© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Heyl to ghode allen den de dessen bref sen vnde horen. ♦ Ich Henneke van Hummersbotel. be kenne vnde bi thyghe oppenbare. in desseme openen breue. dat ich na rade miner leuen vrende hebbe annamet van mineme leuen heren greuen Gherarde van Holtzsten vnde Stormeren. vor mine scult. de he mi sculdich is. de ich eme rekent hebbe. vnde uortmer dar to rechtliken eme biwisen mach. also danighe dinc. alse hir na bi screuen stan. ♦ To deme ersten male dat hus to Hincegauele. mit der gancen helfte. des landes to Fyne. mit bede. mit kerctegheden. mit tolne mit munte mit aller nut. mit aller frucht. vnde mit alleme rechte. vnde mit aller rechtegheyt. also alse he it nu heuet. vnde sin noch werden mach eme truweliken to bi warende. ♦ Dat sulue hus Hincegauele. dat scal ich eme holden. vnde bi waren mit also danighen gulden vnde kost. alse her Dose Bloc. her Niclaus. vnde her Hartwich van Reuentlo. vnde her Luder van dem Borstele spreken. dat ich dat wol holden moghe. vnde so wat ich dar en bouene op bore. uth deme haluen lande to Fyne. it si wilkerleye wis dat it si. dat scal ich mineme heren greuen Gherarde. rekenen vnde afslan in der scult de he mi sculdich is. ♦ Were ok dat mi dat hus to Hincegauele aue wnnen worde. so scal he mi dat hus to Dorninghe. mit der gancen voghedige. alse se bi leghen is. mit aller nutt. mit aller frucht. vnde mit alleme rechte. alse he it heuet. vor mine scult wedder laten in de suluen stede. so wanne it los is. van hern Hartwiche. vnde her Niclaus van Reuentlo. ♦ Worde mi oc dat hus to Dorninghen aue wnnen. so scal he mi dat hus to Plone wedder laten in de suluen stede. vor alle de scult. de he mi denne sculdich is. ♦ Hir en bouene heuet he mi oc ghelaten. in de suluen scult de he mi sculdich is. de helfte der bede. vnde des kerctegheden. binnen deme hertichrike. des gancen landes to Sunderiutlande. vnde in allen kopsteden de dar binnen lighen vnde oc in der voghedige. vnde in der stat to Ripen. vnde in der voghedige. vnde in der stat to Koldinghe. vnde oc in deme lande to Erre. de wile he dat lant ledigh vnde los heuet. vnde oc in Langhelande gift eme dat wedder werdet. ane also uele gulde. dar men dat hus to Traneker. wol mede holden mach. ♦ Vnde alle desse vorbenomeden dinc. de scal ich be holden. vnde hebben. also langhe. wante mi al min scult ver gulden is. de he mi sculdich is. vnde oc allent so wat ich desser bede. vnde desses kercthegheden op bore. ut dessen vorbenomeden landen. vnde ut dessen kopsteden. dat scal ich eme rekenen. vnde afslan. in der suluen scult. de he mi sculdich is. vnde so watte voghede he settet op de slote. vnde op de hus. binnen dessen uorbenomeden landen. de scollen na rade der ver riddere. de hir vore bi screuen stan. mich des wis maken. dat mi volghe ganceliken desse helfte der bede. vnde desses kerctegheden. so wat dar uth kumt. vnde ut komen mach na desseme daghe. ♦ Were oc dat dar orligh worde. dat desse vorsprokenen lande verbrannt. edder verdinghet worden. so scal he mi echt liken don. vor mine scult. na rade der suluen ver riddere de hir vor bi nomet stan// ♦ Were oc dat. dat hus to Plone loset worde. so scal he mi van deme suluen suluere ghelden alle mine scult. de he mi denne sculdich is. ♦ Losit oc de konningh van Denemarken de pande. de he van eme heuet so scal he mi dar af ghelden. bi ret he eme al. so scal he mi al op ghelden. bi ret he oc eme mer de helfte. so scal he mi miner scult de helfte dar af bireden. ♦ Hir mede scal ich Henneke laten. van al den panden. de ich hebbe van mines vorbenomeden heren weghene. mit ghudeme willen. ane van dessen vorbenomeden. sloten. vnde van anderen panden. also alse hir vore. in desseme suluen breue bi screuen steyt. ♦ Were oc dat mines hir vnder to kort worde. so scal min here. hern Niclaus van Reuentlo. vnde hern Ludere. van dem Borstele. van miner eruen weghene holden alle desse dinc. also alse se hir vore. bi screuen stan. ♦ Worde oc der twiger ienich to kort. so scal her Hartwich van Reuentlo treden an der suluen stede. ♦ Were oc dat min here mit mi. edder ich mit eme mit gichte scelende worden. des scollen de suluen vere vorsprokenen riddere volle macht hebben van vnser beyder weghene. vns to likende. vnde to scedende. in minnen edder in rechte. ♦ Alle desser vorsprokenen dinc sint thughe. desse suluen vere vorbenomeden riddere. vnde her Marquart van der Wische en ridder. vnde her Dideric Fulendorp en kerc here to Lunden. vnde Volrad Glusinc. vnde Hinric van Nubile. vnde to tughe oc aller anderen ghuden lude. vnde alle desser dinc de hir vore bi screuen stan. hebbe ich min ingheseghel. ghe henghet to desseme suluen breue. ♦ Vnde is ghe gheuen. vnde screuen to Reynsborgh. na godes bort dusent iar drehundert iar. in deme enendrittigsten iare in deme daghe des hilghen apostoles sunte Mathias\
Hilsen med Gud til alle, som ser og hører dette Brev.
