© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In godes namen. amen. ♦ Wi Gherhard/ van der gnade godes greue tu Holsten vnde tu Stormeren betiughet vnde bekennet in desseme openen breue. dat twischen den edelen herren. kunningen Cristofere vnde Erike van Denemarken. vnde vseme leuen vedderen greue Johanne van Holsten. van. der enen weghene. vnde vs van der anderen weghene ghe deghedinget is en ganz sone ♦ <1>Desse vore benomeden kuninge scolen vs. vnde vsen rechten eruen setten tu eneme pande. dat ganze lant tu Nortiutlande vnde dat ganze lant tu Fune. mit sloten vnde mit mannen de in dessen landen beleghen vnde wonende sin/ mit alle kunichlicheme rechte/ mit nutter herscap also herren aller nuttest herscop holen vnde hebben mughen. vnde mit rechte der kerken lene vnde aller ghestliken lene de in dessen landen be leghen sin. vnde ganzliken mit aller nut. rechte. vnde bequemicheyt also se desse lande vore hat hebben vor hundert dusent lodeghe marc siluers Kolnescher wicht. ♦ Desse lant de moghen se losen vor dit vore benomede siluer so wan se mughen vnde willen. vnde scolen se losen tu samene vnde tu eneme male. vnde scolen dat siluer bereden dar id vs vnde vsen eruen nicht entueret en werde. ♦ <2> Vordmer scal vse veddere greue Johan losen vnde vnbeworren maken dat hus tu Hincegauele vnde de helfte des landes tu Fune van Henneken Hummersbotle vor also dane scult dar dat hus vnde de helfte des landes Fune van vser weghene vore steyt. oc scal vse vor benomede veddere losen vnde vmbeworren maken dat hus tu Plone vor also dane schult dar dat hus van vser weghene vore steyt. ♦ Desse lant vnde slote scole wi hebben also dat de Beltessunt twischen Fune vnde Selande de schede si. vnde dat westerhaf tu Jutlande. vnde so wat twischen deme Beltessunde vnde deme westerhaue begrepen is id si klene eder grot vnde de ølande de bi dessen landen bileghen sin. vnde alle dat ie tu dessen landen leghen heuet. vnde benamen des kunninges Fresen scole wi vnde vse rechten eruen hebben tu eneme pande also hir vorgesproken is. ♦ Vse veddere greue Johan scal oc hebben al sin erue gut tu Jutlande vnde tu Fune vnbeworren. ♦ Hir vmme scole wi vseme vedderen weder laten dat hus tu Plone. also id vse veddere vs leth. mit mannen vnde mit gulde vnde scolen de man wedher an vsen vedderen wisen. ♦ Vnde alle vangene an beyden siden de scolen wesen ledich vnde los vnde binamen hertoch Otto vnde de byscop van Burlum. ♦ Vnde de biscop scal gheuen sine opene breue dat he vp den kuningh vnde alle de ene hulpen van nene vorderinge hebben moghe. ♦ <3> Vordmer junchere Albrecht de hertoghe van Sassen vse om. scal Doslande hebben vnbeworren. ♦ Oc scole wi vseme vore benomeden vedderen. antwarden dat lant tu Langelande vnde dat hus tu Traneker vnbeworren mit alleme rechte. met kerlenen vnde mit allen gheystliken lenen. ♦ Vnde so wanne die kuninge Jutlande vnde Fune losen. so scal vse veddere vs eder vseme ome deme hertoghen van Sleswich Langelande weder antwarden vnbeworren. oc scal de kuningh vs weder antwarden dat hus tu Scandelborch. ♦ Vnde de wile dat wi dat lant tu Langelande vseme vedderen nicht antwart en hebben. so scal man dat hus tu Scandelborch vnde dat lant tu Erre antwarden twen eder dren vses vedderen mannen de we kesen willen vt syme rade. ♦ De scolen dat hus vnde dat lant tu Erre holen. tu vses vedderen hant. also lange bet wi vseme vedderen Langelande antwart hebben vnbeworren. ♦ So wanne dat geschen is. so scal man vs dat hus tu Scandelburch vnde dat lant tu Erre weder antwarden. ynbeworren ♦ Were ouer dat des vs not were. so scal dat hus tu Scandelborch. vse opene slot wesen tu al vsen noden. ♦ <4> Vordmer scole wi vseme vorbenomeden vedderen helpen mit hundert mannen vp orsen binnen Denemarken. vnde dat selue scal vs vse veddere weder dun. ♦ Vnde so wanne vs vse vedere volc sant. deme scole wi sceppen kost vnde spise ♦ Vnde binnen deme lande tu Holsten gicht dat lant ienich here eder ander man an vechten wolde. so scole wi vseme