© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Barnim, van der godes gnade herthoge tu Stetin, bekennen openbare und bethugen in dessen breven, dat wi vor dat rike tu Denemarke, vor uns und unse vedderen, herthoge Wartzlawes kinderen, vor de man und stede Stralessund, Gripeswold, Tanglim und Dymin und vor alle ere hulpere hebben degedinget ene stede, ewige, vaste sone mitten edelen heren, hern Hinrike van Meklenborch, hern Iohan und iuncheren Henninge van Werle, also hir na screven steyt. ♦ Tu dem ersten male: dat wi van unser wegen und van unser vedderen wegen, Buchgeszlawes, Barnim, Wartzlawes, der herthogen van Stetin, hebben sath und settet in dessen breven vor eyn recht pant den vorbenomeden heren van Meklenborch und van Werle und eren erven vor eynundetruttich dusent mark lodeges sulvers Kolnescher wichit desse slote und land : Trubuses, Grimme und Barth mitten mannen unde mit aller vrucht unde nut unde mitten ker<c>len, also se lichen unde legen hebben in eren sceden bi hern Wizlawes unde hern Wartzlawes tiden, der vorsten van Rügen. ♦ In dessen panden scal nen man desse vorsproken heren hinderen, unde wi mogen se losen nu van sunte Niclaws dage, de nu negest cumt, vorth over twelf iar unde binnen den twelf iaren, vanne wi willen. ♦ Wer over, dat wi edder unse vorsprokenen vedderen unde unse erven unde ere desse pant nicht loseden binnen den twelff iaren, so scullen se wesen vorstan den heren van Meklenborch unde van Werle unde eren erven, unde scullen mit aller nut unde vrucht ere unde ere erven rechte erve bliven. ♦ Se scolen oc legeren de vruwen van Rügen vor er lifghedinge, dat se heft in deme slote unde lande tu Tribuses. ♦ Vortmer dat hus, stat, land unde vogedige tu Lozitze, also de vogedige legen heft tu deme hus unde tu der stat bi hern Wizlawes unde herthoge Wartzlawes tiden, unde oc de Hertesborch, Dartz unde Arneshop mitten dorpen, de darup liegen, un<de> mit aller vrucht unde mit allen scheden, unde de vogedige tu deme Stralessund, dar desse kerspele inne bliven scullen: dat kerspel tu Putten, Nipritze, Mordorp unde Peron, unde des hilghen gestes got tu Lubeke half scullen bliuen unde wesen der vorbenomeden herthogen van Stetin unde erer rechten erven. ♦ Vortmer de man unde denest desser driger vogedige Lozitze, Hertesborch un<de> Stralessund scal men wedder wisen mit eren sloten in uns unde in unse vedderen, den herthogen van Stetin, unde scullen bi en unde bi uns unde bi unsen erven bliven ewichliken. ♦ Kedinc unde sin broder mit sodanme gode, also se nu hebben, scullen bliven bi den vorbenomeden heren van Meklenborch unde van Werle unde eren erven. ♦ Vortmer eyn iewelik man, he si ridder edder cnape, leyge edder pape, de scal wedder comen tu sineme rechte unde tu sime gode, id si len edder pant, dat he bewisen mach mit breven edder anders redeliken ♦ By namen dat dorp tu der Sale, dat scal beholden Bernart van Dorpen unde sine vrunt, alse se dat bewisen mogen mit herthoge Wartzlawes breven, unde scolen dat hebben van den heren van Meklenborch unde van Werle. ♦ Vortmer de borgere van Lozitze, de wedder in willen, de scolen vorwissen, dat man erer velich sy, unde wene me nicht in tu wonende hebben wil, de scal binnen iar unde dage dat sin vorkopen; mach he binnen der tit nich vorkopen, men scal eme afghelden, also id redelich sy. ♦ Vor<t>mer we in desseme orloge vrede ofte leyde broken heft, de scal dat wedderdon unde gelden den scaden. ♦ Vortmer eyn iewelich here scal des anderen mannen unde luden rechte richten. ♦ Vortmer alle nige hus, de buwet sin an desme orloge, scal men breken, behalven dat overste hus tu deme Ekberghe, Lukutendorp unde Damgar, unde binnen dessen twelf iaren scal neman in beident siden dem anderen neger buwen, denne nu buwet is. ♦ Heft Henneke Bere Kedinge got gelaten vor sine vangenisse, dat scal darbi bliven. ♦ Her Theze