Waldemarus dei gratia Danorum Sclauorumque rex, omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Ex quo dominus comes Gherherdus dilectus auunculus noster singula monasteria NørIutiæ, pro precariis, eidem domino comiti communiter iam permissis, de singulis bonis suis desolatis, spoliatis, et combustis, exponendis, dimisit excusata, ita quod de aliis bonis suis dimidietas dictarum precariarum, uidelicet quinque solidi annone, uel dimidia marcha argenti, de qualibet marcha annone in reditibus, et sic de aliis exponetur, nos dominam priorissam in Øø, totumque conuentum ibidem, pro dictis precariis dandis de suo monasterio et bonis spoliatis uel combustis, iudicamus excusatos, ita quod de aliis bonis suis dimidium precariarum predictarum. ut p<re>missum est, erogabunt. ♦ Datum Ripis anno domini m. ccc. xxx. quinta dominica infra epyphaniam domini, in presentia eiusdem auunculi nostri.
11 p(re)missum] permissum Aa.
Valdemar af Guds Naade de Danskes og Venders Konge til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Eftersom Hr. Grev Gerhard, vor kære Onkel, har tilladt de enkelte Klostre i Nørrejylland at undslaa sig for at udrede Bede af forladte, udplyndrede og nedbrændte Ejendomme, — skønt saadan Bede allerede i Fællig var tilstaaet samme Hr. Greve —, paa den Maade at Halvdelen af nævnte Bede udredes af deres andre Godser, nemlig fem Ørtug Korn eller en halv Mark Sølv af hver Mark Korn i Indtægt og paa samme Maade af andre Indtægter, saa dømmer vi, at Fru Priorinden i Ø og Konventet sammesteds er undskyldte for at give nævnte Bede af deres Kloster og af deres udplyndrede og nedbrændte Ejendomme, saaledes at de skal udrede Halvdelen af nævnte Bede af deres andet Gods som ovenfor. Givet i Ribe i det Herrens Aar 1330, femte Søndag efter Helligtrekonger, i Nærværelse af samme vor Onkel.