Hvitfeld III 354:
Hand erlangede der hos monitorial skriffuelse/ til greff Geert/ at hand sin sag skulle lade komme for wpartiske dommere/ ♦ De herrer aff Saxen/ Mekelnborg/ oc Pommern/ bleffue tilforordnede/ der om at skielne oc iudicere, oc den tid sagen kom faare/ befantis/ at greffuen haffde ret/ oc stod paa sit pant/ ♦ Den anden sag om Woldemar/ sagde hand icke at komme sig ved/ eller det rommerske rige/ thi hand vaar vduald effter dansk ret.
Han opnaaede desuden en Paamindelsesskrivelse til Grev Gerhard, at han skulde lade sin Sag komme for upartiske Dommere. De Herrer af Sachsen, Mecklenburg og Pommern blev tilforordnet til at skelne og dømme derom, og da Sagen kom for, befandtes Greven at have Ret og at staa paa sit Pant. Den anden Sag om Valdemar, sagde han, ikke vedkom ham eller det romerske Rige, da han var udvalgt efter dansk Ret.
Det omhandlede aktstykke kendes kun i Hvitfelds referat, men det maa anses for usandsynligt, at Hvitfeld selv skulde have konstrueret saa detaillerede og konkrete oplysninger. Umiddelbart forud for dette og som baggrund for Kristoffers tilbagevenden til riget skriver Hvitfeld: Midler tid kong Christoffer met hans børn/ Woldemar oc Ottho/ vaare vden riget/ lod hand icke aff inden lands/ hos bisper/ adelen/ oc de som noget formaatte/ hans sag at recommendere oc befale/ ♦ Hand vilde rette oc bedre gierne/ huess aff hannem forsømmet vaar/ baade imod gud/ den hellige kircke/ oc huer dennem/ ♦ Hand vilde dennem met gunst/ naade forsørge/ oc all sin handel oc regering effter deris raad indstille/ ♦ Vdenlands for keyser/ konger førster/ herrer/ beklaget hand saadan stor uret/ hannem oc hans børn vaar skeed/ at hand wforhørt sag vaar forstøt fran riget/ ♦ Hand erbød sig vnder deris dom oc sententz/ fordret deris hielp oc bistand, at straffe hans wlydige vndersaatte/ andre til it exempel/ oc dennem selff/ som regering føre/ <saa> at mange meente hannem vaar skeed stor wret/ særdelis de som icke vide/ at dette rige er it valgrige/ oc lige som de haffue mact at velge en til konge/ saa oc at forskiude en/ for eens vanart skyld] ♦ Huor met fast anderledes begiffuer vdi arffueriger| huor de ere plictige dennom at annamme/ som de en gang haffue antaget/ oc paa arffs vegne der til ene berettet/ ♦ Hand formedelst margreff Loduig skyld/ formaatte saa meget den tid/ at keyser Loduig Bauarus tog hans søn Woldemar til sig vdi sin gaard/ huor hand bleff opdragen vdi krigsbrig/ oc erlangede en stor forfarenhed/ hannem siden tienlig til den bestilling hand ihukom. ♦ Hand (osv. nedenfor l. 31).
Efter paa grundlag af Sjællandske krønike at have skildret, hvorledes Kristoffer i 1329 vender tilbage til Danmark og erobrer Nykøbing og Vordingborg, fortsætter Hvitfeld: Hand lader saa breffue ansla alleuegne vdi Sieland/ oc tilgiffuer de Sielandsfar|/ oc alle som vilde igien falde hannem til/ deris forseelse. ♦ De Lollicher/ Sielandsfar/ Falstringer/ vaare keede/ som førre er sagt/ aff de vdlendiske herrer/ Voldemari oc greffue Geertis regimente ♦ De lode dennem dagtinge met kong Christoffer . . . . . . ♦ Erchebisp Carl aff Skaane met adelen sammesteds/ effterfulde de Sielandsfar/ som forbeneffnd er/ falt Voldemaro Slesuigcense fran/ forsonet oc forlige dennem met kong Christoffer/ saa de her effter troligen skulde staa hannem bi/ som deris herre oc konge/ ♦ Hand tilgaff dennem deris forseelse/ oc forunte dem deris gods igien/ som de haffde hafft tilforne/ oc aldrig at skulde tencke eller arge paa deris forseelse/ huilcket skede til Roskilde (Hvidfeld III 360-61).
Antageligt gaar disse oplysninger, som ikke kendes andetstedsfra, sammen med meddelelsen om Ludvig af Bayerns intervention til fordel for Kristoffer 2. tilbage til en fælles, nu tabt kilde. Overvejer man karakteren af denne, saa har det rimeligt drejet sig om en kopibog, anlagt af Kristoffer 2. og indeholdende breve, der har staaet i forbindelse med hans tilbagevenden til riget. Hvitfeld har næppe selv kendt denne brevbog, thi saa i fald havde han sikkert efter sin arbejdsmaade afskrevet i hvert fald den nedenfornævnte »monitorialskrivelse«, som man kan se har interesseret ham stærkt. Man maa snarere tænke sig, at det er en af hans forgængere blandt det 16. aarh.s historikere, som har affattet de omhandlede referater, som Hvitfeld derefter har benyttet, mens selve brevbogen gik tabt.