vedderen helpen mit ganzer macht vp vse eghene kost win vnde vor lies. ♦ Vnde dat selue scal vse veddere vs weder dun. ♦ Were oc dat die köning desser sone vs nicht holden enwolde. vnde se vs breke. vnde vs an vsen panden. vnde landen de we hebben tu Denemarken bewerren wolde. so scal vse veddere vse helper werden vp den köning vnde vp al sine helpere vnde dat selue scole wi vseme vedderen weder dön. ♦ Were oc dat de köning eder ienich man vses vedderen viant worde. so scole truweliken wi vseme vedderen helpen. vnde dat selue scal vse veddere vs weder dun. ♦ <5> Vortmer scal vse vorbenomede veddere juncher Woldemars viant nicht werden al die wile dat wi ene vore deghedinget. ♦ Vnde vse om scal vses vedderen viant nicht werden weder. ♦ <6> Vortmer scal vse vorbenomede veddere hebben sestich laste korne gheldes de helfte tu Jutlande. vnde de helfte tu Fune. ♦ <7> Binnen desser vore benomeden sone scal wesen binamen. van der kuninge vnde van vses vedderen weghene her Offe Nickelsøn. her Eskel Kra<c>. her Knut Frise. Agho Hase. Hinrich Petersøn. Hedhege. Peter Deken. van vser weghene h<e>r Laurencius Ionsøn. her Peter vnde her Anders Stiucge her Las Laurensøn. Tymme Tymsøn. Nickels Andersøn. Bo Ualke. Bucge. Peter Broc. vnde ganzliken al vse man. vnde al vses vedderen man an beyden siden. vnde aller malkes scal sin gut hebben so wor it geleghen is vnbeworren. ♦ Vortmer binnen desser sone vnde dessem vrede van vses vedderen weghene scolen wesen desse herren hertoghe Erich van Sassen. her Borchart de bischop van Bremen. juncher Albrecht van Mekelnborch. greue Hinrich van Zwerin. van vser weghene juncher Albrecht de hertoghe van Sassen. juncher Woldemar de hertoghe van Sleswich. greue Alef van Scowenborch. ♦ Vnde wie junchere Woldemer. en hertoghe tu Sleswic betiughet vnde bekennet dat desse vorbenomede sone. vnde die latinge des landes tu* Langelande. van vseme volborde vnde willen is. ♦ Vnde tu ener vestinge desser vorbenomeden ding. so hebbe wi vse yngesighel henget tu desseme breue. ♦ Dat wi greue Gherd alle desse ding stede vnde vast holen. so hebbe wi eme entruwen louet. vnde vse yngheseghel henget tu desseme breue. ♦ Desse bref is gescreuen vnde geuen in der stat tu deme Kile dusent iar. vnde drehundert in deme twe vnde druteghesten iare na godes bort. des vrigedaghes binnen den achte daghen tu twelften\
17 Kra<c>] Krat A.
18 h<e>r] har A.
20 Bo Ualke] Boualke A.
29 tu*] tu tu A.
I Guds Navn, Amen. Vi Gerhard, af Guds Naade Greve af Holsten og Stormarn, bevidner og erklærer med dette aabne Brev, at der mellem de ædle Herrer, Kongerne Kristoffer og Erik af Danmark samt vor kære Fætter Grev Johan af Holsten som den ene Part og os som den anden er aftalt en fuldstændig Udsoning. <1> Førnævnte Konger skal for 100.000 Mark Sølv i kølnsk Vægt pantsætte os og vore retmæssige Arvinger hele Landet Nørrejylland og hele Landet Fyn med Slotte og Mænd i disse Lande, med alle kongelige Rettigheder, med Brug af Herligheden, saaledes som Herrer allernyttigst maa holde og have Herligheden, og med Ret til Kirkelenene og til alle gejstlige Len, som findes i disse Lande, og fuldstændigt med al Nytte, Rettigheder og Fordele, saaledes som de før har haft disse Lande. Disse Lande maa de indløse for det førnævnte Sølv, naar de har Lyst og vil det, og de skal indløse dem sammen og paa en Gang og skal betale det Sølv der, hvor det ikke bliver frataget os og vore Arvinger. <2> Fremdeles skal vor Fætter Grev Johan indløse og frigøre Borgen Hindsgavl og Halvdelen af Landet Fyn fra Henneke Hummersbüttel for den Sum, for hvilken Borgen og Halvdelen af Landet Fyn paa vore Vegne er pantsat ham, og vor førnævnte Fætter skal indløse og frigøre Borgen Plön for den Sum, for hvilken Borgen paa vore Vegne er pantsat. Disse Lande og Slotte skal vi have saaledes, at Bæltet mellem Fyn og Sjælland skal være Skellet, og Vesterhavet skal være Skellet for Jylland, og det som ligger mellem Bæltet og Vesterhavet, enten det er smaat eller stort, og Øerne, som