In dem namen godes. amen. ♦ Wi Hinrik, van der gnade godes herre tho Mekelenborch, Stargherden vnde tho Rozstok, bekennen vnde tvghen in dessem openen breue vnde don witlik alle den, de dessen breef seen vnde høren, dat wi vnd vse rechten eruen mit vvlbort vnde witschap vser truwen man vnde ratgheuen ouer en ghedreghen hebben ghentzliken mit vsen leuen, bederuen ratmannen van der Wismere, dat men den thol tho der Wismere, also hir na beschreeuen steyt, eweliken hoolden schal. ♦ . . . . . ♦ Alle, de tho der Wismere hering køpen vt tho vørende, de schølen darvore tollen ♦ . . . . . ♦ Vortmer, we hering ouer se seluen ghesolten heft vnde den tho der Wismere bringet, de schal ene wech vøren sunder thol, wor he wil. ♦ Vortmer schal men nemen van der last heringes neghen vnde twintich penninge, van der last ossenhvde eder groter hvde twe schillinge, vnde van der last bukeshvde twe schillinge; van iowelkene Deenen, de sin eghene brot it, teyn penninge behaluen den stvreman vnde matswen. ♦ Vortmer, de Deenen schølen gheuen van eneme punde honighes vier penninge, van eneme punde koppers vier penninge, van ener pakken wandes vir penninge, van ener pakken lenwandes vir penninge. ♦ Vortmer, alle Dvdische sciplvde, sint se nene børghere tho der Wismere schølen gheuen vor de last beeres ses penninge, vor dat punt honighes iiii penninge, vor dat punt koppers vier penninge, vor de pakken wandes vier penninge, vor de pakken lenwandes vier penninge ♦ . . . . . ♦ ♦ Vortmer, de van Lobeke schølen vrij wesen ghelik vsen børgheren van deme, dat se mit schepen thovøret. ♦ Also vrij schølen wesen de van Rozstok. ♦ . . . . . ♦ Desse bref vnde hantueste is ghegheuen tho der Wismere, in dem iare na der bort godes dusent drehundert achtentwintich, in dem daghe des hillighen krwtzes vor sinte Micheles daghe.
I Guds Navn, Amen. Vi Henrik, af Guds Naade Herre til Mecklenburg, Stargard og Rostock, erklærer og bevidner med dette aabne Brev og gør vitterligt for alle, som ser og hører dette Brev, at vi og vore retmæssige Arvinger med Samtykke og Vidende af vore tro Mænd og Raader har sluttet en fuldstændig Overenskomst med vore kære og brave Raadmænd i Wismar om, at man evigt skal overholde Tolden i Wismar, saaledes som det herefter staar beskrevet ..... Alle, som køber Sild til Udførsel i Wismar, skal som Told heraf give ..... Fremdeles maa enhver, der hinsides Havet selv har saltet Sild og ført dem til Wismar, atter udføre den uden Told, hvorhen han vil. Fremdeles skal man tage 29 Penninge af en Læst Sild, af en Læst Oksehuder eller grove Huder to Skilling og af en Læst Bukkehuder 2 Skilling; af hver Dansker, som æder sit eget Brød, 10 Penninge undtagen af Styrmanden og Madsvenden. Fremdeles skal Danskerne betale 4 Penninge af et Pund Honning, 4 Penninge af et Pund Kobber, 4 Penninge af en Rulle Tøj, 4 Penninge af en Rulle Lærred. Fremdeles skal alle tyske Sømænd, som ikke er Borgere i Wismar, give 6 Penninge af en Læst Øl, 4 Penninge af et Pund Honning, 4 Penninge af et Pund Kobber, 4 Penninge af en Rulle Klæde, 4 Penninge af en Rulle Lærred ..... Fremdeles skal de fra Lübeck være fri for at betale Told af det, ligesom vore Borgere som de indfører med Skib. Ogsaa de fra Rostock skal være fritaget ..... Dette Brev og denne Haandfæstning er givet i Wismar i Aaret 1328 efter Guds Byrd paa det hellige Kors' Dag før Mikkelsdag.