Til vore kære Sønner Abbeden i Cismar Kloster, Lübeck Stift, og Skatmesteren og Kantoren i Lübeck Kirke, Hilsen.

Ved Klage fra vore kære Sønner Abbeden og Konventet i Klosteret i Kongsgaarden Knardrup, som det hedder paa Folkesproget, af Cistercienserordenen i Roskilde Stift i Kongeriget Danmark og desuden ved Indberetning fra vor ærværdige Broder Ærkebiskop Karl af Lund har vi bragt i Erfaring, at for nogen Tid siden har afdøde Barnum, Søn af afdøde Erik af Skarsholm, Hertug af HallandN med nogle Følgesvende fra samme Stift paa Grund af en Strid om Herredømmet i nævnte Kongerige ugudeligt, grusomt og voldeligt forjaget førnævnte Abbed og Konvent fra nævnte Kloster og fuldstændigt sat sig i Besiddelse af deres rørlige og urørlige Gods og af selve Klosteret, og da denne Barnum derefter gik al Kødets Gang, har Ridderen Ingvar Hjort og afdøde Ridder Peder Tygesen af Udbys ægtefødte Datter, samme Barnums efterladte Enke fra samme Stift fulgt samme Barnum i hans Forseelse, trængt sig ind i nævnte Klosters Besiddelse med samt dets Rettigheder og Tilliggender, som de endnu holder besat; og nogle andre Lægmænd fra samme Stift har bemægtiget sig og tilbageholder Landsbyen Søsum med dens Rettigheder og Tilliggender og noget andet rørligt og urørligt Gods tilhørende Klosteret i nævnte Stift til Krænkelse af Guds Majestæt, til Fordærv for deres Sjæl og til Skade og Besvær for nævnte Abbed og Konvent. Derfor har førnævnte Abbed og Konvent, som allerede i nogen Tid har været og endnu er udplyndret paa denne Maade, ydmygt anraabt os om at værdiges at sørge for et passende Middel imod ovenstaaende, da de paa Grund af deres tyranniske Magt, som har bemægtiget sig deres omtalte Gods, og paa Grund af de usikre politiske Forhold i nævnte Kongerige ikke kan faa Rettens Oprejsning overfor Besidderne af deres Gods. I faderlig Medfølelse med samme Abbed og Konvent i denne Sag paalægger vi ved apostolisk Brev Eder, gode Mænd, at I eller to eller en af Eder lader de, som stævnes bør, stævne til Staden Lübeck, og naar førnævnte Sag enkelt og summarisk, uden Offentlighed og formelig Rettergang er aabenbar for Eder, først lader førnævnte Abbed og Konvent genindsætte i Klosteret og fornævnte Gods, saaledes som det er retfærdigt, og førnævnte Udplyndrere og Besiddere af deres Gods tvinge til under Trusel om Kirkens Straf og med Udelukkelse af Appel at give førnævnte Abbed og Konvent Oprejsning for Uret, Tab og Omkostning med Rente, som de har paadraget sig ved denne Udplyndring og Bemægtigelse af deres Gods; dernæst skal I paahøre Parternes Forklaringer med Udelukkelse af Appel, fastsætte, hvad der er retfærdigt, og lade Eders Beslutning overholde ubrydeligt under Trusel om samme Straf, idet I, om fornødent, paakalder den verdslige Arms Hjælp. Hvis de udmeldte Vidner unddrager sig af Gunst, Had eller Frygt, skal I under Trusel om samme Straf og med Udelukkelse af Appel tvinge dem til at aflægge Vidnesbyrd om Sandheden, uanset salig Ihukommelse Pave Bonifacius 8.s KonstitutionN, hvorved det fastsættes, at ingen maa stævnes for Retten udenfor sin Stad og sit Stift undtagen i visse bestemte Tilfælde og i saa Fald ikke udover en Dagsrejse fra hans Stifts Grænse, og uanset det økumeniske Koncils Bestemmelse om de to DagsrejserN og alle andre Konstitutioner af vore Forgængere de romerske Paver, som taler herimod, og hvorved I paa nogen Maade kan forhindres i at udfolde Eders Retsplejebeføjelse i denne Sag, og uanset at Havet omgiver nævnte Anklagedes Stift, naar blot førnævnte, der har bemægtiget sig Godset, ikke ved dette Brevs Myndighed stævnes for Retten udover fire Dagsrejser fra deres Stifts Grænse, og uanset om nogen af dem i Fællesskab eller hver for sig har Bevilling fra det apostoliske Sæde paa, at de ikke kan bandlyses, suspenderes eller lægges under Interdikt ved apostolisk Brev, der ikke fuldstændigt og udtrykkeligt og Ord for Ord omtaler denne Bevilling. Givet i Avignon 2. Juni i vort 13. Aar.