>ia manu se purgabit et hac de causa <conuictu>s aduocato nostro t<ant>um <tr>es <marchas denariorum> Skaniensium emendabit. ♦ Item de omnibus et singulis querimoniis, controuersiis et læsionibus, quæ inter ipsos burge<nses> de Staveren <mutuo> e<merseri>nt, aduocatus ipsorum proprius in Ska<nø>r habeat discutere, et iudicare, nisi huiusmodi læsionis emenda ad uitæ <uel> manus amissionem se extendat, uidelicet si aliquis alium interfecerit, aut gladio, securi, lancea seu cultello, seu alio aliquo armorum instrumento secando uel trudendo uulnerauerit, seu hasta, baculo, siue lapide percutiendo membrum fregerit, <au>t ad effusionem sanguinis uulnus inflixerit, ♦ De huiusmodi aduocatus <noster> qui est de qui <pro tempore> fu<er>it, habeat iudica<re>. ♦ Item si aliquem <Dacum> aliquis ex ipsis pro debitis nouis uel <de> aliquibus <annis preteritis> inc<a>usau<er>it, aduocatus <noster> ipsi de Staveren dicta debita sua, uel leges t<er>re sine aliqua mulcta, aut aliquo eius damno adiudicabit. ♦ Item nulli de Staveren denominatio a<li>qu<a> adscribatur nisi p<ro> causa quæ ad amissionem uitæ aut manus se extendat. ♦ Item si ita contig<er>it, qu<od> absit, quo<d> alec<ia> non capiantur, nec in Ska<nø>r sal<se>ntur, quilibet dato suo thorgortich auctoritatem habeat bona sua, que adduxit, absque telonio libere deducendi. ♦ Item si alicubi in<f>ra regni nostri terminos naufragium passi fuerint, aduocatus <no>ster seu aliquis alius cuiuscunque conditionis aut status existat, ipsorum bona <n>ullatenus impediat, uel se de ipsis <n>ullatenus intromittat, quandiu ipsa bona perso<nali>>t<e>r per se uel per aliquos alios, quos concessiue uel conductiue <ad>hoc <habere> pot<erin>t, ualea<n>t de naufragio liberare. ♦ Item si aliquis ipsorum ligna siue carpenta <sua> in Skanør uel alicubi alibi in regno nostro deposuerit nauemque suam cum aliis mercimoniis onustando ab<c>esse<ri>t, ipse cum redi<e>r<i>t, <dicta> sua ligna recipiat absque impedimento et ea soluto suo thorgortich absque omni alio telonio libere deducat. ♦ Item si aliqu<em> ex ipsis in<f>ra regni nostri terminos d<e>cedere contig<er>it consanguineis et hæredibus suis non præsentibus bona sua, apud unum fidelem et discretum uirum illius ciuitatis aut loci ubi decesserit, sub bonorum testimonio in certo loco sequestrentur usque ad diem et annum. ♦ Si aliquid ex illis bonis tam diu durare non potuerit sine damno, in alia bona durabilia conuertantur, et simili modo sequestrentur, ♦ Ac si <ueri> hæredes ipsius aut ipsorum tutor, si minor<i>s ætat<is> fuerint, pro huiusmodi bonis repetundis in<f>ra dictum terminum uen<eri>nt, cum bonorum sufficienti testimonio, ipsis præfata bona resignentur et libere assignentur, absque omni difficultate. ♦ Si uero præfati hæredes a<ut> ipsorum tutor infra præfatum terminum non uen<e>r<i>nt s<e>p<e>dicta bona nobis cedere debeant libere possidenda prout exigunt leges terræ. ♦ Item nullus super eorundem <v>itten ipsos in ipsis bodis sine eorum uoluntate const<ru>endo, aut ab ipsis aliquid ab eis abstrahendo impediat aliqu<aliter> uel molestet. ♦ Item exactores, qui dicuntur sylekreng non debent propter opus diei festiui epi<phia> alicuius aurigæ bona ipsorum ducentis auferre uel desumere quoquo modo. ♦ Item <n>ull<us> bona sua amittere debeat propter alterius pugnam uel d<elictum>. ♦ Item telonium equorum maneat prout fuerat ab antiquo, nisi quis equum em<er>it pro sua propria <s>ella cum quo intend<i>t trans terras ad propria remeare. et tunc pro tali equo dato suo thorgorthic liber sit et excusatus. ♦ Item ipsis liceat lastadia sumere in fluctibus maris, ubi uolunt. ♦ Item telonia coggonum maneant, prout fuerant ab antiquo. ♦ Datum Wanigburg anno incarnationis dominicæ m ccc. uicesimo sexto qu<inta> feria proxima <ante diem> natiuitatis beatæ uirginis teste domino Gerardo comite Holsatiæ et Stormariæ illustri auunculo nostro. ♦ ......... me sigillo præsentibus litteris apposito in testimonium ac ........ euidentiam certiorem.
