Omnibus presens scriptum cernentibus. Petrus archidiaconus totumque capitulum ecclesie Ripensis in domino salutem sempiternam/ ♦ Constare uolumus presentibus et futuris. quod anno domini millesimo trescentesimo. tricesimo die parasceues. qua negocia capituli et tocius ecclesie nostre tractari solent in generali/ propositum fuit. ex parte magistri Thuconis cantoris Ripensis./ domino. Iacobo episcopo nostro. capitulo nostro tune temporis presidente. quod cantoria. que dignitas est secunda ecclesie memorate/ adeo in redditibus sit tenuis et exilis ut sustentacioni sue/ non poterit necessaria ministrare. nec onus ipsius. nisi aliquid adderetur posset amodo supportare\ tandem de annexione eidem facienda/ proposito in deliberacione unanimi capituli nostri/ placuit omnibus et singulis concorditer/ ut prepositura/ seu ecclesia parochialis/ dum primo facultas se offeret/ dicte dignitati per dominum episcopum. tunc presentem et hoc approbantem similiter/ uniretur et in perpetuum annecteretur/ cum indecorum sit et honestati ecclesiastice non concordet/ ut excellens dignitate. maioribus succumbens oneribus non amplioribus redditibus pociatur ac emolimentum correspondeat oneri secundum legittimas sanctiones. ♦ Ne igitur super dicto concessu. habito sic concorditer in nostro capitulo generali sine quo predicta annexio nullatenus fieri posset aliquod. dubium forsitan oriatur. ipsum sigillo capituli nostri iussimus roborari in euidenciam firmiorem. ♦ Actum et datum. anno die et loco supradictis.
22 sue] tilf. o. l.
Peder, Ærkedegn, og hele Ribe Kapitel til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Vi vil, at det skal staa fast for nulevende og tilkommende, at i det Herrens Aar 1330 paa Langfredag, den Dag hvor Kapitlets og hele vor Kirkes Anliggender i Almindelighed plejer at behandles, blev det af Magister Tyge, Kantor i Ribe, foreholdt vor Biskop Hr. Jakob, der ved den Lejlighed førte Forsædet for vort Kapitel, at Kantoratet, som er den anden Dignitet i nævnte Kirke, var i den Grad ringe og fattigt paa Indkomster, at det ikke har kunnet bestride det nødvendige til hans Underhold og fra nu af ikke kan imødekomme dets Forpligtelser, med mindre det forøgedes; saa blev der med vort Kapitels samdrægtige Overvejelse foreslaaet at forøge Kantoratet, og det blev enigt og enstemmigt vedtaget, at, saa snart Lejlighed tilbød sig, skulde Hr. Biskoppen, der da var tilstede og ligeledes bifaldt Bestemmelsen, forene et Provsti eller en Sognekirke med Kantoratet og til evig Tid henlægge det til nævnte Dignitet, da det er usømmeligt og ikke stemmende med kirkelig Værdighed, at en Mand af høj Dignitet, der er underkastet større Byrder, ikke skal have større Indtægter, men Fordelen skal svare til Byrden efter Lovbestemmelserne. For at altsaa ikke eventuelt nogen Tvivl skal opstaa om nævnte Indrømmelse, der saaledes enstemmigt blev truffet paa vort Generalkapitel, uden hvilket nævnte Henlæggelse til Kantoratet paa ingen Maade kan ske, har vi ladet den bestyrke ved vort Kapitels Segl til kraftigere Bevis. Forhandlet og givet ovennævnte Aar, Dag og Sted.