Til vor kære Søn Ridderen Abel Valdemarsen i Slesvig Stift, Hilsen. Den Følelse af Hengivenhed og Ærbødighed, som Du viser os og Romerkirken, medfører, at vi naadigt bønhører Dine Ansøgninger, tilmed naar de tager Sigte paa Din Sjæls Frelse. Følgelig har vi imødekommet Dine Bønner og bevilger Dig, fromme Mand, med dette Brev, at Din Skriftefader, hvem Du nu vil vælge, med apostolisk Myndighed saa vidt Kirkens Nøglemagt strækker sig, og det er velbehageligt i den guddommelige Majestæts Øjne, een Gang i Dødsfare kan meddele Dig den fulde Forladelse for alle Dine Synder, som Du angrer i Hjertet og bekender med Munden, som de romerske Paver nu og da plejer at tildele enkelte Personer ved særligt Privilegium, dog saaledes at samme Skriftefader i de Tilfælde, hvor det er muligt at yde Andenmand Oprejsning, kan paalægge Dig personligt, hvis Du overlever Faren, eller Dine Arvinger, hvis Du maaske skulde gaa bort, at udføre det, som Du eller de som anført var pligtige til at gøre. Og for at Du ikke — det være langt fra — paa Grund af denne Naade for Fremtiden skal blive mere tilbøjelig til at begaa utilladelige Handlinger, er det vor Vilje, at hvis Du maaske begaar noget i Tillid til denne Eftergivelse, skal omtalte Eftergivelse ikke paa nogen Maade hjælpe Dig paa de Punkter. Intet Menneske maa bryde dette vort Tilladelses- og Viljesbrev eller i ubesindig Voven handle derimod. Men hvis nogen fordrister sig til at forsøge det, skal han vide, at han vil paadrage sig Gud den Almægtiges og hans Apostle St. Peters og Paulus' Harme. Givet i Avignon 18. Maj i vort 16. Aar.