Til den ærværdige Herre Johannes, Dekan ved Kirken i Verden og sammen med sine Kolleger af det apostoliske Sæde beskikket som Dommer og Beskytter for den ærværdige Herre Johannes, Biskoppen af Schwerin, fra os Konrad, Sognepræst i Greifswald, og Paulus, Præst i Stralsund .....

Vi har gjort, hvad vi kunde. Først gik jeg Paulus — thi Eders Paabud naaede først mig, nemlig FredagN før den hellige Jomfrus HimmelfartN — straks Dagen derefter til nævnte StadsN Raadsforsamling, hvor Raadmændene eller Bystyrerne og en stor Del af Borgerskabet var forsamlet, og der stævnede jeg Raadmændene eller Bystyrerne og Stadens Borgerskab paa den Maade, som var angivet i Eders StævnebrevN, idet jeg samtidig gav dem en Afskrift af Stævnebrevet. Jeg stævnede ligeledes mundtligt nævnte SmaabørnsN Formyndere, hvis der var nogen tilstede. Men jeg fandt ingen, som vilde hævde dette Hverv for sig. Senere Dagen efter Marie Himmelfart kom Magister Konrad til Stralsund, som straks Dagen efter sin Ankomst sammen med mig gik til nævnte Raadsforsamling. Og saaledes har vi begge stævnet førnævnte Raadmænd eller Bystyrere og Borgere i nævnte Stad og nævnte Smaabørns Formyndere til Tid og StedN, som angivet i Stævnebrevet, og ligesom før tillagde ingen sig Navn af Formynder, og vi kender heller ikke nogen undtagen Danskernes Konge, hvem det var os umuligt at træffe i den knapt tilmaalte Tid, saa vi kunde tilbagesende Eder Stævnebrevet inden Forhandlingsterminen, og til det umulige er ingen forpligtet. Og saaledes har vi til Tegn paa at Hvervet af os begge trofast er udført hængt vore Segl under dette Brev.