3 <dux Estonie>] H. K. mgl. S.
5 <nos discretos uiros>] H. K. mgl. S.
6 burge<nses>] H. K. burgeren S,
11 clarissime] S. clare H. K.
— <liberius>] H. K. mgl. S.
12 qu<ando>cunque] H. K. quicunque S.
— <in Skanør>] H. K. Slauorum S.
15 <u>a<r>io] H. K. batio S.
— fueri<n>t] H. K. fuerit S.
— quocunque] H. K. et quocunque S.
16 <ter>ram] H. K. pram S.
— <uel hospitia>] H. K. mgl. S.
17 uoluntat<is>] H. K. et uoluntate S.
— ho<c>] H. K. hos S.
18 <wlgariter>] H. K. mgl. S.
19 <quomodolibet>] H. K. mgl. S.
20 <dicti>>] H. K. mgl. S.
— conuen<iant>] H. K. conuenerat S.
22 <propter suam incuriam>] H. K. mgl. S.
— destrue<re>t] K. uel destruet S. destruxerit H.
— madefac<er>et] K. madefaciet S. madefacerit H.
23 de<be>t] H. K. det S.
— <consonum est emendare>] H. K. mgl. S.
24 <quæ sub>] H. K. mgl. S.
— ponder<e>] H.K. pondera S.
— uend<i>] H. K. uendere S.
— poss<i>nt] H. K. possent S.
— bod] S. bodis H. K.
25 <v>itten] H. K. bitten S.
— <trutinare>] H. K.......... tabula S.
1 perso<na>lite<r>] H. K. persolite S.
— poss<i>nt] H. K. possunt S.
— <ter>ram] K. mgl. H. pram S.
2 <et>] K. mgl. S.
— <v>itten] H. K. bitten S.
3 <n>ullus] H. K. ullus S.
— littus=litus.
— plaustr<at>um] H. K. plaustrum S.
4 <al>lec<ium> H. K. lech S.
— s<ic>u<t>] H. K. sub S.
— amissione<m>] H. K. amissione S.
— em<er>it] H. K. emit S.
— dux<er>it] H. K. duxit S.
5 euitand<a>m] H. K. euitandum S.
— <n>ullus] H. K. ullus S.
— <emat>] H. K. mgl. S.
— alec] S. alecia H. allecia K.
— </ sed>] H. K. uidelicet, S.
6 alec] S. alecia H. allecia K.
— em<er>>at] H. K. emat S.
— <terc>ia] H. K. propria S.
7 <conuictu>s] H. K.......... is S.
— t<ant>um] H. K. tum S.
— <tr>es] H. K. omnes S.
— <marchas denariorum>] H.K. lend S.
9 burge<nses>] H. K. burgeren S.
10 <mutuo>] H. K. mgl. S.
— e<merseri>nt] H. K. euenissent S.
— Ska<nø>r] H. K. Skavor S.
11 <uel>] H. K. mgl. S.
15 <au>t] H. K. et S.
16 <noster>] H. K. et S.
— <pro tempore>] H. K. mgl. S.
— fu<er>it] H. K. fuit S.
— iudica<re>] H. K. iudicaturam S.
17 <Dacum>] H. K. mgl. S.
— <de>] H. K. mgl. S.
18 <an nis preteritis>] H. K. ad ius proteruiter S,
— inc<a>usau<er>it] H. K. incusauit S.
— <noster>] H. K. uirum S.
19 t<er>re] H. K. tradere S.
20 denominatio>] H. K. fiat denominatio S.
— a<li>qu<a>] H. K. a quo S.
21 p<ro>] H. K. per S.
— causa] H. K. causam S.
22 ita] ita emendari ........... S.
— contig<er>it] H. K. contingit S.
— qu<o>d] H. K. qui S.
— quo<d>] H. K. a quo S.
— alec<ia>] H. aleces S. allecia K.
1 Ska<nø>r] H. K. Skavor S.
— sal<se>ntur] H. K. saliantur S.
— thorgortich] S. thorghørthugh H. torghørthugh K.
3 in<f>ra] H. K. intra S.
— <no>ster] H. K. uester S.
4 alius] H. K. alius et S.
5 <n>ullatenus] H. K. ullatenus S.
— <n>ullatenus] H. ullatenus S. aliqualiter K.
— quamdiu etc.] i parantes i S.
