© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi van der gnade godis Hinrik tho Mekellenborch, Iohan unde Hennink to Werle, heren, bekennen unde betughen openbare in dessen breven, dat herthoge Barnam van Stettin mit us ghedeghedinghed heft vor sik, vor sine vedderen, herthoge Warslawes kyndere, vor dat rike tho Denemarken, vor de man unde stede Stralessund, Grypeswolt, Tanklem unde Demmyn unde vor al ere hulpere ene stede eweghe zone, also hirna bescreven steit. ♦ Tho dem ersten male, dat herthoge Barnam van siner weghene unde van siner vedderen weghene Bucghesslawes, Barnams unde Warslaves der herthogen van Stettyn unde erer erven heft ghesat unde settet in sineme openen breve vor en recht pant us unde usen erven vor enundetruttich dusent mark lodeghes sulveres Colnnescher wicht desse slote unde lant Tribbeses, Grymme unde Bard mit den mannen unde mit aller vrucht unde nut unde mit den kerklenen also se licghen unde leghen hebben in eren sceden bi her Wyzslaws unde herthoge Werslaws tyden, der vorsthen van Rughen. ♦ In dessen panden scal us unde use erven niman hinderen. ♦ Unde de herthogen van Stettyn moghen se losen van sunthe Niclaws daghe, de nu negest kumt, vort ower twelf iar unde binnen den twelf iarn, wan se wyllen. ♦ Were, dat herthoge Barnam oder sine vedderen unde er erven desse pant nicht en loseden binnen den twelf iarn, so scullen se wesen vorstan us unde usen erven unde scullen mit aller nut unde vrucht use unde user rechte erve blyven. ♦ Wi scullen ok legheren de vruwen van Rughen vor er lifghedinghe, dat se heft in dem slote unde lande to Tribbeses. ♦ Vortmer dat hus, stat, lant unde voghedyghe to Losiz, also de voghedighe gheleghen heft to dem hus unde to der stat by her Wyslaws unde herthoge Werslaws tyden, unde ok de Hertesborch, de Dars unde Arnshop mit den dorpen, de daruppe ligghen, unde mit aller vrucht unde mit allen sceden unde de vogedighe to dem Stralesunt, dar desse kerspel inne bliven scullen: dat kerspel to Putten, Nipriz, Mordorp unde Peron unde des hilgen gestes got to Lubeke half scullen bliven unde wesen der vorbenumeden herthogen van Stettin unde erer rechten erven. ♦ Vortmer de man unde denest desser drigher voghedye Losiz, Hertesborch unde Stralessund scal men weder wysen mit eren sloten in herthoge Barnam unde in sine vedderen unde ere rechte erven de herthoghen van Stettin unde scullen bi en unde bi eren rechten erven bliven ewichliken. ♦ Kedink unde sin broder mit sodamme gode, mit al so se nu hebben, scolen bliven by us unde by usen erven. ♦ Vortmer en gewelik man, he si ridder eder knape, legh eder pape, de scal weder komen tu sinem rechte unde to sime gode, it si len eder pant, dat he bewysen mach mit breven eder anders redeliken. ♦ Bi namen: dat dorp to der Sale dat scal beholden Bernard van Dorpen unde syne vrint, also se dat bewysen moghen mit herthoghe Warslawes breven, unde scullen dat hebben van uns. ♦ Vortmer de borger van Losiz, de weder in willen, de scollen vor wissen, dat man erer velich sy, unde wen men nicht in to wonende hebben wil, de scal binnen iar unde daghe vorkopen dat syn; mach he binnen der tit nicht vorkopen, man scallz em af gelden, als id redlik sy. ♦ Vortmer we in dessem orleghe vrede oft leyde broken heft, de scal dat weder don unde gelden den scaden. ♦ Vortmer en gywelc here scal des anderen mannen unde luden rechte richten. ♦ Vortmer alle nighe hus, de bowet syn in desem orleghe, scal men breken, behalven dat oversthus ton Ekberghe, Lukutendorp unde Damgar, unde binnen dessen twelf iaren scal niman in beydent syden dem anderen negher bowen, den nu bowet is. ♦ Heft Henneke