© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Omnibus presens scriptum cernentibus frater Petrus abbas Ringstadiensis, Andreas Pætersen de Allandorp Iacobus Niclæssen Ranæ, milites, Nicolaus Sweygh. Iuarus Iuarsen, Iohannes Iuarsen Nicolaus Krook, Nicolaus D<ruc>kæn, Nicolaus Iønessen de Kwærkæby et Godkinus Magnussen armigeri. salutem in domino sempiternam. ♦ Ne quod ueritas probat a posteris trahatur in dubium literarum testimonio solet perhennari. ♦ Constamus igitur omnibus et singulis presentibus et futuris nos sub anno domini millesimo trecentesimo uicesimo septimo feria quarta proxima ante festum beati Bar tholomei apostoli in placito generali Syelandie personaliter constitutos fuisse uidisse et audiuisse, quod dominus Ericus Valdemari contra fratrem Tuchonem, ordinis fratrum predicatorum priorem prouincialem Dacie Suecie et Noruegie et fratrem Benedictum priorem ordinis eiusdem Roskildis super bonis omnibus et singulis et ubicunque locorum infra regni Dacie termin<os> sitis monasterio beate Agnetis uirginis ibidem scilicet Roskildis per inclitas domicellas Agnetem et Iuttæ clare memorie in eodem placito generali iuste et legaliter datis et scotatis, querimoniam proferebat, asserens se melius ius quam dicti fratres nomine dicti monasterii habere in eisdem, at illi dicti fratres ex parte monasterii eiusdem e conuerso respondebant dicentes dicta bona omnia et singula antedicto monasterio sancte Agnetis ratione uere donationis et scotationis ut premissum est iuste et legaliter attinere. ♦ Ut autem dicta causa inter eos rite et rationabiliter ac secundum iuris exigentiam, eo melius citiusque finiri et determinari ualuisset, ideo dominus Ericus supradictus ex una parte nomine sui, et frater Benedictus antedictus ex altera parte nomine monasterii antedicti/ cui frater Tucho supradictus prior prouincialis plenam potestatem et auctoritatem in eodem placito dictam causam rite et discrete terminandi et finiendi commisit penitus et assignauit denominationem terre que dicitur landsnæfnd, in qua duodecim meliores et discretiores terre Syelandie nominati et scripti esse dignoscuntur, uidelicet dominus Inguarus Hyort, dominus Kanutus Niclæssen, dominus Nicolaus Tuuosen, dominus Iohannes Olæfsen, dominus Nicolaus Absolonis, dominus Petrus Grubbe, milites/ Iohannes Duuæ, Nicolaus Mandorp Nicolaus Iønæssen <de> Kwærkæby Olauus Iønæssen de Pæterstorp, Matheus Taa de Krakæthorp et Iohannes Magnussen rector eiusdem placiti, armigeri tunc temporis in dicto placito firmauerunt, promittentes se quod quicquid per dictos nominatores rite et rationabiliter factum fuerit in premissis ratum ac firmum totaliter et omnimode uelle tenere et habere. ♦ Qui quidem nominatores ad agendum iurandum et determinandum super causa antedicta feria quarta proxima post purificationem beate Marie nunc instantem ad dictum placitum debent conuenire. ♦ Ne autem aliqua dubitationis materia super huiusmodi prote statione per nos facta, ab aliquibus in posterum debeat suboriri, presentes litteras sigillorum nostrorum munimine fecimus roborari, in testimonium et cautelam firmiorem. ♦ Datum Ringstadis, eodem placito anno et die supradictis.
25 D<ruc>kæn] Denkæn Aa.
Magnussen] rettet fra Magussen Aa.
2 Tuchonem] efter overstreget Tuchonem Aa.
5 termin<os>] terminum Aa.
16 Tucho] rettet fra Thuco Aa.
23 <de>] mgl. i Aa.
24 Pæterstorp] rettet fra Pæterstop Aa.
25 Magnussen] rettet fra Magussen Aa.
Broder Peder, Abbed i Ringsted, Anders Pedersen fra Alnarp, Jakob Nielsen Rane, Riddere, Niels Svej, Ivar Ivarsen, Jens Ivarsen, Niels Krog, Niels Drukken, Niels Jensen fra Kværkeby og Gødike Mogensen, Væbnere, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Gud.
For at ikke det, som Sandheden godkender, skal drages i Tvivl af Efterkommerne, plejer det at foreviges med Brevets Vidnesbyrd. Vi vil derfor, at det skal være klart for alle og enhver, nulevende og fremtidige, at vi i det Herrens Aar 1327 Onsdagen før Apostlen St. Bartolomeus Dag personligt var mødt frem paa Sjællands Landsting, hvor vi har set og hørt, at Hr. Erik Valdemarsen imod Broder Tyge, Dominikanerordenens Provincialprior i Danmark, Sverige og Norge, og Broder Bent, samme Ordens Prior i Roskilde fremførte en Klage angaaende Godserne, — alle og ethvert og hvor de end var beliggende indenfor Kongeriget Danmarks Grænser, — som retmæssigt og lovligt var givet og skødet til Jomfruen St. Agnetes Kloster sammesteds, nemlig i Roskilde, af de berømmelige Frøkener Agnes og Jutta — berømmelig Ihukommelse — paa samme Landsting, idet han forsikrede, at han havde bedre Ret til samme end de nævnte Brødre paa nævnte Klosters Vegne, men de nævnte Brødre svarede derimod paa samme Klosters Vegne, idet de sagde, at nævnte Godser, alle og ethvert, retmæssigt og lovligt tilhørte forannævnte St. Agnete Kloster i Kraft af Gaveret og Skødning, som ovenfor anført. Men for at nævnte Sag imellem dem retmæssigt, ordentligt og efter Rettens Krav desto bedre og hurtigere kunde tilendebringes og afgøres, har derfor ovennævnte Hr. Erik paa egne Vegne som den ene Part og paa forannævnte Klosters Vegne som den anden Part forannævnte Broder Bent, hvem ovennævnte Provincialprior Broder Tyge har givet og overdraget Fuldmagt og Myndighed til paa samme Ting at tilendebringe og ende nævnte Sag retmæssigt og kyndigt, paa nævnte Ting og til nævnte Ting fæstet et Nævn, som kaldes Landsnævn, i hvilket tolv af de bedste og kyndigste Mænd fra Landet Sjælland vides at være udnævnt og indskrevet, nemlig Hr. Ingvar Hjort, Hr. Knud Nielsen, Hr. Niels Tuesen, Hr. Jens Olufsen, Hr. Niels Absalonsen, Hr. Peder Grubbe, Riddere, Jens Due, Niels Manderup, Niels Jensen fra Kværkeby, Oluf Jensen fra Pederstrup, Mads Taa fra Kragerup og Jens Mogensen, Leder af samme Ting, Væbnere, og de har lovet, at hvad der om foranstaaende bliver handlet retmæssigt og ordentligt af nævnte Nævninger, det vil de fuldt og helt holde og anse for gyldigt og gældende. Og Nævningerne skal førstkommende Onsdag efter førstkommende Kyndelmisse indfinde sig paa nævnte Ting for at forhandle, aflægge Ed og afgøre forannævnte Sag.
Men for at der ikke i Fremtiden skal være Grund for nogen til at anfægte denne vor Erklæring, har vi ladet dette Brev bekræfte med vore Segl til Vidnesbyrd og sikrere Forvaring. Givet i Ringsted paa samme Ting paa ovennævnte Aar og Dag.