. . . . . ♦ Decima episcopatus Vexionensis de quolibet anno assendit ad lxxi marcas et xiii denarios parue monete Swetie. ♦ Assendit dicta decima de sex annis ad iiiic xxvi marcas iii uncias cum dimidia denariorum Sweuorum, que pecunia dicte decime collecta fuerat et reposita in sacristia ecclesie Vexionensis, qua pecunia existente in dicta sacristia anno domini millesimo ccco xviiio suborta fuit guerra inter Dacos Teutonicos et Sweuos taliter quod anno predicto ii die post festum apostolorum Philippi et Iacobi quidam predones de Datia et de Alamannia cum armis uenerunt ad ecclesiam Vexionensem, et per uiolentiam claues ecclesie et sacristie sacriste abstulerunt, et dictam sacristiam intrauerunt, et arcas dicte sacristie fregerunt. ♦ Et exinde de pecunia dicte decime extraxerunt et secum asportauerunt usque ad summam clxv marcarum et xx denariorum numeratorum ad modum Swetie de quibus procurator domini episcopi Vexionensis per testes ydoneos, et fidedignos probauit legitime coram nobis fratre Iohanne de Serone et Bernardo de Ortolis dum essemus in Litosia in exitu regni Swetie. . . . .
4 og 5 assendit = ascendit.
Tienden af Bispedømmet Växiö beløber sig aarligt til 71 Mark og 13 Penninge i daarlig svensk Mønt. Nævnte Tiende beløber sig for seks Aar til 426 Mark 3½ Øre svenske Penge, og Pengene af nævnte Tiende var indsamlet og henlagt i Sakristiet i Växiö Kirke; mens disse Penge befandt sig i nævnte Sakristi, udbrød i det Herrens Aar 1318 Krig mellem Danskerne, Tyskerne og Svenskerne, saaledes at i det førnævnte Aar Andendagen efter Apostlene Filips og Jakobs Dag kom nogle bevæbnede Røvere fra Danmark og Tyskland til Kirken i Växib, bortførte voldeligt Sakristanens Nøgler til Kirken og Sakristiet, trængte ind i Sakristiet og opbrød Kisterne i nævnte Sakristi. Og derefter tog de en Del af nævnte Tiendepenge og førte dem med sig til et Beløb af 145 Mark og 20 Penninge i svensk Mønt, hvilket den befuldmægtigede for den Herre Bispen. af Växiö har godtgjort efter Loven med paalidelige og troværdige Vidner overfor os Broder Johannes de Serone og Bernardus de Ortolis, da vi var i Lödöse under Bortrejsen fra Kongeriget Sverige.