Bere Kedinge got ghelaten vor sine vengenis, dat scal darbi bliven. ♦ Her Teche Stangenberch unde her Merten Rotermunt scolen de ratmannen vamme Stralessunde to recht stan, of se se sculdeghen willen. ♦ Dat sulve scullen de ratmanne weder don; unde willen se by erme gode nicht blyven, so moghen set vorkopen, vorweslen unde vorsetten, wan se moghen, dar scullen de ratmanne van dem Sunde to helpen. ♦ Vortmer de straten unde weghe scullen velich unde vri wesen unde velich to water unde to lande, al se bi olden tyden hebben wesen. ♦ Vortmer de vangenen scal men bescatten up en lik an beydent syden, de scullen bereden mit Hane, de beredinghe unde bescattinghe scal stan uppe ver riddere an beydent syden, unde up mester Conrade. ♦ Vortmer we dingnisse bekant, de scal ze geven; geve her nicht, men scal darto senden an beydent syden unde scal se utpanden. ♦ We er nicht bekant, des here scal se beholden sulf drudde an den hylghen. ♦ Is it geystliker lude got, so scal se de burmester beholden an den hilghen sulf vifthe. ♦ Vortmer de vanghenen, de truwelos worden syn unde eynes inkomen synt, de scal men insenden, dar se lovet hebben, wam ment eschet, vort over verteynachten. ♦ De nicht inkomen sint, de scullen sik afnemen sulf drudde an den hilghen. ♦ Vortmer, wat greve Gherd van Holzsten den Denen mit breven unde anders redeliken mach bewisen, dat schullen se em holden. ♦ Dat sulve scal greve Gert weder don den Denen. ♦ Vortmer greve Gert unde de ratmanne van dem Sunde scullen des negesten sundaghes na sunt Iacobes daghe to samen komen to Nipricz eder to Nigencampe, dar scal malk van dem anderen komen mit minne edder mit rechte. ♦ Wer, dat greve Gert to der tit dar nicht kemen mochte, so scal men dar enen anderen dach spreken, umme de sulven stukke to endende. ♦ In dem sulven sundaghe scul wy de man wysen in de herthogen van Stettyn, de beseten sint, in den vorbenomeden dren vogedyghen, als hir vor bescreven is. ♦ Mit dessen vorsprokenen stucken unde mit der beredinghe scul wy laten unde latit in desser scrift vor us unde vor use erven van deme vorstendome to Rughen unde van aller ansprake, de wy darop hadden unde hebben moghen. ♦ Hertoghe Barnam nimpt desse an sine zone: dat rike to Denemarke, herthoghen Knut, de greven van Gutcekowe, her Hinrik Moltzan unde sine vrunt, her Johan Dotenberghe, Henneken Beren unde Henneken van Plone unde aller hulper. ♦ Unde wi nemet an user zone: herthogh Otten van Luneborch und sine brodere, herthogen Albert van Sassen, den biscop van Tzwerin, greve Gerde unde greve Johan van Holsten, de greven van Lyndowe, greve Hinrik van Tzwerin, her Mertene unde Adam Winterwelde, her Niclaus unde her Hinrik Heydene, her Hinrike van Tzwerin unde sine kindere, herren Hardolf van Buddesowe, Hinrik und Seghebant Thun unde al user hulpere. ♦ Vor desse zone hebbe wi in truwen lovet, unde hebbet mit us ghelovet: her Johan van Gristowe, her Oldach van Tzwerin, her Merten Wintervelt, her Niclaus Heydene, her Niclaus van Axcekowe, herr Iohan van Plesse, her Niclaus van Orche, Heneke Molteke, Henneke van Bulowe, Ludeke Hasenkop, Henneke Ummereyseke unde Hinrik Bonsak, her Johan van Havelberch, her Vicke van Lobek, her Niclaus Hane, her Gunter van Lewesove, her Heyne Holste, her Gemeke Costebode, her Syvert Vos, her Hinrik van der Osten, her Borchart Slichte, her Barolt Gamme, Kedinc van Duvelsdorp unde Wulf Subbesyn. ♦ Tho betuginde desser zone hebbe wy use ingesegele to dessen breve ghehenget. ♦ De is ghegheuen to Brodersdorpe na godes bort dusent iar drehundert iar an dem achtundetwintegesten iar des manendages vor sunthe Peters unde Paules daghe.
