Waldemarus dei gratia Danorum Sclauorumque rex omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Notum faci mus uniuersis quod nos dilectos nobis in Christo dominos abbatem de Sora et eius conuentum Cystertiensis ordinis gratia uolentes prosequi speciali, ad eorum oportunam instanciam ipsis specialiter indulgemus quod ubicunque locorum in regno nostro liceat ipsis per fratres seu famulos eorum quos ad hoc emittendos duxerint uendere et emere corium, uictualia et cetera alia eis necessaria, ipsisque pro suis propriis et domus eorum usibus quibuslibet oportuna. ♦ Quare sub obtentu gratie nostre firmiter inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum seu quisquam alius ipsos religiosos contra huiusmodi indultum in foris uel aliis locis audeat aliquatenus impedire sicut gratiam nostram diligere uoluerit inoffensam. ♦ Datum Slaulosie sub sigillo nostro, anno domini millesimo. ccc. uicesimo septimo in crastino beati Martini confessoris atque pontificis, teste domino Lodowicho Albrictsun marscalco nostro.
5 emittendos] omittendos Ab; amittendos Ac. Ad.
— corium] eorum Ab. Ac. Ad.
12 atque] at Ad.
Valdemar, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Gud.
Vi gør vitterligt for alle, at vi vil vise vore kære Herrer med Kristus Abbeden i Sorø og hans Konvent af Cistercienserordenen en særlig Naade, hvorfor vi paa deres rimelige og indtrængende Opfordring indrømmer dem i Særdeleshed, at det overalt i vort Rige er tilladt dem ved deres Brødre eller Tjenere, som de vil udsende med det Formaal, at sælge og købe Læder, Fødevarer og andre rimelige Livsfornødenheder, der paa nogen Maade tjener deres eget eller deres Hus' Tarv. Derfor forbyder vi strengt under vor Naades Fortabelse, at nogen af vore Fogeder eller nogen anden paa nogen Maade vover at hindre samme regelbundne Mænd paa Torve eller andre Steder paa Trods af denne Naade, saafremt han ønsker vor Naade ubeskaaret.
Givet i Slagelse under vort Segl i det Herrens Aar 1327, Dagen efter Mortens Dag, med vor Marsk Hr. Ludvig Albertsen som Vidne.