© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Waldemarus dei gratia Danorum Slauorumque rex omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Ex quo Petrus Hasenbyergh puerum cum domina Cristina prius uxore sua non habens nec bona equebona molendinum in Kasbiergh situm ipsam dominam Cristinam post morthem fratris sui iure hereditario contingens illegaliter alienauit nos eidem domine Cristine nunc relicte dicti Petri predictum molendinum prout sibi per quatuor literas nostras legaliter adiudicatum est in cuius eciam corporalem possessionem per <uiros> discretos legaliter introducta est adiudicamus iure perpetuo possidendum scotationem cuicunque de eodem postmodum illegaliter factam cassantes per presentes et huic cause perpetuum silencium imponentes. ♦ Datum Arus nostro sub sigillo anno domini m ccc xxx quarto die beati Calixti pape in presencia domini comitis Gherardi dilecti auunculi nostri.
5 morthem = mortem.
8 (uiros)] mgl. Aa.
11 m ccc xxx quarto = m ccc xxviiii (?).
Valdemar, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Eftersom Peder Hasenberg uden hverken at have nogen Søn med sin Hustru Fru Kristine eller jævngodt Gods ulovligt har afhændet Møllen i Kastbjerg, der efter Arveretten tilkom Fru Kristine efter hendes: Broders Død, tildømmer vi samme Fru Kristine, nu Enke efter nævnte Peder, omtalte Mølle til evigt Eje, eftersom den i Overensstemmelse med Loven er tildømt hende ved vore fire Breve, og hun ved gode Mænd er indført i haandgribelig Besiddelse af den, idet vi med dette Brev kasserer senere mod Loven foretaget Skødning til hvemsomhelst og paalægger evig Tavshed om denne Sag. Givet i Aarhus under vort Segl i det Herrens Aar 13<29> paa Paven St. Calixtus' Dag i Nærværelse af vor kære Onkel Hr. Greve Gerhard.
Vidissen har aarstallet 1334, hvad der utvivlsomt er forkert, eftersom Valdemar da ikke længere var konge. Antagelig er originalens m ccc xxviiii fejlagtigt bleven læst som mm ccc xxxiiii, eller ogsaa er brevet en forfalskning. I rettertingsdommen 1487 betegnes originalen som »et laasebrev, udgivet i Valdemars tid, i skrift og indsegl færdigt, saa at det uel kendes«, men det fremgaar ogsaa, at det ikke har været uantastet i datiden, idet Jørgen Krumpen forespurgte rettertinget »om det [ham tilhørende] laasebrev burde at blive ved magt, og kærede, at ham var stort hinder og vold gjort heri« (Rep. 2. rk. nr. 6069). Rettertinget stadfæstede brevet.