ligger ved disse Lande, og alt, hvad der nogensinde har ligget til disse Lande og navnlig Kongens Friser, skal vi og være retmæssige Arvinger have som Pant, saaledes som det er aftalt her. Vor Fætter Grev Johan skal ogsaa have alt sit Arvegods i Jylland og Fyn frit for al Tiltale. Herimod skal vi tilbagegive vor Fætter Borgen Plön, saaledes som vor Fætter overlod os det med Mænd og Penge, og skal igen henvise Mændene til vor Fætter. Og alle Fanger paa begge Sider skal være fri og løsladte, navnlig Hertug Otto og Bispen af Børglum. Og Bispen skal udstede sit aabne Brev om, at han ikke har noget Krav paa Kongen og paa alle dem, som hjalp ham. <3> Fremdeles skal Junker Albrecht, Hertugen af Sachsen, vor Frænde have Taasinge frit for al Tiltale. Og vi skal overgive vor førnævnte Fætter Landet Langeland og Borgen Tranekær fri for al Tiltale med alle Rettigheder, Kirkelen og med alle gejstlige Len. Og naar Kongerne indløser Jylland og Fyn, skal vor Fætter frit tilbagegive Langeland til os eller vor Frænde, Hertugen af Slesvig, og Kongen skal tilbagegive os Borgen Skanderborg. Og i den Tid, hvor vi ikke har overgivet Landet Langeland til vor Fætter, skal man overgive Borgen Skanderborg og Landet Ærø til to eller tre af vor Fætters Mænd, som vi vil udpege blandt hans Raader. De skal holde Huset og Landet Ærø til vor Fætters Haand indtil vi har overgivet vor Fætter Langeland fri for al Tiltale. Naar det er sket, skal man tilbagegive os Borgen Skanderborg og Landet Ærø fri for al Tiltale. Men hvis vi faar det behov, skal Borgen Skanderborg være vort aabne Slot efter vort Behov. <4> Fremdeles skal vi hjælpe vor førnævnte Fætter med 100 Mand paa Stridsheste i Danmark, og det samme skal vor Fætter gøre mod os. Og naar vor Fætter sender os Folk, skal vi skaffe dem Underhold og Kost. Og hvad Holsten angaar, hvis nogen Herre eller anden Mand vil angribe Landet, skal vi hjælpe vor Fætter med vor hele Magt paa egen Bekostning Gevinst og Tab. Og det samme skal vor Fætter gøre overfor os. Sker det ogsaa at Kongen ikke vil holde denne Fred overfor os og bryder den og vil angribe os paa vore Panter og Lande, som vi har i Danmark, saa skal vor Fætter blive vor Hjælper mod Kongen og mod alle hans Hjælpere, og det samme skal vi gøre for vor Fætter. Sker det ogsaa at Kongen eller nogen anden bliver vor Fætters Fjende, saa skal vi trofast hjælpe vor Fætter, og det samme skal vor Fætter gøre overfor os. <5> Fremdeles skal vor føromtalte Fætter ikke blive Junker Valdemars Fjende, saa længe han er under vort Værn. Og vor Frænde maa til Gengæld ikke blive vor Fætters Fjende. <6> Fremdeles skal vor førnævnte Fætter have 60 Læster Korn i Afgift, Halvdelen fra Jylland og Halvdelen fra Fyn. <7> I denne omtalte Fred skal være indbefattet paa Kongernes og vor Fætters Vegne Hr. Uffe Nielsen, Hr. Eskil Krage, Hr. Knud Fris, Ove Hase, Henrik Pedersen, Hedhege, Peder Dekan; paa vore Vegne Hr. Lars Jonsen, Hr. Peder og Hr. Anders Stygge, Hr. Lars Larsen, Timme Timmesen, Niels Andersen, Bo Falk, Bugge, Peder Brak og alle vore Mænd og alle vor Fætters Mænd paa begge Sider og alle skal have deres Gods, hvor det end ligger, frit for al Tiltale. Indbefattet i denne Udsoning og Fred skal fremdeles paa vor Fætters Vegne følgende Herrer være: Hertug Erik af Sachsen, Hr. Burchard, Biskop af Bremen, Junker Albrecht af Mecklenburg, Grev Henrik af Schwerin; paa vore Vegne Junker Albrecht, Hertug af Sachsen, Junker Valdemar, Hertug af Slesvig, Grev Adolf af Schauenburg. Og vi Junker Valdemar Hertug af Slesvig, bevidner og erklærer, at denne førnævnte Fred og Overdragelse af Landet Langeland er sket med vort Samtykke og vor Vilje. Og til Fastholdelse af disse fornævnte Ting, har vi hængt vort Segl under dette Brev. At vi Grev Gerhard skal holde alt dette fast og ubrydeligt, det har vi lovet ham paa Tro og Love og hængt vort Segl under dette Brev. Dette Brev er skrevet og givet i Staden Kiel i Aaret 1332 efter Guds Byrd Fredag før Ottendedagen efter Tolvtedags Jul.