In nomine domini amen ♦ Anno natiuitatis eiusdem · mo · ccco · uicesimo nono sabbato proximo ante dominicam trinitatis/ acta arbitrata/ et confederata est hec societas in honore dei inter Theutonicos terram Schone uisitare solentes in subsidium et commodum diuitum et pauperum hospitum ibidem scilicet Elenboghen uenire solencium/ in modum infrascriptum ♦ <1> Si aliquem hospitem egenum et neminem in partibus illis habentem mori contigerit socii omnes protunc ibi existentes ipsius sepulturam peragere debent eodem modo quo alterius confederati peragi solet ♦ <2> Item si famulum alicuius sociorum intra illa mori contigerit illius sepultura peragi debet cum bysso et luminibus. tamquam domini sui ♦ Sed si aliquis mercator adueniens terram illam/ contempnens intrare societatem et confederare interim moritur/ illius memoria cum bysso et luminibus ut premittitur peragi non debebit/ ♦ <3> Item quisqumque societatem inire uolens preuidere debet/ ne cum aliquo in societate existente discordiam habeat/ de qua forte lis aut periculum posset exoriri./ et ne aliquis intret societatem quin sit amicu<s> per totum ♦ Hoc precauere et preesse debent prouisores pro tempore constituti/ ♦ Quod si forte aliquis faceret et intraret ac se scribi faceret pro socio/ ille statim postquam innotuerit deleri debet de libro sociorum donec ipsa discordia penitus sit sopita ♦ Et unusquisque bonus famulus nouiter in societatem receptus dabit duos øre denariorum Schoniensium. et sit gratus deo totique societati. ♦ <4> Item si aliquis sociorum sociis omnibus consedentibus introierit in societatem cum trusali uel armis aliis ille dabit unum artich denariorum Schoniensium pro emenda quem si exponere contradixerit dabit dimidiam marcam. denariorum eorundem ♦ Et si aliquis sociorum inuitaret hospitem unum cum armis intraret societatem. tunc ille a quo inuitatus fuerit dabit totidem pecunie pro emenda ♦ Si eciam idem inuitatus contenderet cum sociis aut eorum aliquo/ tunc eciam ille qui inuitauit eum dabit pro huiusmodi emenda tantum. quantum per socios requisitus fuerit erogare ♦ <5> Item si aliquis sociorum alteri cratherem plenum adbiberet absque licen- cia pincernorum ille dabit unum artich denariorum predictorum ♦ <6> Item si aliquis opponeret se prouisoribus et contradiceret iussionibus eorum/ uel illis que prouisoribus faciend<a> sunt commissa/ hoc societas communis in ipso contradictore licite iudicabit ♦ <7> Item si aliquis sociorum duxerit uxorem in Dacia et ibidem sibi domicilium et mansionem cum ea fecerit/ illius nomen de libro sociorum deleatur ♦ <8> Item si contigerit sociorum aliquos inter se discordare/ hoc ipsi discordantes statim ipsis prouisoribus pre omnibus aliis debent enodare et manifestare/ quod si non fecerint et si dampnum fortassis aut molestia ex hoc oriretur aliqua hoc ipsi socii communiter et omnes auxilio et consilio ciuitatum debent iudicare ♦ <9> Item si aliquis infamatus se scribi faceret in libro sociorum illius nomen statim postquam percipitur infamia sua debet de ipso libro aboliri. ♦ Predicta quidem societas et prescripta omnia facta arbitrata et confederata sunt propter bonum pacis/ ut ipsorum sociorum alter iuuans alterum efficaciter possit malorum insultus resistere/ et eis iniuriantes repugnare. ♦ Nos igitur consules Lubicenses cernentes et considerantes premissa omnia et singula approbabilia et communibus mercatoribus precipue nostris conciuibus dictam terram uisitare solentibus racione mercandizandi multum utilia et necessaria/ ea consentimus et de nostro beneplacito ratificamus presencium per tenorem rogantes et precipientes uniuersis nostris ciuibus ibidem existentibus ut ea quomodolibet contradicere non presumant/ sed pocius que per prouisores ad hoc pro tempore constitutos ipsis iniuncta fuerint studeant bono animo ducere ad effectum ♦ Alioquin in contradictores quoscumque et rebelles nostros ciues iuris ordine taliter procedemus quod aliis percipientibus erit exemplum formidinis et timoris\
6 honore = honorem.
16 quiscumque = quicumque.
18 amicu(s) amicum A.
27 aliquis] herefter underprikket predictorum i A.
1 pincernorum = pincernarum.
3 faciend(a)] faciendi A.
12 aboliri = aboleri.
14 possit] possint A.
— insultus = insultibus.
15 iniuriantes = iniuriantibus.
