Til vor ærværdige Broder (Karl), Ærkebiskop i Lund, vor Hilsen.

Iblandt det andet, som vi efter det os af Verdens Herre betroede Styre over Herrens Hjord er forpligtede til, optages vi navnlig af Nid kærhed for Sjælene, thi desto omhyggeligere og nøjagtigere skal vi tænke paa deres Frelse, jo nøjere Regnskab vi skal aflægge overfor alles Skaber herfor. Nu har vi ved en Meddelelse fra paalidelige Folk erfaret, at vor ærværdige Broder Israel, Biskop i Västerås, er i den Grad affældig og medtaget af Alderdomssvaghed, at han er næsten halvdød og paa en Maade berøvet sin Fornufts Brug, ikke har sine Aandsevner i Behold og er ude af Stand til Styrelsen af Västerås Kirkes aandelige og timelige Anliggender og Herrens Hjord, hvilke er ham betroede, saa at denne Kirke nu ikke uden svært Tab for Sjælene i over fem Aar har staaet uden den nødvendige Styrelse af en Hyrde og uden passende Ledelse, idet en verdslig Lægmand, efter hvad vi hører, har tiltaget sig Styrelsen af Kirken paa Grund af, at Biskoppen er saa gammel og skrøbelig, til Forhaanelse og Skade for Kirken og Gejstligheden i Västerås, og har beskattet Gejstligheden paa det ynkeligste. Da det nu derfor paahviler os at forebygge Tab for denne Kirke, for at den ikke af den Grund skal lide Skibbrud aandeligt og timeligt, vil vi derfor hurtigt sørge for den med et passende Lægemiddel, og i Betragtning af, at vor elskede Søn Egislus Birgersson af Dominikanerordenen, en Mand med boglig Kundskab, prøvet i Udførelsen af store og vigtige Sager og paa Grund af den udmærkede Tjeneste, han med trofast Arbejde herved har udført for det apostoliske Sæde os velbehagelig, dygtig i aandelige og omsigtsfuld i timelige Anliggender, og efter hvad der siges, stammer fra hine Egne, og ved sin omhyggelige, nidkære Tjeneste og sine Slægtninges Magt og Indflydelse, vil kunne være særlig nyttig til at styre denne Kirke og hjælpe Biskop Israel, som er saa gammel og afkræftet, paalægger og overdrager vi ved nærværende Brev dig, Broder, til hvem vi nærer fuld Tillid i Herren, at du, om det forholder sig saaledes, med vor Myndighed skal beskikke den nævnte Egislus som Koadjutor for Biskop Israel og skaffe ham Biskoppens Anerkendelse af denne Egislus som hans Koadjutor i timelige og aandelige Sager og sørge for, at Kapitlet ved Kirken, Gejstligheden og Menigheden i Västerås Stad og Stift og andre, som er undergivet denne Kirke, paa virksom Maade yder ham Tjeneste og ogsaa adlyder ham i det, som hører med til en Koadjutors Embede, dog saaledes, at Afhændelse af Kirkens faste Gods er ham aldeles forbudt. Dem, der ikke vil adlyde, skal du med vor Myndighed tugte med Udelukkelse af Appel, uanset om nogen i Fællesskab eller hver for sig af det apostoliske Sæde har faaet bevilget, at de ikke kan lægges under Interdikt, suspenderes eller banlyses ved et apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og Ord til andet omtaler denne Bevilling. Du skal, hvis det skulde ske, at du indsætter denne Egislus som Koadjutor for Biskoppen, paa vore Vegne indskærpe ham, at han i Styrelsen af denne Kirke skal optræde saa omhyggeligt og klogt, at han kan gøre Gud Regnskab derfor, som han er det skyldigt, og vi derfor kan anbefale ham med fortjent Ros i Herren. Givet i Avignon 28. December i det 12. Aar.