Jeg Henneke af Hummersbüttel erklærer og bevidner aabent med dette aabne Brev, at jeg efter mine kære Frænders Raad har modtaget af min kære Herre, Grev Gerhard af Holsten og Stormarn nedenstaaende for det Tilgodehavende, som han skylder mig, og hvorfor jeg har gjort ham Regnskab, og hvortil jeg yderligere kan føre retmæssigt Bevis. For det første Borgen Hindsgavl med hele Halvdelen af Landet Fyn, med Beder, Kirketiender, Told og Mønt, med al Nytte, alle Frugter og al Ret og alle Rettigheder, saaledes som han nu har det og saaledes som det endnu kan blive hans, og jeg skal trofast forsvare det for ham. Samme Borg Hindsgavl skal jeg holde og forsvare for ham for en saadan Pengesum og for det Underhold, som Hr. Dose Block, Hr. Nikolaus og Hr. Hartvig af Reventlow og Hr. Lüder v. d. Borstel siger, at jeg godt kan holde det for, og hvad jeg uanset dets Art derudover oppebærer af det halve Fyns Land, skal jeg aflægge ham Regnskab for og fradrage i det Tilgodehavende, som han skylder mig. Hvis Borgen Hindsgavl bliver mig afvundet, skal han i Stedet overlade mig Borgen Tørning med hele Fogediet, som det er beliggende, med al Nytte, alle Frugter og al Ret, saaledes som han har det, saasnart det bliver indløst fra Hr. Hartwig og Hr. Nikolaus af Reventlow, for mit Tilgodehavende. Bliver ogsaa Borgen Tørning afvundet mig skal han i Stedet overlade mig Borgen Plön for hele det Tilgodehavende, som han saa skylder mig. Herudover har han ogsaa for samme Tilgodehavende, som han skylder mig, overladt mig Halvdelen af Bederne og Kirketienderne indenfor hele Hertugdømmet, Sønderjylland og i alle Købstæder, som findes der, og ligeledes i Fogediet og Staden Ribe og i Fogediet og Staden Kolding og ligeledes paa Landet Ærø, al den Stund han har dette Land frit og ledig, og ligeledes paa Langeland, hvis han faar det igen med Undtagelse af saa mange Penge, som man passende kan holde Borgen Tranekær for. Og alt det fornævnte skal jeg beholde og have indtil mit Tilgodehavende, som han skylder mig, er afbetalt, og alt hvad jeg oppebærer af denne Bede og af disse Kirketiender i fornævnte Lande og af disse Købstæder, skal jeg regne ham tilgode og fradrage i samme Tilgodehavende, som han er mig skyldig og de Fogeder, han indsætter paa Slottene og Borgene i førnævnte Lande skal efter Raad af de fire Riddere, som ovenfor er nævnt, stille mig Sikkerhed for, at Halvdelen af Bederne og af Kirketienderne, som flyder deraf eller kan flyde deraf, efter denne Dag fuldt tilfalder mig. Men hvis der bliver Krig, saa at disse Lande bliver afbrændte eller afstaaet, skal han efter de samme fire ovenfornævnte Ridderes Raad lovformeligt erstatte mit Tilgodehavende. Men hvis Borgen Plön bliver indløst, skal han med samme Penge betale mig alt mit Tilgodehavende, som han til den Tid er mig skyldig. Indløser ogsaa Kongen af Danmark de Panter, som han har af ham, saa skal han betale mig deraf; betaler han ham helt, saa skal han udbetale mig helt, og hvis han kun betaler ham Halvdelen, skal han deraf betale mig Halvdelen af mit Tilgodehavende. Hermed skal jeg Henneke godvilligt afstaa fra alle de Panter, som jeg har af min førnævnte Herre, bortset fra førnævnte Slotte og fra de andre Panter, saaledes som de tidligere er anført i dette Brev. Men hvis jeg i Mellemtiden skulde dø, skal min Herre holde alle disse Ting overfor Hr. Nikolaus af Reventlow og Hr. Lüder v. d. Borstel paa mine Arvingers Vegne, saaledes som det her foran er anført. Dør ogsaa en af de to, skal Hr. Hartwig af Reventlow træde i Stedet. Men hvis min Herre bliver uenig med mig eller jeg med ham, skal samme førnævnte fire Riddere have Fuldmagt til paa vore begges Vegne at forlige os og til at træffe Afgørelsen mellem os ved Forlig eller Voldgift. Til alt det førnævnte er samme fire førnævnte Riddere Vidner og Hr. Markvard v. d. Wisch, Ridder og Hr. Didrik Fulendorf, Sognepræst i Lunden, og Folrad Glüsing og Hr. Henrik af Nubile; og til Vidne for alle gode Folk og om alt dette, som her foran staar skrevet, har jeg hængt mit Segl under dette Brev. Og det er givet og skrevet i Rendsburg i Aaret 1331 efter Guds Byrd paa den hellige Apostel St. Mathias' Dag.