Stangenberg unde her Merten Rotermunt scolen den ratmannen van deme Stralessunde tu rechte stan, oft se se sculdegen willen; dat sulve scolen de ratmanne en wedder don, unde willen se bi ereme gode nicht bliven, so mogen se id vorcopen, vorsetten unde vorweslen, wo it en enene cumt, dar scolen de ratman van deme Sunde tu helpen. ♦ Vortmer de straten unde de wege scolen velich unde vri wesen tu watere unde tu lande, also se bi olden tiden hebben wesen. ♦ Vortmer de vangenen scal men bescatten up en lik an beydent siden, de scolen bereden mit Hane, de beredinge unde de bescattinge scal stan uppe ver riddere an beydent siden unde uppe mester Conrade. ♦ Vortmer, we dingenisce bekant, de scal se geven; geve he er nicht, men scal dartu senden an beydent siden unde scal se utpanden. ♦ We er nicht bekant, des here scal se beholden sulf trudde an den hilgen; is id geystliker lude got, so scal se de burmester beholden an den hilgen sulf vifte. ♦ Vortmer de vangenen, de truwelos worden sint unde eynes innecomen sint, de scal men insenden, dar se lovet hebben, wan ment eschet, vort over verteynacht. ♦ De nicht innecomen sint, de scolen sic afnemen sulf trudde an den hilgen. ♦ Vortmer, wat greve Ghert van Holzsten den Denen mit breven unde anders redeliken mach bewisen, dat scolen se em holden. ♦ Dat sulve scal greve Ghert wedder don den Denen. ♦ Vortmer greve Ghert unde de ratman van deme Sunde scolen des negesten sondages na sunte Iacopes dage tusamede comen tu Nipritze edder tu Nyencampe, dar scal malik van dem anderen comen mit minne edder mit rechte; were, dat greve Ghert tu der tit dar nicht comen mochte, so scal men dar enen anderen dach spreken, umme de sulven stucke tu ennende. ♦ In deme sulven sonendage scolen de heren van Meklenborch unde van Werle de man wisen an uns unde an unse vedderen, also se beseten sin in den vorsprokenen dren vogedigen, also hir vore bescreven is. ♦ Mit dessen vorsproken stucken unde mit der beredinge scolen laten unde latit in desser scrift de vorsprokenen heren van Meklenborch unde van Werle unde ere erven van dem vorstendome tu Rügen unde van aller ansprake, de se darup hadden unde hebben mogen. ♦ Desse vorbenomeden heren van Meklenborch unde van Werle nemet desse in ere sone: herthogen Albrecht van Sassen, herthogen Otten van Lunenborch unde sine brodere, greve Gherde unde greve Johanne van Holzsten, de greven van Lindowe, den biscop van Zwerin unde greven Hinrike van Zwerin, hern Merten unde Adam Wintervelt, hern Niclaws unde Hinric Heyden, hern Hinric van Zwerin unde sine kindere, hern Hardolve Buddesowe, Hinric unde Seghebant Thun. ♦ Desse neme wi in unse sone: dat rike van Denemarken, herthoge Knuth van Sampso unde Hallant, de greven van Gutzcowe, hern Hinrike Moltzan unde sine vrunt, hern Johan Dotenberghe, Henneken Beren unde Henneken van Plone unde anders alle unse unde der stede hulpere. ♦ Vor desse sone hebbe wi untruwen lovet, unde hebbet mit uns gelovet: Hinric Moltzan, Reywart van Penitze, Vredric Post, Henninc Wintervelt, Peter Karlessone, Wedeke van der Osten, Niclaws unde Henning Luscowe, Rolef unde Peter van Elsholt, Niclaus Wintervelt, Henninc van Zwerin, Hinric Heyden, Claus unde Henninc van Copperen, Conrat van Rethem, Lippolt Bere, Degenart van Brusevitze, riddere, Ghise Locstede, Broker, Henninc Bugenhagen, Ghert van Zwerin, Thideke Apenborch, Wedeke Slichte unde Ianeke Heyden, cnapen. ♦ Tu betuchinge desser sone so hebbe wi unse yngesegel hegget tu dessem breve. ♦ De is ghegeven tu Broderstorpe na godes bort dusent ia<r> drehundert iar in deme achtentwintigesteme iare, des mandages vo<r> sunte Peters unde Pawels dage.
10 ker(c)len] kerlen A.
23 un(de)] un A.
28 un(de)y) un A.
9 Vor(t)mer] Vormer A.
24 Hane] rettet fra Haver i A.
16 Holzsten) tilf. o. l. med samme haand i A.
26 Niclaws] herefter udraderet Peter i A.
1 ia(r)] ias A.