14 Barnam) A, Barnim B.
15 Warslawes] A, Warczlas B.
16 Grypeswolt] A, Gripswold B.
— Tanklem] A, Tanklim B.
18 Barnam)] A, Barnim B.
19 Bucghesslawes] A, Bughesslawes B.
— Barnams] A, Barnims B.
— Warslaves] A, Warczlas B.
22 Colnnescher) A, Kolnischer B.
25 Werslaws] A, Warczlais B.
— Rughen] A, Ruyen B.
29 Barnam) A, Barnim B.
3 Rughen] A, Ruyen B.
4 Tribbeses] A, Tribses B.
5 Losiz] A, Losicz B.
6 Wyslaws] A, Wizlais B.
— Werslaws] A, Warclais B.
— Dars] A, Darcz B.
9 Nipriz)] A, Nipricz B.
10 vorbenumeden) A, vorbenomede B.
12 Losiz] A, Losicz B.
13 Barnam] A, Barnim B.
15 Kedink] A, Kedingh B.
19 to der Sale] A, tu der Salen B.
21 Warslawes] A, Warczlais B.
29 Lukutendorp] A, Lukutten dorpe B.
30 Damgar] A, Damgard B.
2 Teche Stangenberch] A, Thecze Stangenbergh B.
6 wan se moghen] A, wo id en enene kumpt B.
12 ze] A, se B.
19 Gherd van Holzsten] A, Gert van Holsten B.
20 schullen] B, scuw A.
23 Nigencampe] A, Nien Kampe B.
29 in desser scrift] B, mgl. A.
30 Rughen)] A, Ruyen B.
31 Barnam] A, Barnim B.
1 Denemarke] A, Denenmarken B.
5 Albert] A, Albrechte B.
— Tzwerin] A, Zwerin B.
7 Winterwelde] A, Winterveld B.
— Niclaus] A, Nicolaus B.
8 Tzwerin] A, Zwerin B.
— Hardolf van Buddesowe] A, Hardolef van Buddezowe B.
10 in] A, unt B.
— ghelovet] A, mgl. B.
— Gristowe] A, Grizstowe B.
11 Oldach van Tzwerin] A, Oldwich van Zwerin B.
— Niclaus Heydene] A, Nicolaus Heyden B.
12 Orche] A, Orcz B.
14 Havelberch[ A, Havelberghe B.
15 Lewesowe] A, Leweczowe B.
— Holste] A, Holczste B.
16 Costebode] A, Koczebode B.
— Syvert] A, Sifrid B.
17 Wulf Subbesyn) A, Wulveke Zubbezin B.
18 ghehenget] B, mgl. A.
