Til vor elskede Søn Nikolaus, Søn af den afdøde Ludolf, kaldet Toldopkræveren, fra Lübeck, Kannik i Slesvig, vor Hilsen.

Den fortjenstfulde Retskaffenhed, som du antages at besidde, og hvorfor du anbefales til os ved paalidelige Folks Vidnesbyrd, bevæger os til gavmildt at vise dig apostolisk Gunst og Naade. I Betragtning heraf vil vi vise dig særlig Naade og overdrager dig med apostolisk Myndighed et Kanonikat ved Kirken i Slesvig med fuld kanonisk Ret og giver dig det ved Provision, og vi forbeholder vor apostoliske Besættelsesret et Præbende, om et saadant er ledigt for Tiden der ved Kirken, eller naar det bliver ledigt, og som du personlig eller ved din dertil særligt beskikkede Befuldmægtigede inden een Maaned, efter at du eller denne din Befuldmægtigede har faaet at vide, at det er ledigt, tager imod, for at det kan overdrages til dig efter denne Modtagelse med al Ret og Tilbehør; vi forbyder strengt vor ærværdige Broder (Jens), Biskop, og vore elskede Sønner Kapitlet i Slesvig eller den eller dem, som i denne Kirke har Ret til i Fællesskab eller enkeltvis at overdrage og give Provision paa Præbenderne eller paa nogen anden Maade har Raadighed over dem, at de imens, ogsaa før denne Modtagelse, drister sig til at foretage sig noget dermed, undtagen efter at de har faaet sikkert at vide, at du eller den omtalte Befuldmægtigede ikke vil tage imod det, og vi erklærer det fra nu af for dødt og magtesløst at være, om nogen i Kraft af nogen Myndighed med eller uden Viden herom skulde prøve at foretage sig noget hermed, uanset alle Vedtægter og Sædvaner i samme Kirke om et vist Antal Kanniker eller om hvadsomhelst andet, som strider herimod, selv om de er bestyrkede med Ed, apostolisk Stadfæstelse eller al anden Sikkerhed, eller om nogen med apostolisk eller anden Myndighed er anerkendte eller anstrenger sig for at blive anerkendte som Kanniker ved denne Kirke, eller om de med Hensyn til Provisioner, de skal have paa Kanonikater og Præbender ved Kirken har opnaaet særlige eller paa gejstlige Embeder i de Egne almindelige Breve af det apostoliske Sæde eller dets Legater, selv om man i Kraft af disse er skredet til Forbud, Reservation og Afgørelse eller er gaaet frem paa nogen anden Maade, thi det er vor Vilje, at du med Hensyn til at opnaa dette Præbende skal gaa forud for alle disse undtagen for dem, der med vor Myndighed er anerkendte som Kanniker ved denne Kirke eller har faaet Ventebrev paa Præbender dér, dog at der ikke skal ske dem nogen Skade herved med Hensyn til Opnaaelsen af andre Præbender og kirkelige Beneficier; uanset endvidere om Biskoppen eller Kapitlet eller nogen ellers af dette Sæde har faaet bevilget i Fællesskab eller hver for sig, at de ikke skal kunne være bundne til Anerkendelse af nogen eller kunne tvinges dertil, og at ingen skal kunne faa Provision paa Kanonikater, Præbender og andre Embeder, som de i Fællesskab eller hver for sig har Ret til at overdrage, give Provision paa eller have Raadighed over paa nogen anden Maade, ved apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og Ord til andet omtaler denne Bevilling; uanset ogsaa al anden Begunstigelse af dette Sæde, almindelig eller speciel, hvilken Ordlyd den end har, hvorved, naar den ikke er omtalt eller fuldt optaget i dette Brev, Virkningen af denne vor Naadesbevisning kan hindres eller blot sinkes, og af hvis fulde Ordlyd der bør finde særlig Omtale Sted i vort Brev; uanset endelig, om du ikke er til Stede for at aflægge den sædvanlige Ed paa at ville overholde Kirkens Bestemmelser og Sædvaner, naar du blot lader den aflægge i din Fraværelse af en egnet Befuldmægtiget, og, naar du personlig kommer til Kirken, selv gentager den. Ingen maa vove at bryde dette vort Overdragelses-, Provisions-, Forbeholds-, Forbuds- og Erklærings-Brev. Hvis nogen skulde vove at prøve derpaa, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Peters og Paulus' Vrede. Givet i Avignon 10. November i det 12. Aar.