2 vo(r)] vos A.
Vi Barnim, af Guds Naade Hertug af Stettin, erklærer aabent og bevidner ved dette Brev, at vi paa Riget Danmarks Vegne, paa vore egne og vore Frænder Hertug Vartislaus' Børns Vegne og paa Borgerne og Stæderne Stralsunds, Greifswalds, Anklams og Demmins og alle deres Hjælperes Vegne har sluttet en varig, evig og fast Fred med de ædle Herrer Hr. Henrik af Mecklenburg og Hr. Johan og Junker Henneke af Werle, saaledes som herefter staar skrevet: For det første at vi for os selv og vore Frænder Hertugerne Bugislaus, Barnim og Vartislaus af Stettin har pantsat og ved dette Brev pantsætter som et retmæssigt Pant for 31000 Mark lødigt Sølv i kølnsk Vægt følgende Borge og Lande til nævnte Herrer af Mecklenburg og Werle og deres Arvinger: Tribsees, Grimmen og Barth med Vasaller og med alle Frugter og al Nytte, samt med Kirkelenene, saaledes som de ligger og har ligget med deres Grænser i Fyrsterne af Rügen Hr. Vizlaus' og Hr. Vartislaus' Tid. Ingen skal lægge førnævnte Herrer Hindringer i Vejen med Hensyn til disse Panter. Og vi maa indløse dem fra førstkommende St. Nikolaj Dag og tolv Aar fremefter og inden for disse tolv Aar, naarsomhelst vi vil. Men sker det, at vi eller vore førnævnte Frænder og vore og deres Arvinger ikke indløser Panterne indenfor disse tolv Aar, skal de være hjemfaldne til Herrerne af Mecklenburg og Werle og deres Arvinger og med alle Frugter og al Nytte blive deres og deres Arvingers retmæssige Arv. De skal ogsaa give Erstatning til Fyrstinden af Rügen for hendes Livgeding, som hun har i Borgen og Landet Tribsees. Halvdelen af Borgen, Staden, Landet og Fogediet Loitz, saaledes som Fogediet har ligget til Borgen og Staden i Hr. Vizlaus' og Hertug Vartislaus' Tid, og Halvdelen af Hertzborch, Darss og Ahrenshoop med tilliggende Landsbyer og med alle Frugter og alle Grænser, og Halvdelen af Fogediet Stralsund, hvor følgende Sogne skal forblive: Pütte, Niepars, Mohrdorf og Prohn og Halvdelen af Helligaandshuset i Lübecks Gods skal forblive hos og tilhøre førnævnte Hertuger af Stettin og deres retmæssige Arvinger. Fremdeles skal man tilbagegive Vasallerne og Tjenesten af disse tre Fogedier Loitz, Hertzborch og Stralsund med deres Borge til os og vore Frænder Hertugerne af Stettin, og de skal forblive hos dem og hos os og vore Arvinger til evig Tid. Men Keding og hans Broder skal forblive hos førnævnte Herrer til Mecklenburg og Werle og deres Arvinger med samt det Gods, som De nu sidder inde med. Fremdeles skal enhver Mand, det være sig en Ridder eller en Væbner, en Lægmand eller en Gejstlig, have sin Ret og sit Gods igen — det være sig Len eller Pant — naar han med Brev eller paa anden hæderlig Maade kan godtgøre sin Adkomst dertil. Hvad særligt Landsbyen Saal angaar, skal Bernhard af Dörpen og hans Frænder beholde den, saaledes som de kan godtgøre deres Adkomst med Hertug Vartislaus' Brev, og de skal have den i Forlening af Herrerne til Mecklenburg og Werle. Fremdeles skal de Borgere fra Loitz, som vil genoptages (i Borgersamfundet), stille Sikkerhed for, at man kan være sikker for dem, og den, som man ikke vil have boende, skal inden Aar og Dag sælge sin Ejendom; kan han ikke sælge indenfor dette Tidsrum, skal man give ham redelig Erstatning derfor. Fremdeles skal den, der i denne Krig har brudt Fred eller Lejde, erstatte det og betale Skaden. Fremdeles skal enhver Herre dømme den andens Vasaller og Folk retfærdigt. Alle nye Borge, som er opført under denne Krig, skal rives ned med Undtagelse af Højborgene i Ekbergh, Lukutendorp og Damgarten, og indenfor de tolv Aar maa ingen af Parterne bygge Borge