Til vor ærværdige Broder (Jens), Biskop af Slesvig, vor Hilsen. Vor elskede Søn Jens Pedersen, Klerk fra dit Stift, har ydmygt ansøgt os om, at vi i vor Barmhjertighed af særlig Naade vilde værdiges at give ham Dispensation med Hensyn til den Fejl ved hans Fødsel, at han er avlet af en Præst med en ugift Kvinde, saaledes at han uanset denne Fejl kan forfremmes til alle Grader og faa et gejstligt Embede, selv med Sjælesorg. Da vi nu altsaa nærer fuld Tillid i Herren til din Omsigt, paalægger vi dig, Broder, med denne apostoliske Skrivelse, at du efter omhyggeligt at have overvejet alle Omstændigheder, som skal iagttages med Hensyn til hans personlige Egnethed, og hvis du finder, at denne Jens ikke følger i sin Faders Fodspor i Umaadeholdenhed, men fører et godt Levned og en god Vandel og ellers er egnet til at opnaa denne Dispensationens Naadegave, da med vor Myndighed skal meddele ham Dispensation med Hensyn til det foran anførte, saaledes som det efter din Formening med Guds Vilje er til Gavn for hans Sjælefrelse, dog saaledes, at denne Jens, — alt eftersom det Beneficium, han efter denne Dispensation opnaar at faa, kræver og forpligter til, — lader sig forfremme til Graderne til de af Loven fastsatte TidspunkterN og residerer personlig deri; ellers er denne Naadesbevisning med Hensyn til dette Beneficium ganske magtesløs. Givet i Avignon den 7. Februar i det 11. Aar.