19 Brodersdorpe] A, Broderstorpe B.
Vi Henrik af Guds Naade Herre til Mecklenburg og Johan og Henneke af Guds Naade Herrer til Werle erklærer og bevidner aabent ved dette Brev, at Hertug Barnim af Stettin med os for sig selv, sine Frænder Hertug Vartislaus Børn, for Danmarks Rige, for Borgerne og Stæderne Stralsund, Greifswald, Anklam og Demmin og alle deres Hjælpere har aftalt en stadig og evig Fred, saaledes som herefter staar skrevet: For det første har Hertug Barnim for sig selv og for sine Frænder Hertugerne Bugislaus, Barnim og Vartislaus af Stettin og deres Arvinger pantsat, og med sit aabne Brev pantsætter han som retmæssigt Pant for 31000 Mark lødigt Sølv i kølnsk Vægt til os og vore Arvinger Borgene og Landene Tribsees, Grimmen og Barth med alle Vasaller og alle Frugter og al Nytte og med Kirkelenene, saaledes som de ligger og har ligget med deres Grænser i Fyrsterne af Rügen Hr. Vizlaus og Hertug Vartislaus Tid. Ingen skal lægge os og vore Arvinger Hindringer i Vejen med Hensyn til disse Panter. Og Hertugerne af Stettin maa indløse dem fra førstkommende St. Nikolaj Dag og tolv Aar fremefter og indenfor disse tolv Aar; naarsomhelst de vil. Men sker det, at Hertug Barnim eller hans Frænder og deres Arvinger ikke indløser Panterne indenfor disse tolv Aar, skal de være hjemfaldne til os og vore Arvinger og med al Nytte og alle Frugter tilhøre os og vore retmæssige Arvinger. Vi skal ogsaa give Erstatning til Fyrstinden af Rügen for hendes Livgeding, som hun har i Borgen og Landet Tribsees. Halvdelen af Borgen, Staden, Landet og Fogediet Loitz, saaledes som Fogediet har ligget til Borgen og Staden i Hr. Vizlaus' og Hertug Vartislaus' Tid, og Halvdelen af Hertzborch, Darss og Ahrenshoop med tilliggende Landsbyer og med alle Frugter og alle Grænser, og Halvdelen af Fogediet Stralsund, hvor følgende Sogne skal forblive: Pütte, Niepars, Mohrdorf og Prohn og Halvdelen af Helligaandshuset i Lübecks Gods skal forblive hos og tilhøre førnævnte Hertuger af Stettin og deres retmæssige Arvinger. Fremdeles skal man tilbagegive Vasallerne og Tjenesten af disse tre Fogedier Loitz, Hertzborch og Stralsund med deres Borge til Hertug Barnim og til hans Frænder og deres retmæssige Ar vinger Hertugerne af Stettin, og de skal forblive hos dem og deres retmæssige Arvinger til evig Tid. Keding og hans Broder skal forblive hos os og vore Arvinger med det Gods, som de nu sidder inde med. Fremdeles skal enhver Mand, det være sig en Ridder eller en Væbner, en Lægmand eller en Gejstlig, have sin Ret og sit Gods igen — det være sig Len eller Pant — naar han med Brev eller paa anden hæderlig Maade kan godtgøre sin Adkomst dertil. Hvad særligt Landsbyen Saal angaar, skal Bernhard af Dörpen og hans Frænder beholde den, saaledes som de kan godtgøre deres Adkomst med Hertug Vartislaus' Brev, og de skal faa den i Forlening af os. Fremdeles skal de Borgere fra Loitz, som igen vil optages (i Borgersamfundet), stille Sikkerhed for, at man kan være sikker for dem, og den som man ikke vil have boende, skal inden Aar og Dag sælge sin Ejendom; kan han ikke sælge indenfor dette Tidsrum, skal man give ham en redelig Erstatning derfor. Fremdeles skal den, der i denne Krig har brudt Fred eller Lejde, erstatte det og betale Skaden. Fremdeles skal enhver Herre dømme den andens Vasaller og Folk retfærdigt. Alle nye Borge, som er opført under denne Krig, skal rives ned med Undtagelse af Højborgene i Ekbergh, Lukutendorp og Damgarten, og indenfor de tolv Aar maa ingen af Parterne bygge Borge nærmere den