I Herrens Navn, Amen. I det Herrens Aar 1329 Lørdag før Trinitatissøndag er dette Gilde til Guds Ære blevet drøftet, overvejet og indgaaet mellem de Tyskere, som plejer at besøge Landet Skaane, til Hjælp og Støtte for rige og fattige Gæster, som plejer at komme der, nemlig til Albuen, paa følgende Maade. <1> Hvis en trængende Gæst, som ikke har nogen Slægtning i de Egne, skulde dø, skal alle Gildebrødre, som da opholder sig der, afholde hans Begravelse paa samme Maade, som de plejer at afholde en Gildebroders Gravfærd. <2> Fremdeles hvis en Gildebroders Svend skulde dø der, skal hans Gravfærd holdes med Ligklæde og Lys som hans Herres. Men hvis en Købmand, som kommer til det Land og foragter at indtræde i og sammenslutte sig til Gildet, i Mellemtiden dør, skal hans Minde ikke som ovenfor hædres med Ligklæde og Lys. <3> Fremdeles skal enhver, som vil indtræde i Gildet, forud sørge for, at han ikke har Trætte med noget Medlem af Gildet, som maaske kunde give Anledning til Strid eller Fjendskab, og ikke maa nogen indtræde i Gildet, uden at han kan være Ven med alle. Dette skal de til enhver Tid fungerende Forstandere sørge for og føre Tilsyn med. Hvis nu een alligevel gør dette og indtræder i Gildet og lader sig indskrive som Gildebroder, skal han slettes af Gildebogen, saa snart dette Forhold er blevet bekendt, indtil Trætten fuldstændigt er bilagt. Og enhver god Svend, som optages i Gildet, skal straks efter give to Øre skaansk og være velkommen for Gud og hele Gildet. <4> Fremdeles hvis en Gildebroder, naar alle Gildebrødrene er forsamlet, indfinder sig i Gildet med Daggert eller andre Vaaben, skal han betale en Ørtug skaansk i Bøde; og hvis han nægter at erlægge den, skal han betale en halv Mark skaansk. Og hvis en Gildebroder inviterer en Gæst, som kommer til Gildet med Vaaben, saa skal han, som har indbudt ham, betale samme Penge i Bøde. Men hvis den indbudte kommer i Klammeri med Gildebrødrene eller en af dem, saa skal han, som har indbudt ham, give saameget i Bøde, som Gildebrødrene kræver, at han skal erlægge. <5> Fremdeles hvis en Gildebroder rækker sit fyldte Bæger til en anden for at skaale uden Tilladelse fra Mundskænkene, skal han betale en Ørtug skaansk. <6> Fremdeles hvis en modsætter sig Forstanderne eller de af disse udpegede Stedfortrædere og modsiger deres Befalinger, skal hele Gildet være berettiget til at dømme den genstridige. <7> Fremdeles hvis en Gildebroder tager sig en Kone i Danmark og stifter Hus og Hjem med hende der, skal hans Navn slettes af Gildebogen. <8> Fremdeles hvis nogle Gildebrødre skulde komme i Strid med hinanden, skal Parterne straks aflægge Forklaring og Redegørelse for Forstanderne fremfor alle andre; hvis de ikke gør det, men der maaske opstaar nogen Skade eller Besvær herved, skal alle Gildebrødrene i Fællig med Stædernes Raad og Daad dømme herom. <9> Fremdeles hvis en ildeberygtet Mand lader sig indskrive i Gildets Bog, skal hans Navn slettes af Bogen, saasnart hans Vanære er blevet bekendt. Det fornævnte Gilde og alt det foranskrevne er forhandlet, raadslaaet og aftalt til Fremme af Freden, saa at den ene Gildebroder virksomt kan bistaa den anden mod onde Menneskers Anslag og bekæmpe dem, som gør dem Uret. Vi Raadmænd i Lübeck anser og betragter forananførte Bestemmelser, alle som en, for antagelige og for meget nyttige og nødvendige for Købmændene i Almindelighed og vore Medborgere i Særdeleshed, som plejer at besøge nævnte Land for at handle, og vi giver vort Samtykke dertil og stadfæster det velvilligt med dette Brev, idet vi opfordrer og paalægger alle vore derværende Borgere, at de ikke paa nogen Maade fordrister sig til at sætte sig imod det, men hellere beflitte sig paa ærligt at udføre det, som bliver paalagt dem af de Forstandere, som til enhver Tid er indsat. I modsat Fald vil vi ad Rettens Vej skride ind imod enhver af vore Borgere, som modarbejder og oprører sig imod foranstaaende paa en saadan Maade, at det vil blive et Eksempel til Angst og Frygt for andre, som ser det.
Cf. nr. 119. Som det fremgaar af tilføjelsen paa originalen har raadet i Lübeck afslaaet at stadfæste udkastet; anderledes Hans. UB. l. l., der i regesten skriver: Von Lübeck bestätigte Statuten der Deutschen Malmöfahrer.