nærmere den anden, end det nu er Tilfældet. Hvis Henneke Behr har givet Keding Gods for sit Fangenskab, skal det forblive derved. Hr. Teze Stangenberg og Hr. Martin Rotermund skal staa til Rette for Raadmændene i Stralsund, hvis de rejser Anklage imod dem; det samme skal Raadmændene gøre overfor dem, og hvis de ikke vil beholde deres Gods, maa de sælge, pantsætte og mageskifte det, naar det er bekvemt for dem; hertil skal Raadmændene i Stralsund yde dem Bistand. Fremdeles skal Gader og Veje til Lands og til Vands være sikre og frie, saaledes som de har været fra gammel Tid. Fremdeles skal man vurdere Fangerne ensartet paa begge Sider; de (Fangerne) skal forhandle herom med (Nikolaus) Hahn, og Aftalerne og Vurderingen skal ligge hos fire Riddere fra hver Side og hos Magister Konrad. Fremdeles skal den, som har anerkendt en Løsesum, betale den; hvis han ikke betaler den, skal man sende Folk fra begge Parter og pante for den. Hvis nogen ikke har anerkendt en Løsesum, skal hans Herre selv tredie med Ed paa Helgenrelikvierne bekræfte Sagen; er det gejstligt Gods, skal Borgmesteren selv femte med Ed paa Helgenrelikvierne bekræfte Sagen. Fremdeles skal man lade de Fanger, der har brudt deres Ord og engang har været i Indlager, gaa i Indlager der, hvor de har lovet det, 14 Dage efter at man har krævet det. De som ikke er gaaet i Indlager, skal fri sig selv tredie med Ed paa Helgenrelikvierne. Hvad fremdeles Grev Gerhard af Holsten ærligt kan godtgøre Danskerne med Breve og andet, det skal de holde overfor ham. Det samme skal Grev Gerhard gøre overfor Danskerne. Fremdeles skal Grev Gerhard og Raadmændene fra Stralsund første Søndag efter St. Jakobs Dag mødes i Niepars eller Neuenkamp, hvor de skal komme overens med hinanden i Mindelighed eller efter Retten; hvis Grev Gerhard ikke kan komme til den Tid, skal man der aftale en anden Dag for at komme til en Afgørelse i den Sag. Den samme Søndag skal Herrerne til Mecklenburg og Werle overdrage os og vore Frænder de Vasaller, som bor i førnævnte tre Fogedier, saaledes som ovenfor er skrevet. Med disse førnævnte Artikler og Aftaler har førnævnte Herrer til Mecklenburg og Werle og deres Arvinger givet Afkald paa, og de giver ved dette Brev Afkald paa Fyrstendømmet Rügen og paa alle de Krav, som de har og kan have derpaa. Førnævnte Herrer til Mecklenburg og Werle indbefatter følgende i deres Fred: Hertug Albrecht af Sachsen, Hertug Otto af Lüneburg og hans Brødre, Grev Gerhard og Grev Johan af Holsten, Greverne af Lindow, Biskoppen af Schwerin og Grev Henrik af Schwerin, Hr. Martin og Adam Winterfeld, Hr. Nikolaus og Henrik Heiden, Hr. Henrik af Schwerin og hans Børn, Hr. Hardolf Bützow, Henrik og Segeband Thun. Følgende indbefatter vi i vor Fred: Danmarks Rige, Hertug Knud af Halland og Samsø, Greverne af Gützkow, Hr. Henrik Maltzahn og hans Frænder, Hr. Johan Dotenberg, Henneke Behr og Henneke af Plön og alle andre af vore og Stædernes Hjælpere. For denne Fred har vi lovet paa Tro og Love og med os har lovet: Henrik Maltzahn, Reinfred af Pentz, Frederik Post, Henneke Winterfeld, Peder Karlsen, Wedeke v. d. Osten, Nikolaus og Henneke Liskow, Rolef og Peter af Elsholz, Nikolaus Winterfeld, Henneke af Schwerin, Henrik Heiden, Klaus og Henneke af Köppen, Konrad af Rethem, Lippold Behr, Degenhard af Brüsewitz, Riddere, Gise Lockstädt, Bröker, Henneke Bugenhagen, Gerhard af Schwerin, Tideke Abbenburg, Wedeke Schlicht og Janeke Heiden, Væbnere. Til Vidnesbyrd om denne Fred har vi hængt vore Segl under dette Brev. Givet i Brudersdorf i Aaret 1328 efter Guds Byrd, Mandagen før St. Peters og Paulus' Dag.