anden, end det nu er Tilfældet. Hvis Henneke Behr har givet Keding Gods for sit Fangenskab, skal det forblive derved. Hr. Teze Stangenberg og Hr. Martin Rotermund skal staa til Rette for Raadmændene i Stralsund, hvis de rejser Anklage imod dem; det samme skal Raadmændene gøre over for dem, og hvis de ikke vil beholde deres Gods, maa de sælge, mageskifte og pantsætte det, naar det er bekvemt for dem; hertil skal Raadmændene i Stralsund yde dem Bistand. Fremdeles skal Gader og Veje til Lands og til Vands være sikre og frie, saaledes som de har været fra gammel Tid. Fremdeles skal man vurdere Fangerne ensartet paa begge Sider; de (Fangerne) skal forhandle herom med (Nikolaus) Hahn, og Aftalerne og Vurderingen skal ligge hos fire Riddere fra hver Side og hos Magister Konrad. Fremdeles skal den, som har anerkendt en Løsesum, betale den; hvis han ikke betaler den, skal man sende Folk fra begge Parter og pante for den. Hvis nogen ikke har anerkendt en Løsesum, skal hans Herre selv tredie med Ed paa Helgenrelikvierne bekræfte Sagen; er det gejstligt Gods, skal Borgmesteren selv femte med Ed paa Helgenrelikvierne bekræfte Sagen. Fremdeles skal man lade de Fanger, der har brudt deres Ord og har været i Indlager, gaa i Indlager der, hvor de har lovet det, 14 Dage efter at man har krævet det. De som ikke er gaaet i Indlager, skal fri sig selv tredie med Ed paa Helgenrelikvierne. Hvad fremdeles Grev Gerhard af Holsten ærligt kan godtgøre Danskerne med Breve og andet, det skal de holde overfor ham. Det samme skal Grev Gerhard gøre overfor Danskerne. Fremdeles skal Grev Gerhard og Raadmændene fra Stralsund første Søndag efter St. Jakobs Dag mødes i Niepars eller Neuenkamp, hvor de skal komme overens med hinanden i Mindelighed eller efter Retten. Hvis Grev Gerhard ikke kan komme til den Tid, skal man der aftale en anden Dag for at komme til en Afgørelse i den Sag. Den samme Søndag skal vi overdrage Hertugerne af Stettin de Vasaller, som bor i førnævnte tre Fogedier, saaledes som ovenfor er skrevet. Med disse førnævnte Artikler og Aftaler har vi givet Afkald paa og giver ved dette Brev paa egne og vore Arvingers Vegne Afkald paa Fyrstendømmet Rügen og paa alle Krav, som vi har og kan have derpaa. Hertug Barnim indbefatter følgende i sin Fred: Danmarks Rige, Hertug Knud, Greverne af Gützkow, Hr. Henrik Maltzahn og hans Frænder, Hr. Johan Dotenberg, Henneke Behr og Henneke af Plön og alle deres Hjælpere. Og vi indbefatter i vor Fred: Hertug Otto af Lüneburg og hans Brødre, Hertug Albrecht af Sachsen, Biskoppen af Schwerin, Grev Gerhard og Grev Johan af Holsten, Greverne af Lindow, Grev Henrik af Schwerin, Hr. Martin og Adam Winterfeld, Hr. Nikolaus og Hr. Henrik Heiden, Hr. Henrik af Schwerin og hans Børn, Hr. Hardolf af Bützow, Henrik og Segeband Thun og alle vore Hjælpere. For denne Fred har vi paa Tro og Love lovet og med os Hr. Johan af Gristow, Hr. Oldag af Schwerin, Hr. Martin Winterfeld, Hr. Nikolaus Heiden, Hr. Nikolaus af Axkow, Hr. Johan af Plessen, Hr. Nikolaus af Örtzen, Henneke Moltke, Henneke af Bülow, Lydeke Hasenkopf, Henneke Ummereiseke og Henrik Bohnsack, Hr. Johan af Havelberg, Hr. Frederik af Lobeck, Hr. Nikolaus Hahn, Hr. Ginther af Levetzow, Hr. Heine Holstein, Hr. Gemeke af Kossbade, Hr. Sivert Voss, Hr. Henrik v. d. Osten, Hr. Burchard Schlicht, Hr. Barold Gamm, Keding af Deielsdorf og Wolf Subzin. Til Vidnesbyrd om denne Fred har vi hængt vore Segl under dette Brev. Givet i Brudersdorf i Aaret 1328 efter Guds Byrd Mandagen inden St. Peters og Paulus' Dag.