6 perso<nali>t<e>r] H. K. persoluta S.
— quos] H. K. per quos S.
7 <ad>hoc] H. K. hocce S.
— <habere>] H. K. mgl. S.
— pot<erin>t] H potuit S. poterunt K.
— ualea<n>t] H. K. ualeat S.
— liberare] H. K. liberare dum ab esset) ipse cum rediret dicta ligna sua recipiat, absque impedimento S.
8 <sua>] H. K. mgl. S.
— Ska<nø>r] H. K. Skavor S.
10 ab<c>esse<ri>t] H. K. abesset S.
— redi<e>r<i>t] H. K. rediret S.
— <dicta>] H. K. mgl. S.
11 thorgortich] S. thorghørthugh H. torghørthugh K.
12 aliqu<em>] H. K. aliquando S.
— in<f>ra] H. K. intra S.
— d<e>cedere] H. K. discedere S.
13 contigder>it] H. K. contingit S.
17 <ueri>] H. K. horum S.
18 minorci>s] H. K. minores S.
— ætat<is>] H. K. ætate S.
19 in<f>ra] H. K. intra S.
— uen<eri>nt] H. K. ueniant S.
21 a<ut>] H. K. ac S.
22 uen<e>r<i>>nt] H. K. uenirent S.
— s<e>p<e>dicta] H. K. supra dicta S.
24 <v>itten] H. K. bitten S.
— const<ru>endo] H. K. consternendo S.
1 aliqu<aliter>] H. K. aliquem S.
2 sylekreng] S. silækreuger H. silækreugere K.
— epi<phia>] H. K. epi....... aut S.
4 <n>ull<us>] H. K. ullatenus S.
— amittere] H. K. admittere S.
5 d<elictum>] H.K. DCC. S.
6 em<er>it] H. K. emit S.
— <s>ella] H. K. cella S.
— quo] H. K. equo S.
— intend<i>t] H. K. intendat S.
— trans] S. per H. K.
7 thorgortich] S. thorghørthugh H. torghørtugh K.
10 Wanigburg] S. Horthingburgh H. Worthingburgh K.
11 qu<inta>] H. quot ....... S.
— <ante diem>] H. K. mgl. S.
Valdemar, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Estlands Hertug, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Gud.
Vi vil, at det skal være klart for alle, saavel nuværende som fremtidige, at vi har taget de kyndige Mænd, nærværende Brevvisere Borgerne i Stavern, der besøger vort Rige med deres Varer, under vor Fred og særlige Beskyttelse. Idet vi vil vise dem en særlig Gunst og Naade, ønsker vi dem alle Naader og Friheder, som de vides frit at have nydt paa Hr. Valdemars, de Danskes fordums Konges og vor Forfaders Tid — berømmelig Ihukommelse — <1> nemlig naarsomhelst og saa ofte som de med deres Skibe lægger til et Sted i vort Rige — det være sig i Skanør eller andetsteds — kan de trygt losse deres Skibe og frit føre deres Gods — hvad enten det drejer sig om Salt eller om Klæde eller Lærred eller om Voks eller Graaværk eller hvilkesomhelst andre Varer, med hvilket Navn de end betegnes — i Land og til deres Boder og Herberg efter deres Forgodtbefindende, og de maa ikke paa nogen Maade forhindres heri af vore Fogeder eller af Kuskene, som kaldes Vognkarle, eller af Sømændene, som paa Folkesproget kaldes Pramkarle eller Skudemænd, eller af nogen anden. Men nævnte Sømænd og Kuske skal transportere deres Gods, saaledes som de har aftalt, uden nogensomhelst Hindring. Men hvis en Kusk eller Sømand ødelægger deres Gods, eller det bliver vaadt paa Grund af Skødesløshed fra hans Side, skal han give en rimelig Erstatning derfor. <2> Fremdeles maa de sælge og afhænde alt, som plejer at sælges efter Vægt i deres Boder eller Fed, og de maa veje det efter kølnsk og anden gyldig Vægt. <3> Fremdeles maa de paa deres Fed med Hævert sælge og afhænde den Vin, som de personligt har bragt med sig. <4> Fremdeles maa ingen Forpranger ved Havets Kyst købe udover et halvt Læs Sild, saafremt han vil undgaa at miste alt, hvad han saaledes har købt. Fremdeles maa ingen købe Sild paa Havet, men hvis en bliver beskyldt for at have købt Sild paa Havet, skal han rense sig selvtredie, og den, som bliver overbevist herom, skal kun bøde vor Foged tre Mark Penge skaansk. <5> I alle Kæremaal og Trætter og ved alle Legemsbeskadigelser, som finder Sted mellem Borgerne fra Stavern indbyrdes, skal deres egen Foged i Skanør fremdeles forhøre Sagen og dømme, medmindre der skal bødes for en saadan Legemsbeskadigelse med Tab af Liv og Lemmer, nemlig hvis en dræber en anden eller saarer en ved at hugge eller støde med Sværd, Økse, Spyd, Kniv eller et andet Vaaben, eller ved at slaa en med en Stok, Kølle eller Sten brækker et Lem eller tilføjer et Saar, der har Blodsudgydelse til Følge. I den Slags Sager skal vor Foged, som nu er der eller i Fremtiden vil være der, fælde Dommen. <6> Hvis fremdeles en af dem sagsøger en Dansker i Anledning af en for nylig eller for flere Aar siden stiftet Gæld, skal vor Foged tildømme Manden fra Stavern hans Tilgodehavende eller at rense sig efter Lands Lov uden nogen Mulkt eller Tab for ham. <7> Fremdeles maa der ikke udmeldes noget Nævn mod nogen fra Stavern, undtagen i Sager, som fører til Tab af Liv eller Lemmer. <8> Hvis det fremdeles sker — det være dog langt fra — at der ikke fanges eller nedsaltes Sild i Skanør, skal enhver efter at have erlagt sin Torveørtug have Ret til uden Told frit at føre det Gods bort, som han har haft med sig. <9> Hvis de fremdeles nogetsteds indenfor vort Riges Grænser lider Skibbrud, maa hverken vor Foged eller nogen anden, af hvad Stilling eller Stand han end matte være, paa nogen Maade forhindre dem eller blande sig i deres Sager, saalænge de personligt ved egen Hjælp eller ved andre, som de af Velvilje eller mod Betaling kan faa til det, kan redde deres Gods fra Skibbruddet. <10> Hvis fremdeles en af dem oplægger sine Tønder eller Tøndestaver i Skanør eller noget andet Sted i vort Rige og sejler bort for at lade sit Skib med andre Varer, skal han, naar han vender tilbage, kunne tage sit Tømmer uden Hindring, og efter at have betalt sin Torveørtug maa han frit føre det bort uden nogen anden Told. <11> Hvis det fremdeles sker, at en af dem dør indenfor vort Riges Grænser, og hans Slægtninge og Arvinger ikke er til Stede, skal hans Ejendele i Aar og Dag med gode Mænds Vidnesbyrd opbevares paa et bestemt Sted hos en troværdig og kyndig Mand i den By eller det Sted, hvor han er død. Hvis nogle af hans Ejendele ikke kan holde sig saa længe uden Tab, skal de byttes bort mod andre mere holdbare Varer, og disse skal opbevares paa samme Maade. Og hvis hans rette Arvinger eller — hvor det drejer sig om mindreaarige — deres Formynder indenfor nævnte Frist kommer for med fyldestgørende Vidnesbyrd af gode Mænd at kræve disse Ejendele igen, skal fornævnte Ejendele uden nogen Vanskelighed udleveres og overdrages dem. Men hvis fornævnte Arvinger eller deres Formynder ikke kommer indenfor føromtalte Frist, skal merbemeldte Gods tilfalde os som fri Ejendom, saaledes som Lands Lov kræver. <12> Fremdeles maa ingen paa nogen Maade forhindre eller besvære dem paa deres Fed med Hensyn til deres Boder ved uden Samtykke at bygge paa dem eller ved at tage noget fra dem. <13> Fremdeles maa vore Ombudsmænd, som kaldes Sildekrævere, ikke paa nogen Maade tage Seletøjet fra en Kusk, fordi han paa en Helligdag kører med deres Gods. <14> Fremdeles skal ingen miste sit Gods paa Grund af anden Mands Slagsmaal eller Forseelse. <15> Fremdeles skal Hestetolden forblive, som den har været fra gammel Tid, medmindre en til egen Ridebrug køber en Hest, paa hvilken han har til Hensigt at vende hjem over Land; i saa Fald skal han for en saadan Hest være fri og undskyldt, naar han har givet sin Torveørtug. <16> Fremdeles skal det være dem tilladt at tage Ballast i Havet, hvor de vil. <17> Fremdeles skal Koggetolden forblive, saaledes som den har været fra gammel Tid. Givet i Vordingborg i Aaret efter Guds Byrd 1326 første Torsdag for den hellige Jomfrus Fødselsdag med Hr. Gerhard, Greve af Holsten og Stormarn, vor højbaarne Onkel, som Vidne. .... Segl er hængt under dette Brev til Vidnesbyrd og sikrere Bevis.